⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

biblioteket.

Klokken slog 18:30 på det store ur midt i biblioteket, men Connigan havde ikke vist sig endnu. Måske havde han glemt det? Jeg kiggede på beskederne igen i tilfælde af at jeg havde misforstået noget. Men det var ikke tilfældet. Samtidig med at jeg kiggede på beskederne fra Andrew, modtog jeg en fra Tris:

Hvad laver du? Jeg keder mig max😫 jeg skyndte mig at svare:

Sidder og venter på biblioteket. Skal have lektiehjælp ☺️

Med hvem??? 😱 svarede hun hurtigt.

Connigan 😬 jeg kunne se punktumerne komme og gå i den lille grå taleboble.

WTF??? FOR REAL??? Seriøst! Du snapper mig lige et billede af hans røv, ellers tror jeg ikk på dig! 😂😜

Jeg snapper dig ikke noget som helst, Bich! ❤️😘 jeg så op og fik øje på Connigan komme ind af døren og smilede med det samme fjoget. Han havde sin lange grå transcoat på og havde i dagens anledning vippet kraven op på den. Hans blå og sort stribede halstørklæde hang a la casual om hans hals. Mens jeg savlede, fik jeg samtidig endnu en besked fra Tris.

Okay! Men så vil jeg have en snap af ham med hundefilteret! 👻🐶 Connigan stoppede ved bordet jeg sad ved og smilede forpustet til mig.

"Undskyld jeg er forsinket. Trafikken var elendig!" Han rullede med øjne og smilede skævt til mig, mens jeg skulle tage mig voldsomt sammen for ikke at fnise som en lille uartig skolepige.

"Det gør ikke noget." slog jeg det væk og modtog en besked fra Tris igen.

Pleeeeeeeeease!!!❤️❤️🐶🐶

Nej! 😂 Stop så! Han er her nu! 😘❤️ svarede jeg hende hurtigt og lagde mobilen fra mig, hvorefter endnu en besked fra hende tjekkede ind.

Perfekt til en doggo selfie, Bich!!❤️😁👌🏼👻 Jeg skævede bare til den og rystede på hovedet, hvorefter jeg slukkede for skærmen.

Jeg fandt hurtigt frem til opgaven, der havde voldt mig besvær, og så ham sætte sig ved siden af mig. Han duftede fuldstændig vidunderligt! For et øjeblik undrede jeg mig over, hvordan en mand der så så beskidt ud, kunne dufte så godt!? Med det samme begyndte han at forklare, mens jeg forsøgte at høre efter så godt jeg kunne, selvom det mildest talt var fysisk umuligt. Da han blev færdig med at forklare, hvilede han sit ansigt i sin hånd mens han sad lænet ind over bordet. Han smilede på en måde flabet til mig, og jeg bemærkede nu pludselig at hans anden hånd hvilede på min stolryg.

"Nu skal du forklare det for mig!" Hans øjne var så milde, mens mit blik konstant strejfede hans læber. Jeg så derfor ned i bordet og smilede.

"Okay, jeg kan forsøge," Tøvede jeg mens jeg fjernede en tot hår om bag det ene øre "men jeg kan ikke love, at det bliver lige så godt forklaret, som det du kom med!" Han grinede.

"Prøv!" Og det gjorde jeg så. Jeg forsøgte at huske alt hvad han havde sagt, ned til hver evig eneste lille detalje. Men jeg forstod ikke noget af det. Hans spørgsmål til det, afslørede at jeg absolut intet vidste og egentlig bare gentog hvad han havde sagt.

"Okay.." sagde han derfor, og rykkede tættere på, mens han lænede sig hen til opgaven foran mig. "Prøv den her udregning.. jeg viste den i klassen den anden dag.." Han sad så tæt på mig, at jeg kunne mærke hans varme imod min hals. Hans helt utroligt gode duft af aftershave og mandighed gjorde mig helt svimmel, og for et øjeblik frygtede jeg at jeg ville falde ned af stolen.

Jeg havde stadig svært ved helt at forstå det, da klokken slog 20:00 på det store ur midt i biblioteket. En bibliotekar kom over og fortalte os at de altså lukkede nu. Så vi undskylde og rejste os for at pakke sammen.

Snart efter stod vi udenfor, mens bibliotekaren låste døren bag os.

"Jeg havde slet ikke set, at den var blevet så mange." Smilede han og tog sig til nakken. "Jeg håber ikke at du er helt udkørt?"

"Nej, overhovedet ikke.." Jeg vidste ikke om det at gøre det modsatte i dette tilfælde ville gavne noget, så jeg fortsatte med et: "Tusind tak for din hjælp." Smilede jeg og blev mødt af et af hans herlige grin. "Vi ses i morgen." Fortsatte jeg og med det sagt, skiltes vi og jeg tog hjem til min mor igen.

Den aften lå jeg i min seng, under det skrigende lyserøde sengetæppe jeg havde nægtet at tage med da jeg flyttede hjemmefra. Mine øjne studerede de beskeder vi havde udvekslet. Jeg håbede sådan på at finde et lille tegn på at han var interesseret i mig, selvom det var helt hen i vejret. Han var trodsalt min professor. Men selvom det var realiteten, kunne jeg ikke holde op med at tænke på ham. Han virkede enormt sød og betænksom, hvilket ikke ret tit gik hånd i hånd med et pænt udseende.

Jeg lagde mig om på ryggen med et suk og stirrede op i loftet. Det var altså ikke normalt at en lærer kom og afleverede ens opgaver hjemme hos ens mor. Men så igen, det kunne selvfølgelig også være fordi han havde et øje til min mor. Hun stank af parringslyst, måske kunne han også lugte det.

Ad faktisk..

Det klamme billede af at min mor havde sex, blev afløst af et billede af Connigan i sin grå transcoat. Først skød jeg billede instinktivt væk, som om jeg totalt ville afvise tanken om ham. Men så trak jeg det mentalt tilbage, som når man piller et stykke sammenkrøllet papir op af skraldespanden igen. Ikke nok med at han både var charmerende og flot, så ville han med garanti også være en god elsker! Jeg lå lidt og tænkte på det, mens et fjoget smil pludselig spredte sig på min mund og jeg her efter begyndte at grine af mig selv.

Gabbi, for fuck sake.. Jeg tog mig til hovedet og følte mig en smule fjollet.

Klokken var 23.46 da jeg endnu en gang kiggede på beskederne han havde sendt, men denne gang, var noget forandret..

Den lille grå taleboble med de 3 små prikker stak mig i øjne, før den hurtigt forsvandt igen..