Dem der end havde taget den komplet forskruede ide, måtte have en skjult psykisk lidelse. Hvordan i al verden skulle jeg være dronning? Jeg sad inde på det store kontor, hvor mine forældre før havde siddet. En ældre mand sad overfor mig. Han havde været mine forældres rådgiver eller noget i den stil.
"Vi kan ikke tvinge dig til noget, men-"
"Men det forventes af mig" sukkede jeg. Han havde nu siddet i en time og forklaret mig om, hvordan det hele hang sammen. Jeg var deres eneste barn, så selvfølgelig var det mig, der skulle overtage tronen. De havde ikke andre. Manden lød ikke engang selv overbevist om, at jeg kunne klare presset, men jeg var deres eneste mulighed.
"Ja" svarede han stift.
Tanker sværmede rundt i mit lille hoved. Hvad ville der ske hvis jeg sagde ja? Hele stedet ville højst sandsynligvis gå til i ruiner, fordi jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan et kongerige skulle styres.
"Jeg gør det" ordene fløj ud af munden på mig, før jeg kunne nå at holde dem tilbage. Hvad havde jeg lige gjort? Manden klappede i hænderne af glæde og rejste sig fra stolen. Nu var det helt klart for sent at bakke ud.
"Herligt! Vi ordner tingene i morgen. I dag vil vi koncentrere os om kongen og dronningens begravelse" hans stemme blev mørkere som han sagde det sidste, og et trist udtryk bredte sig over hans ansigt. De havde betydet meget for ham, og det kunne enhver se.
Hvad han mente med 'tingene' vidste jeg ikke noget om, men som han selv sagde - i dag ville vi koncentrere os om begravelsen. Jeg var blevet spurgt om jeg ville holde en tale, men jeg havde takket pænt nej. Jeg ville ikke kunne stå og holde en tale uden at bryde sammen i tårer.
YOU ARE READING
Little Princess
FantasyHvad ville du gøre, hvis du fandt ud af, at hele dit liv ikke var som du havde gået og troet? Hvis dine forældre ikke var dem de udgav sig for at være? Hvis du havde levet hele dit liv på en løgn? Følg pigen Melia på sin rejse, for at finde ud af hv...
