Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Den aften lå jeg i min seng og stirrede op på det gulige lys, der dansede ind over mit loft hver gang en bil kørte fordi. Jeg kunne ikke falde i søvn for de mange tanker der fór forvirret rundt i mit hoved. Tris havde ret i det hun sagde. Jeg trængte virkelig.
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
Jeg satte mig op i sengen og skævede til min telefon. 21:30.. Var Andrew mon gået i seng på det her tidspunkt? Jeg slog benene ud over sengekanten og satte kort efter foden på mit kolde gulv, for derefter at gå ud i køkkenet og drikker et glas vand. På turen derud, blev mit blik fanget af negligén. Den lå næsten øverst i min vasketøjskurv og stirrede ondskabsfuldt på mig.
"Jeg ved det godt.. 'Gør det modsatte, Gabbi..'" Jeg vrængede på næsen af den og gik ud i køkkenet og tog et stort glas vand. Det var utilfredsstillende! Mine øje ville dog ikke vige fra de røde blonder, og med det samme begyndte mit hoved at spille en romantisk scene for mit indre blik.
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
Jeg havde overhovedet ikke kontrol over de mange uartige tanker, der lige i det sekund ramte mig. Efter at have tømt glasset, mærkede jeg pludseligt hvordan mit hjerte begyndte at banke fuldstændig sindssygt i brystet på mig. "Det modsatte.." Mumlede jeg for mig selv og så ud i min mørke lejlighed. Jeg vidste godt hvad det modsatte ville være, men var det ikke for vovet? Jeg kastede mit blik på negligén igen. Tris havde gjort det! Det er sikkert! Hun var bare sådan.. Ville jeg være sådan? Var det det der var forventet af mig? Jeg samlede den op og skævede til mit spejlbillede, mens jeg førte negligén op foran mig. Det var ikke hvad der var forventet af mig, nej. Mit spejlbillede afslørrede et lusket smil på mine læber, og sådan ca. 30 minutter efter stod jeg nede på gaden og forsøgte at få fat på en taxa. Jeg havde gjort det modsatte, med hjertet i halsen, satte jeg mig ind i en taxa, kun iført min negligé, en trenchcoat og et par højehælede.
Chaufføren, der var en kraftig mand med skægstubbe og trætte øjne, mødte mit blik i bagspejlet.
"Hvortil?"
"Lillen Lane.. 20!" Taxaen satte i gang og jeg kiggede ud på gaden, mens jeg både følte mig dum og skide kold, men der var ingen vej tilbage nu! Nu ville jeg gøre det! Være selvsikker!
Da taxaen stoppede foran en hvid moderne bygning, i det finere kvarter, var jeg et øjeblik overbevist om at chaufføren var kørt forkert.
"Er det her Lillen Lane?" Chaufføren, sendte mig et par trætte øjne.
