Kapitel. 15

144 6 0
                                    

Bilen bumlede hen ad den lille vej og stoppede op foran den store port. Jeg sad på forsædet ved siden af Kamille, mens Amilia og to andre piger havde klemt sig ind bagi. I dag var dagen hvor der skulle købes kjole. Hvem skulle nu have troet, at det var min mor der gav mig tilladelse til det? Her på stedet var det ikke normalt, at man bare sådan lige tog en tur udenfor porten, men min mor mente, at som prinsesse forventes det, at man ser nydelig ud til begivenheder som denne, så hun havde lavet en aftale med vagten om, at vi kunne få lov til at tage af sted.
Porten åbnede foran os, og vi kørte igennem den efterfulgt af vores følgebil, hvor et par vagter sad i. Endnu en ting min mor havde sørget for.
Snakken hen til nærmeste by gik på kjoler det meste af tiden. Kjoler var ikke den ting jeg havde beskæftiget mig mest med i tidernes løb, så da de andre begyndte at snakke om materiale og Palietter, kiggede jeg ud af vinduet, hvor landskabet var dækket af en hvid dyne af den fineste sne.
Byen var ikke den største og bedste at shoppe i, men det var den eneste der var i nærheden, så der var ikke andre muligheder. Bilen stoppede ude foran den nok eneste kjolebutik i byen. Vagterne parkerede ved siden af os, og vi gik i samlet flok ind i butikken.
Damerne bag kassen kiggede begejstret op, med et blik der sagde, at det var længe siden de sidst havde haft så mange kunder på én gang. Vagterne modtog til gengæld nogle forvirrede blikke. Det er ikke hver dag man ser to muskuløse mænd i jakkesæt i en kjolebutik.
Jeg kunne hurtigt se hvad de andre piger gik efter. De største og længste kjoler blev hevet ned ad hylderne i alle farver. Alle kjoler blev nøje studeret, og efter at have haft adskillige kjoler med inde at prøve, fandt jeg til sidst en til min smag. En gulvlang blodrød kjole uden stropper. Den passede mig perfekt, og jeg var sikker på at jeg ikke ville finde en anden, som kunne passe mig bedre.
Efter godt en time i butikken gik vi alle derfra med en pose i hånden, hvor hver af vores særligt udvalgte kjole lå i.
Da vi igen var inden for den store port, forlod vagterne os igen. Det med at skulle have vagter omkring mig, var ikke det nemmeste at vænne sig til.
"Hør, hvad står 'PK' egentlig for?" spurgte jeg da vi trådte ud af bilen, og jeg lighed tilbage på porten, hvor de to store bogstaver fyldte halvdelen af porten.
"Det mener du ikke vel?" Amilia kiggede forbløffet på mig, og jeg trak bare på skulderen. Jeg kunne fornemme, at det var noget som jeg burde vide.
"Pankova Kingdom"
"Åh"

Little PrincessWhere stories live. Discover now