Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Min mor havde åbenbart ikke lagt særligt mærke til at vi begge var væk. For mens vi var væk havde hun nået at tage opvasken og finde en flaske rød vin. Hun så effortless, som hun var, på ham, og smilede sit selvsikre mor smil.
"Aaah!! I er begge tilbage!" Smilede hun. "Jeg tillod mig at tage en flaske vin frem.. jeg ved ikke om du er vin typen, Andrew? Men den her er virkelig god!" Han greb om flasken og kiggede interesseret på den mens han satte sig på sofaens armlæn.
"Ah, den er fra Vestafrika! Spændene! Skal vi åbne den?"
"Åh! Hvis du vil være så sød? Jeg er så dårlig til det!" Hun gav ham proptrækkeren og smilede forførende. "Hvor er det dejligt med en mand i huset!" Grinede hun til mig mens jeg var ved at kaste op over hende. Charmerende skænkede han et glas og gav det til min mor.
"Gabriella?" Han hævede flasken imod mig, men før jeg kunne nå at svare, havde min mor allerede været der.
"Andrew! Hun er kun et barn!" Hun grinede af sin egen forargede måde og så over imod mig som egentlig gerne ville have noget at tage nerverne med.
"Aaarh Ann.." opponerede han. "hvis hun kan bo ude alene, kan hun også drikke vin!" Han skænkede et glas og smilede skævt til mig da han gav mig glasset. Suk! Staaarp being so FREAKIN dreamy!!
Jeg havde svært ved ikke at smile og rødme en smule. Alene det at han havde givet min mor igen, gjorde mig underligt rolig inden i. Som havde jeg én på mit hold midt i den her underlige situation. Jeg tog en tår af glasset og skævede triumferende til min mor, der betragtede mig nøje. Før hun kunne nå at sige mere om den sag brød Andrew ind:
"Hør! Skal vi ikke se at få lidt gang i festen.." han snuppede iPod'en ud af docken og skiftede fra lounge jazz til Latino Dance. Han grinede til mig da han lavede en hurtige shake-shake-shake med skuldrene og jeg kunne ikke andet end at grine.
"Ann! Hvad siger du?"
"Til hvad dog?" Hun tog sig til brystet og grinede over til mig som om han havde en skrue løs, men stadig var alt for dejlig til at modstå. Andrew greb om en af tulipanerne, han var kommet med og stak den i munden, før han klappede et par gange i hænderne og snurrede rundt efter fulgt af et højt OLÉ!! Jeg kunne ikke andet end at skrige af grin og det samme gjorde min mor. Hvem havde vidst at han var så fuld af narrestreger?
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Dans med mig!" Han rækkede en hånd frem imod hende mens hun så forbløffet op på ham. Dette var det afgørende tidspunkt. Ville jeg vinde en kop kaffe eller skulle jeg give én? Til min store forundring, tog hun hans hånd og grinede:"så pyt da!" Og kort efter dansede min 50årige mor rundt med en gang kuvøseguf, også kaldt Andrew. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, og jeg havde svært ved ikke at grine af hele scenariet. Hun kluk lo som jeg aldrig havde set hende kluk le før, hvilket fik mig i et vildt godt humør. Hun fortjente at der kom lidt fest i gaden, efter alle de hårde år uden far. Flere gange tog jeg ham i at skæve i min retning, eller at lave øjne til mig når min mor sagde et eller andet fjollet.
"Nu må det altså snart være Ellas tur!" Grinede min mor forpustet og kiggede på uret. "Du milde det er også blevet sent.." han grinede til hende.
"Går det?"
"Ork! Så gammel er jeg heller ikke!" Kluk lo hun og kastede sig på sofaen. Jeg nåede lige nøjagtig at se at han så over på mig igen, før han lagde en hånd på min mors ryg for en stund. Det var tydeligt at se at han intet romantisk mente med det, det var blot en forsikring på at hun var ok efter at han havde svunget hende rundt til latino rytmer.
"Ella! Rejs dig op og dans med ham! Det er fantastisk!" Grinede hun forpustet. Jeg mødte kort hans blik, og smilede genert ned imod mine hænder.
"Jeg ved ikke om det er en god ide, når han er min lærer.." Han nikkede forstående.
"Måske en anden gang?" Grinede han mens jeg nikkede og forsøgte ikke at virke fjollet med ham.
💕🍫💕🍫💕🍫💕🍫💕🍫💕🍫💕🍫💕🍫💕
Ollo mine skønne følgerinos😍 Sikke en skøn onsdag!👍🏼 Håber i nød dagens kapitlet😄 Jeg nød i hvert fald og skrive det❤️😂
Ooooooog så til det jeg egentlig ville👇🏼👇🏼
Der sker en lille ændring i hvornår jeg udgiver. Det bliver derfor fremover: 💕Mandag og Fredag💕
Jeg håber selvfølgelig at denne ændring kan ske allerede fra næste uge af, jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for det😃
