⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

havet.

Bussen stoppede foran skolens lejr hytte, der lå med udsigt til strand og hav. Vinden fik mit hår til at flagre forvirret rundt, mens jeg for et øjeblik stoppede op og så ud over havet. Jeg havde altid følt en helt særlig forbindelse, mellem de åbne vider, havets brusen, mågernes skrig og den salte blæst. Jeg tog en dyb indånding. Det var som om jeg for første gang, i mange timer, nu kunne trække vejret ordentligt. Det kom helt bag på mig.

Jeg fik et værelse sammen med Tris. Heldigvis nåede vi at erobre det ene to-personers soverum, mens de andre måtte tage sig til takke med 4, 5 eller 6-personers rum. Reglen var den, at dem der kunne holde på rummet i 15 min, måtte beholde det, hvilket jeg og Tris allerede havde udtænkt os en plan for. Den ene distraherede eller sørgede for en afledning, mens den anden løb for at få rummet. Tris havde indvilliget i at "Komme til" at åbne sin kuffert på trappen, mens jeg skulle løbe for at få rummet. Lige så snart jeg fandt det, kastede jeg mig ind, lukkede døren og satte alle de møbler jeg kunne finde, der kunne rykkes, ind foran døren. I 15 min. sad jeg derinde, mens mine klassekammerater hamrede løs på døren og jamrede op om at det var snyd og totalt unfair. Da de 15 min. var gået kunne jeg høre Professor Klein blæse i sin lejrskole fløjte.

"Så folkens! Til side!" Klein bankede på døren. "Hvem fik værelset?"

"Det gjorde Gabriella og Tris." Svarede jeg.

"Udemærket!" Jeg kunne høre hun vendte ansigtet væk fra døren og fortsatte: "Det er Gabriella og Tris' rum. Hvis nogen overtager det, skal de aflevere det tilbage igen!" Hun fløjtede hårdt i sin fløjte. "Forstået?"

"Ja.." Det lød dovent, og på en måde surt, hvilket kun fik mig til at smile.

Snart efter hørte jeg Tris' ivrige banken.

"Luk mig ind!" Jeg havde haft travlt med at stille tingene på plads efter de 15 min var gået, og kom nu over for at lukke hende ind. "Jeg fatter ikke at vi rent faktisk fik rummet den her gang!" Grinede hun mens hun slæbte sin store kuffert ind i rummet. "Har du valgt seng?" Jeg rystede på hovedet, mens hun kastede sin kuffert på den ene af sengene. "Det her skal nok blive fedt." Grinede hun, mens hun kastede sig selv på sengen.

Resten af dagen havde vi den fornøjelse af at høre Kleins alt overdøvende fløjte op til flere gange. Det blev så slemt da vi skulle spise, at jeg vendte mig imod Tris og udbrød: "Jeg ville ønske hun fik den galt i halsen!" Tris nikkede ivrigt.

"Jeg har så meget tinnitus lige nu, at jeg ikke engang ved om hun fløjter i den eller ej.."

Det var på hoved i seng efter aftensmaden, hvilket passede mig fint,  for nu havde jeg endelig muligheden for at slappe lidt af og hygge mig med min bedste veninde. Vi havde taget vores nattøj på, og håret sad i en knold, mens vi sad på gulvet og spiste chokolade og spillede fisk, da vi igen kunne høre Kleins latterlige fløjte. Hun var vist igang med at jage de sidste i seng, da fløjten pludselig stoppede brat.

"Professor Klein!!" Var der nogle af dem på gangen der råbte panisk. Jeg mødte Tris's uforstående øjne og hørte herefter nogle skrige og nogen hurtige bump. Vi rejste os hurtigt op, og skyndte os ud på gangen.

"RING EFTER EN AMBULANCE!!!!" Var der en der råbte.

Det viste sig, at mit lille ønske var gået i opfyldelse. Klein havde pustet så hårdt i fløjten (HAH! NEJ! Get your head out of the gutter!) at den lille kugle (Hihihihihi) Var endt i halsen på hende, og at hun herefter var besvimet på grund af luft mangel og faldet ned af trappen.

Et værre virvar.

Men da ambulancen kom, var hun død.

.

.

.

.

.

.

.

ahaha.. I'm kidding! Hun lever i bedste velgående, men hun kunne desværre ikke blive på lejrturen. Hvilket var synd. Nu havde vi ellers lige vænnet os til fløjten.

🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀

Heeej!

Husk at i kan følge mig på Instagram @r.poetsch og Spotify (Rikke Poetsch) 😘😘

Hav en dejlig sommerdag!!

Knuser 💋💋💋