Baby is dead

4.7K 155 26
                                    


-Baby is Dead

Niall's familie var super venlige. Det var slet ikke sure over at jeg kun var 17 og skulle allerede have barn. Heller ikke at Niall skulle være far. Greg var mega glad.

"Baby vi er her"

Jeg åbnede mine øjne tungt og kiggede så sløvt hen på Niall. Jeg fattede først ikke hvad han snakkede om, men kom hurtigt i tanke om hvor vi er. Hjemme i Holmes Chapel igen.

"Går du med ind eller?" Spørger jeg efterfuldt et gab. Han rystede på hovedet og gav mig et kys på munden. Jeg nikkede trist og steg så ud af bilen. Jeg vente mig om mod bilen og vinkede til Niall.

Jeg ved vi snart ser hinanden igen, men jeg vil altid savne ham.

~*~*~*~

Jeg sad med en varm kop te i hånden. Min far var kun hjemme, så vi havde egenlig bare sadet og snakket ind du stuen. Han fortalte lidt om hvad der skete på arbejdet osv. Selvom det var noget tid siden jeg kom hjem, elskede han at snakke om jobbet. Ham var blevet chefens assistent og den car han glad for.

"Så er jeg her!" Råbte Gemma ude fra gangen. Jeg lysnede op i et smil jeg da jeg havde ventet i lang tid på hende. Jeg satte koppen ned på sofabordet og løb hurtigt ud til hende. Hvor jeg efterladte min far i stuen med et grin.

"Gemma!" Jublede jeg og løb ind i hendes arme.

"Hvordan har du det. Jeg har sådan savnet dig. Hvad med babyen! Hvad er kønnet. Hvor er Michael henne? Er Niall her? Har du haft det godt?" Og sådan blev det ved. Har jeg sagt at Gemma har været på ferie så vi har ikke rigtigt set hinanden.

"Jeg har det godt. Jeg har også savnet dig. Babyen har det fint nok. Du for afvide kønnet når Anne er her. Far er inde i stuen. Niall er taget hjem. Ja jeg har haft det godt. Hvad med dig?" Spurgte jeg. Ja jeg kan nemlig huske mange ting på en gang.

"Jeg har det super. Ej hvorfor må jeg ikke vide kønnet!?" Plagede hun med et smil. Jeg rystede bare på hovedet. Hun rullede derfor øjne blidt af mig og hang sin jakke op.

"Kom med ind! Og fortæl mig hvad du har oplevet?!" Plagede jeg og trak hende med ind i stuen. Far havde lavet en kop te til hende i den tid vi snakkede. Gemma satte sig ned ved siden af mig.

"Okay.. Altså jeg.."

~*~*~*~

Michael var taget ud for at hente Anne et eller andet sted. Vi fik ikke afvide hvor åbnebart. Gemma og jeg sad så med min iPad og kiggede på babytøj. Jeg sagde stadig ikke kønnet, så vi kiggede på begge. Mwuhahah!

"Så er vi her unger!" Råbte far ude fra gangen. Vi kiggede begge derhen og jeg lagde samtidig min iPad væk. Vi så Anne komme ind med far bag sig. Var det tåre jeg kunne se i Anne's øjne?

"Hvad er der galt mor?" Spurgte Gemma. Okay så hun havde grædt eller så skulle hun til det? Okay jeg er forvirret?

"Anne bare sæt dig hen" sagde far og gav hende et klap på skulderen. Mig og Gemma gjorde hurtigt plads imellem os og fik hende ned.

"Undskyld unger" hulkede hun.

"Hvad er der sket?" Spurgte jeg hurtigt og gav hende en krammer sammen med Gemma.

"Barnet er død" hulkede hun. Var hendes barn død? Altså den som skulle være min lillesøster eller lillebror. Åh nej! Anne og far havde sådan glædet sig og nu var det hele spildt?

"Hvordan?" Spurgte Gemma.

"En del er fordi jeg er for gammel" snøftede hun.

"Du er aldrig for gammel" sagde jeg og krammede hende igen.

"Åh hvor er i søde" snøftede hun med et smil.

"Husk nu at vi stadig er lykkelig! Nu skal Olivia være mor og så bliver i bedsteforældre" sagde Gemma.

"Når ja! Ved i kønnet?" Spurgte hun og tørrede sig under øjnene.

"Det bliver en pige. Hun skal hedde Liv Styles Horan" smilte jeg. Hurtigt blev jeg omfavnet af dem begge.

Jeg troede aldrig at dette ville ske..

17 & pregnant ~ One DirectionWhere stories live. Discover now