Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Hvad ville det modsatte være i den her situation? Andrew smilede til mig efter at have lukket døren bag sig. Hans blik tog et hurtigt kig op og ned af mig, før han igen mødte mine øjne. Jeg var sikker på at han måtte undre sig enormt over, at jeg stod der i en morgenkåbe og lignede en pornostjerne på vej ind til min næste scene.
"Er du okay?" Sagde han og smilede forsigtigt. Mit hjerte bankede fuldstændig vildt og voldsomt. Jeg havde ikke lyst til at det skulle blive akavet. For alt i verden, måtte det ikke blive akavet! Roligt trak jeg vejret og smurte et flirtende smil ud over mine læber.
"Ja, nu hvor du er her.." han lo. Hvorfor griner han? Fuck! Jeg er virkelig en noob! Er jeg ikke? Han må synes at jeg er komplet åndssvag! Et tåbeligt lille pigebarn! Hvorfor i himmelens navn skulle han synes jeg var noget? Han kom da for at have sex med mig? Gjorde han ikke? Hvad hvis han havde skiftet mening? Hvad hvis han havde misforstået min hentydninger.. ÅH NEJ!!! HVAD HVIS HAN HAR MISFORSTÅET MIG!!! SHIT!! SÅ STÅR JEG HER I MIT DIRTY UNDERWEAR OG LIGNER EN POP-PRINSESSE FRA 90'ERNE!!!!
Han kom roligt hen til mig og lagde sin arm om min talje, mens han trak mig ind til sig. Jeg kunne tydeligt mærke styrken i hans arm og blev nød til at synke, da en pludselig mængde fjantethed oversvømmede mig fuldstændig. Kærligt, smilede han ned til mig og mødte nænsomt min mund. Det var først da han sluttede vores kys, og betragtede mig med rolige ømme øjne at jeg forstod, at der ikke var noget at være nervøs over. Han gjorde et forsigtigt løft i den ene mundvige, mens han så på mig som ingen anden førhen havde set på mig.
"Hvor ser du dejlig ud.." Jeg sank, og mærkede mine kinder blive varme. Så skulle du bare se mig uden morgenkåbe, mester!
"Kom.." smilede jeg, før jeg trak ham med ind til min sovesofa. Her fik jeg ham til at sætte sig på kanten, mens jeg bed mig ængsteligt i læben. Han skævede roligt til sengen og derefter til mig. Kækt smilede han til mig, som om han ville sige "Du går lige til sagen kan jeg se!"
"Hva så?" smilede han, mens jeg holdt hans søde ansigt imellem mine hænder. Hans skægstubbe kildede imod min håndflade og fik mig til at smile. Hans øjne mindede mig om hvorfor jeg var så skudt i ham, og hvorfor det var så vigtigt at vores første gang ikke måtte gå i vasken.
"Jeg vil vise dig noget.." Jeg vristede mig forsigtigt fri fra hans arme, der ellers hurtigt havde fundet vej til mig, og trådte et par skridt tilbage. Den generte pige i kassen sad på spring, da jeg tog fat om morgenkåbens bånd og ville løsne det. Jeg blev nød til at ignorere hende fuldstændig, mens jeg så ned på mine hænder, der forsigtigt fumlede med at få åbnet båndet. Snart faldt det til jorden, og den generte pige i kassen, fik mig til at trække kåben om mig. "Jeg.. Jeg er ret nervøs.." bekendtgjorde jeg mens jeg sank og så ned i jorden. "Jeg har aldrig gjort noget i den her stil før, og jeg vil et eller andet sted gerne.." Jeg bed mig i læben og så på ham undskyldende. Han rettede sig op og lænede sig en smule hen til mig, mens han rækkede sin hånd ud for at jeg skulle tage den.
"Er der noget jeg kan gøre, for at gøre det lettere for dig?" Hans milde øjne og varmen fra hans hånd om min, fik mig til at smile roligt, mens jeg rystede på hovedet. "Hvis det gør det lettere for dig, så er jeg også ret nervøs.. Det var ikke kun for sjov den anden dag, da jeg fortalte dig at jeg var nervøs.. Det er jeg virkelig.. mest fordi jeg ikke har lyst til at ødelægge noget mellem os. Jeg elsker det her.. Jeg elsker dig og dine finurligheder.. Og hvis du føler at du ikke er klar, så er det også helt i orden, jeg kan godt vente." Hans forsikrende smil, gjorde mig så vidunderligt tryg inden i. Hans varme væsen var et enormt turn on.
"Jeg elsker også dig.." Smilede jeg. "Men jeg troede det med det lille problem var for sjov? Det var det måske ikke?" Han grinede højt op imod loftet.
"Åh Gabriella.. Hvor er du bare sød!"
"Jamen jeg bliver da nød til at vide om det er tilfældet.." Jokede jeg.
"Bare vent og se, lille frøken.. Jeg skuffer ikke.. det håber jeg i hvert fald ikke.." Han skar en fjollet usikker grimasse, der fik mig til at grine.
"Okay.." Sukkede jeg glad. Jeg slap hans hånd, og begyndte langsomt at hive morgenkåben af og smed den kort efter på gulvet bag mig. Han blinkede et par gange med øjne helt befippet og tabte sin kæbe på gulvet, (Mildesttalt!)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Han sank hårdt og frigav et forbløffet kluk, mens han rettede sig op og ikke anede hvor han skulle gøre af sine hænder, så de endte begge i nakken på ham, hvorefter den ene kørte langsomt ned over hans ene kind.
"Ba.. Bow chicka wow wow!" Jeg begyndte at grine og det samme gjorde han. "Du.. skuffer aldrig med at overraske mig." Grinede han.
"Er det for meget synes du?" Rynkende på næsen så jeg ned af mig selv. Han rystede på hovedet.
"Det ville jeg ikke sige.. Er bare ærgelig over at de ikke laver det der til mænd.." Jeg begyndte at grine højt, mens han tog min hånd og trak mig hen til sig. "Du godeste.." Han smilede op til mig.
"Du ville måske gerne se en mand iført det her?"
"Nej! Nej! Nej nej nej! Du må ikke give mig de billeder i hovedet!" Han knugede øjne hårdt i. "Nej, det var mere sådan en tanke om.. du ved.. Hvad jeg kunne gøre for dig der mindede om det her.. Jeg er helt blank lige nu.." Han bed sig i læben før jeg mødte hans mund. "Men det kan selvfølgelig også være fordi du lige har fejet benene væk under mig.." Han smilede skævt til mig.
"Hvad med.. Færdigheder?" Han så på mig med undrende øjne. "Du ved.. Skills.. Du har haft andre end mig før, du må da kunne bringe noget til bordet?" Et flabet skævt smil foldede sig ud på hans mund.
