Abort

5.5K 154 14
                                    

-Abort

Jeg vågnede op af lyden af Harry's stemme. Jeg vente mig om på ryggen og åbnede øjnene, mod loftet. Det var Hvidt. Pludselig kunne jeg mærke at jeg blev sat op, derefter blev jeg lagt ned igen men denne gang med ryggen op af en.

Det var Niall.

"Hey baby? Sovet godt?" Spurgte han med et blidt grin. Jeg nikkede og gav ham et skævt og træt smil. Jeg kiggede hen mod de andre og så at Harry sad henne i hjørnet, med hans hoved nede i hænderne.

"Harry" hviskede jeg. Drengene kiggede på skift mellem mig og Harry.. Det eneste jeg bare bekymrede mig om, var hvorfor han opførte sig sådan?

Siden han ikke svarede, svang jeg benene til siden ved sengen og hoppede stille og roligt ned af den. Det fik dog stadig Niall og Liam til at tage fat om mig.

"Drenge, jeg vil bare gerne over til Harry? Tak" sagde jeg og fjernede deres hænder fra mig. Jeg tog et dybt åndedrag og tog det første skridt hen mod Harry.

Hvorfor gør mine ben så ondt!

Jeg greb hårdt fat i sengen, da mine ben pludselig rystede voldsomt.

"Tag det nu rolig baby" sagde Niall og tog sine arme under mig. Jeg begyndte igen at gå langsomt og det lykkedes mig at komme hele vejen over til Harry. Han kiggede stadig ikke på mig. Jeg satte mig ned ved en fri stol foran ham og tog hans store hænder i mine.

"Harry, please kig på mig" hviskede jeg. Han gjorde som jeg sagde, faktisk. Hans øjne var røde og puffede. Hans krøller havde ikke samme "konsistens" og hans hudfarve var ligbleg.

"Hvad er der galt Harry? Er det fordi jeg er gravid?" Spurgte jeg.

"Det min skyld.. Hvis jeg ikke havde givet dig lov til at date Niall, ville alt dette ikke ske" hviskede han med et nyt sæt tåre.

"Harry det er ikke din skyld! Vi brugte beskyttelse, men det holdte bare ikke. Harry du må aldrig give dig skylden for dette!" Sagde jeg hurtigt.

"Du skal have en abort Livia" sagde han hårdt.

"Nej" sagde jeg stift og tog mine hænder fra Harry. Pludselig var alt sorgen i hans øjne væk, det var blevet erstattet med had. Hvad var der galt med ham? Ja okay jeg er gravid som 17 årig. Med en verdenskendt. Og hvad så! Jeg kan godt!

"Når vi ikke er derhjemme er jeg den som bestemmer over dig" hvæsede han. Jeg kunne pludselig mærke en akavet og hårdt stemning i hele rummet.

"Nej Harry. Jeg skal slet ikke have en abort" snappede jeg tilbage.

"Jeg snakker lige med lægen om aborten" sagde han og ignorede fuldstændig min mening.

"Nej" hvæsede jeg og stak ham en flad. Jeg kunne høre nogle gispede bag mig, Harry's øjne blev helt mørke. Åh nej, jeg havde gjordt ham vred igen.

"Okay jeg tror bare at Livia skal slappe af og Harry kommer med mig" sagde Niall og tog fat i Harry's overarm. Harry skød mig et vredt blik inden han fuldte med Niall ud. Jeg brød straks ud i gråd.

"Hey søde, det hele skal nok gå" hviskede Liam's berolige stemme. Jeg skulle selv til at rejse mig, da jeg mærker tre sæt arme tage fat om mig.

"Vil i hjælpe mig hen i sengen drenge, jeg har det ikke så godt" mumlede jeg med lukkede øjne. Det sagde alle hurtigt "selfølgelig " og begyndte at gå med mig til sengen.

Jeg fik lagt den tynde hospitals dyne hen over mig og en af drengene tog min hånd, for at give den et klem.

"Lov mig at når jeg vågner op, er der stadig en hos mig. I må ikke forlade mig, ikke nu. I kan godt forlade mig når jeg har født, bare ikke når jeg har mest brug for jer" hviskede jeg.

"Vi forlader dig aldrig"

~*~*~*~

Jeg vågnede op idet jeg hørte en dør smække. Havde de alligevel forladt mig? Synes de at jeg var en luder, bare fordi jeg er gravid? Havde min elskede Niall, forladt mig fordi han ikke ville være far alligevel?

Tanken gav mig til at græde stille..

"Hey hvad sker der baby?" Hviskede en genkendelig stemme tæt på mig. Jeg åbnede mine øjne og blev lettet, da Niall sad ved siden af mig.

"Jeg troede i havde forladt mig?" Snøftede jeg og tørrede mine øjne med den hånd som ikke holdte i Niall's.

"Jeg vil aldrig forlade dig. De andre er bare taget tilbage til bussen, for at se efter Harry." Han kyssede mig blidt på munden. "Han har det lidt svært, men han for det bedre" hviskede han med munden tæt på min.

"Hvad skal den hedde?" Hviskede jeg. Han smilte stort og satte sig op ved siden af mig. Stadig med et kæmpe smil på hans læber.

"Hvad synes du?" Spurgte han.

"Hvis det er en dreng, Niall Jr. Horan" fnes jeg.

"God ide, hvad hvis det er en pige?" Spurgte han med et grin.

"Liv " sagde jeg.

"Perfekt. Liv Styles Horan" sagde han.

Jeg elsker det navn..

17 & pregnant ~ One DirectionWhere stories live. Discover now