⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

what the..?

Jeg forstod ikke helt hvordan jeg var endt på skolen, men her var jeg altså. Der var uroligt stille, også selvom klokken allerede havde ringet ind til time. Mine skridt rungede tomt ned af den hvide gang, da Andrew pludselig kom imod mig. Han smilede drenget og stoppede.

"Gabbi!" Hans stemme virkede så underligt glad, så varm og imødekommende. "Det ser ud til at vi har hele skolen for os selv i dag.." noget i den måde han så på mig på virkede næsten uimodståeligt. Han kom tættere på og før jeg vidste af det, havde han grebet mig om livet og trukket mig ind til sig i en og samme bevægelse. Jeg var shook!

Hvad pokker var nu det!?

"Jeg kan ikke vente mere.. jeg MÅ have dig!" Udbrød han dramatisk og uden mere udenom snak, pressede han sine læber imod mine. Han løftede mig op og skubbede mig ind imod tavlen. Hans hænder var over alt. ALT siger jeg jo!! Mit tøj blev flået af, uden hensynstagen til knapper og lynlåse. Mit hjerte hamrede afsted. Flammerne i hans blik blussede op af begær, mens min verden skælvede ved tanken om ham. Hans kys rejste, fra min mund til min hals, og videre ned. Jeg følte en vild eksplosion af sensation da jeg mærkede ham mellem mine ben.. og pludselig stoppede han. Han så på mig med kærlige øjne og kyssede mig nænsomt, mens han rokkede forsigtigt oven på mig. Han lænede sig ned til mit øre og hviskede:
"Wakey, wakey, eggs and bakey!" Mens han fortsatte oven på mig. Jeg så på ham med uforstående øjne, før han igen sagde: "wakey, wakey, eggs and bakey!"
"Huh?"

Jeg slog øjne op, og måtte knibe dem sammen igen på grund af sollysets tidlige stråler.
"Wakey wakey, eggs and bakey!" Lød det fra min alarm på min telefon, som jeg skyndte mig at kvæle.

For et øjeblik lå jeg bare og stirrede op i loftet. What the fuck havde jeg lige drømt? Hvordan havde den mand sneget sig ind i mit hoved og fået mig til at tænke og drømme den slags totalt uacceptable seancer? Nu kunne jeg umuligt sige hej til ham idag, uden at blive ild rød i hovedet. Hvorfor kunne jeg ikke bare være cool, for en gangs skyld?

"Er du oppe? Jeg har lavet morgenmad til dig!!" Lød det fra min mor nede i gangen.

"Jeg kommer.." råbte jeg tilbage og satte mig op.

Da jeg endelig kom på benene, råbte hun igen.

"Kom nu! Jeg har lavet pandekager!" Mine sløve skridt traskede ind over gulvtæppet langs gelænderet. Pandekager.. det var overhovedet ikke hvad jeg havde lyst til lige nu og slet ikke efter sådan en drøm. Måske var jeg bare et utaknemligt barn?

Min mor vendte sig om og lignede mest af alt en reklame fra 50'erne for vaskepulver.

"Har du sovet dejligt min skat?" Hun stillede en stak pandekager foran mig.

"Jo, det har jeg." Sagde jeg og skævede til siruppen på bordet, mens mine tanker endnu en gang tog mig i retning af Andrew. Han havde virkelig været dejlig i den drøm, gad vide om han var sådan i virkeligheden? Min tankestrøm blev afbrudt af min mor der satte sig overfor mig på den anden side af bordet. Hun smilede underligt til mig, så jeg skyndte mig at udbryde: "hvad?" Selvom jeg stadig havde kæften fyldt med pandekager.

"Nårh.. det er ikke noget.. jeg kom bare til at tænke på om din professor.." hun lod som om hun ikke kunne huske hvad han hed, mens hun så søgende på mig.

"Con-Connigan.." stammede jeg og skyndte mig at flytte blikket til pandekagerne foran mig.

"Når ja.. tror du han er gift.. forlovet? I et forhold?"

"Mor!"

"Hvad? Jeg spørg bare.." jeg rullede påtaget med øjne og lod som om det hele ragede mig.

"Nej, det tror jeg ikke han er.."

"Ah.. okay!" Hun smilede over imod vinduet. Jeg bemærkede at hun lukkede øjne og nød en solstråle på hendes ansigt før hun igen vendte sig imod mig.

"Skal jeg ikke give dig et lift til skole?"