I'm bad news but I don't care | ✔

Og nu står jeg med en pistol...

"Skrid af helveds til, dickheard!!" Jeg magter ikke dem lige nu. Jeg har mest lyst til at være alene.
Jeg er taget til The Black Perl. Et gammelt og uhyggeligt sted. Jeg er her ikke fordi jeg kan lide at være her. Jeg er her mere fordi jeg ikke føler mig alene når jeg er her. Det er også et gammelt og forladt hus. Dette hus spøger bare rigtigt. Det var her min bedste veninde Kaya døde. Hun døde på grund af mig.  Jeg husker det stadig som var det i går....

~~Flashback start~~

Vi var lige blevet 14 år begge to. Vi kom hertil fordi vi ville se hvad folk var så bange af. Vi vidste bare ikke at det var den største fejl vi nogensinde lavede. Vi kom begge i slåskamp med af et gang. Light wolfs. De var 10 store mænd og vi var kun to pige på 14. Jeg viste kun en af os kunne slippe ud herfra i live. Jeg prøvede at redde os begge men fejlede.

Jeg var den der kendte bedst til slåskampe. Jeg havde også været i rigtig mange slåskampe med større mænd end mig selv. Jeg var også den der blev hårdest såret selvom hun døde den dag.

Alt stoppede da Kaya skreg smertefuldt. Jeg stoppede med at banke mændene og spænede over til hende. Hun lå i en forvreden stilling. Kunne ikke bevæge sig uden at skrige af smerte. Jeg var bange den dag. Bange for at miste hende. Light wolfs stod i baggrunden og så på. Så på hvad jeg ville gøre ved hende. Ligeglade med om hun overlevede eller ej.

Hun brækkede ryggen og kunne ikke bevæge sig. Vi vidste begge at hun ville blive lam i kroppen.
Jeg brækkede min arm, fik hul i hovedet, brækkede foden, fik en kniv i maven og 
meget værre end det. 

Jeg kunne tydeligt huske at hun hvad hun sagde til mig. "Please Ashley. Jeg beder dig. Jeg vil ikke være lam. Skyd mig i hovedet" Hun bad mig om at gøre en ende på hendes lidelse. Hun bad mig om at få mareridt resten af mit liv.
Hun vidste at jeg havde dræbt før. Derfor sagde hun det. Jeg kunne bare ikke til at starte med. Kunne ikke dræbe min sjælesøster. Hun tiggede mig om det. Igen og igen. Til sidst gjorde jeg det. Det var hendes sidste ønske. Selvfølgelig også at jeg fik et bedre liv.

Jeg var bare ikke velvidende om at det var det værste jeg nogensinde har gjort. At skyde sin bedste veninde i hovedet med en pistol. Jeg træk ikke en mine da jeg gjorde det. Jeg græd heller ikke bagefter. Jeg ville ikke græde. Ikke vise jeg var svag. Heller ikke selvom at jeg skød hende. Jeg var hvad jeg er nu. En kold hjertet, egoistisk dræber.

Fra det øjeblik vidste jeg hvad jeg var skabt til at være. Jeg vidste bare ikke at være en sicario ville være at skade sine venner. At dræbe sine venner når det gjaldt ens eget liv. At være kendt som The Shadow er ikke sjovt. Det er alvor. Efter det var mit motto som The Shadow: Dræb eller bliv dræbt...

~~Flashback slut~~

"Nej smukke. Jeg tror jeg bliver. Jeg vil ikke da ikke have sådan en lille, kostbar, hot chick kommer til skade" sagde han mens han kom tættere på. Han kom tættere på mens hans øjne vandrede op og ned ad mig. Han tjekkede mig ud. Hvis han kommer ind i min personlige bubble vil jeg personlig skyde ham mellem øjnene. Fem skridt mere og han er død.

5 

4

3

2

1

"Av hvad helvede!!" Jeg har lige hamret mit knæ der op hvor solen ikke skinner. Plus brækkede hans næse med min hånd. Og nu står jeg med en pistol og peger på han hovedet. Sagde jo at jeg ville gøre det. Jeg er ligeglad med hans usle liv. 

"Ha! Du vil ikke engang kunne dræbe en edderkop med den der. Du er bare en lille idiotisk tøs der..."

BANG!!!