⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

code red. ~Andrew~

Jeg hadede mig selv, fordi Gabriella var blevet ked af det. Det var aldrig min mening at gøre hende fortræd eller at såre hende, og nu stod jeg så i den situation at jeg var forelsket i en ung kvinde, der troede at jeg var et røvhul og nu muligvis ikke ville have noget at gøre med mig mere. Ydermere, sad jeg så nu overfor en kvinde, på min egen alder og kunne dårligt koncentrere mig om hende, fordi Gabriella nu i endnu højere grad optog hver eneste tanke. Jeg havde lyst til at plapre løs om Gabriella, til alle der ville og ikke ville høre.

Lily smilede til mig over den varme kop kaffe hun havde i hånden.

"Har du nogle dyr, Andrew?" Smilede hun, mens jeg rystede på hovedet. Men var der ikke noget om at Gabriella ønskede sig en hund? "Jeg har to vidunderlige katte.." Smilede hun lykkeligt og fandt sin mobil frem. "Det her er Miv og den her laban er Musse.." Hun viste mig de to katte som begge var grå stribede. Hun begyndte at grine: "De er mine små pelsede babyer.. Hvis du forstår.." Hun grinede af sig selv, mens jeg nikkede.

"Joo.. jeg forstår skam.." Hvad er det for en besynderlig ringen? Enten er det mine egne alarmklokker der råber CODE RED!! eller også er det hendes æggestokke der skriger på mandligt DNA.

"Ej!.. den anden dag gjorde Musse bare det sjoveste.. det skal du altså høre.." Og så begyndte hun en lang og kedsommelig fortælling, om hendes pelsede baby Musse, der havde klatret i gardinerne. Alt imens hun var i sin egen verden, var jeg i min. Hendes stemme blev helt forstummet af tankerne om Gabriella. Jeg gentog scenen med hende foran mig, stående der, med et udtryk malet ud over hele hendes ansigt, som jeg aldrig havde set hende give mig før. Havde der været mistillid i hendes øjne? Frygt? Uanset hvad, frygtede jeg at jeg nu var fanget i Lilys klør, og at chancen for at være med Gabriella, var forsvundet for altid.

Jeg smilede påtaget til Lily, der endnu en gang påbegyndte en fortælling, denne gang om den anden dumme hårbolle, Miv. Jeg skulle tage mig sammen, for ikke at stikke skeen, der var fulgt med min kop kaffe, i øjet.

"Oh.." Lily stoppede pludselig sin talestrøm, da hendes telefon med et begyndte at ringe. "vil du have mig undskyldt, jeg har ventet det her opkald.." Hun smilede undskyldende før hun rejste sig og smuttede. Jeg orkede ikke engang at se efter hende, hun interesserede mig ikke..  I stedet fandt jeg min mobil frem og fandt Gabriellas Facebook. Forsigtigt bladrede jeg igennem hendes profilbilleder og følte mig på en måde som den største stalker, men også mere i ro. Uden at ligge mærke til det begyndte jeg at smile ned imod min mobil. Hun var så fjollet til tider, men altid forbandet smuk. 

Pludselig ud af det blå, stod der en ung servitrice ved min side.

"Hun er smuk.." jeg kiggede forskrækket op og fik øje på en tynd pige, med langt lyst hår, der kredsede om hendes runde ansigt, med en spids næse og blå glade øjne. Hun var ikke en dag over 15. "det er da ikke hende du er på date med.." Smilede hun med et blink i øjet.

"Neej.."

"Hvad hedder hun?"

"Uhm.." Jeg kiggede i Lilys retning og gjorde et nik imod hende. "Hun hedder Lily.."

"Ikke hende.. Hende på din mobil! Hvad hedder hun? Er hun din datter?" Jeg grinede.

"Neej.. Hun.. Hun er ikke min datter.."

"Arh.. Du ser også for ung ud, til at have en datter på den alder.. Hvad hedder hun?"

"Gabriella.." Pigen smilede og satte sig ned på en stol, ved siden af mig.

"hvorfor er du på date med Lily, hvis det er Gabriella du kan lide?" Jeg trak på skuldrene. "Jeg mener, du virker ikke til at synes at hendes dumme kattehistorier er noget.." Jeg grinede og tog mig til nakken.

"Nej, men.. "

"Men hvad?"

"Med Gabriella er det kompliceret.." Hun stirrede på mig med sine blå øjne, mens hun så ud til at tænke en masse. Efter lidt tid rykkede hun tættere på mit ansigt og hviskede:

"Min far plejede at sige: Det er kun så kompliceret som du selv gør det!.. Så mit forslag ville være at droppe the crazy catlady, her, og skynde dig efter Gabriella!" hendes mundviger krogede i begge sidder i det hun smilede og lod derved et par fine smilehuller fremkomme. Jeg så på hende, og kunne ikke tro mine egne øre. Hun skævede til Lily, mens hun rejste sig. "Bare et forslag.." Med det sagt, gik hun sin vej, og Lily kom tilbage.

"Det må du undskylde.." Smilede hun mens hun satte sig ned. Jeg selv, sad stadig og stirrede efter servitricen. Hun havde ret.. Hvad lavede jeg overhovedet på den her tåbelige date?? Jeg vendte mit blik imod Lily og smilede undskyldende.

"Prøv og hør.. Jeg.. Jeg bliver desværre nød til at slutte vores date lidt brat.. Jeg er lige kommet i tanke om at jeg.. har en del der skal læses op på til i morgen, så hvis du vil have mig undskyldt." Jeg rejste mig, betalte for vores kaffe, og smuttede.