deep blue eyes

2.

Jeg stod tidligt op den morgen. Jeg gjorde mig klar, og jeg syntes selv, at jeg så godt ud. Jeg havde en ny flot off-shoulder bluse på, og sorte jeans. I dag skulle jeg til Smukfest, og sommerfuglene summede rundt i min mave – jeg glædede mig. Men alligevel havde jeg en underlig fornemmelse.

"Rebecca skat, er du snart klar?" råbte min mor ude fra entreen.

"Jeg kommer nu, mor!". Jeg greb mit lala berlin net og gik ud til hende.

Jeg ankom til Smukfest og mødtes med nogle af mine veninder. Jeg havde printet et skilt ud, hvor der stod "Jeg vil boisificeres", i håb om at komme op på scenen. Det havde længe været min største drøm.

Klokken blev 09, og dørene blev åbnet. Jeg drønede ind til scenen, og endte på forreste række. Sommerfuglene baskede rundt i min mave, uden at kunne kontrolleres.

Klokken var nu 11:56, og der var kun 4 minutter til de skulle på. Der var proppet med mennesker, og jeg blev mast op ad hegnet. Den underlige fornemmelse pressede sig på, som om der ville ske noget uventet.

"Så.. Jeg tror godt vi ved, hvad klokken er slået" sagde Thor i mikrofonen. Han så over på Anthon og smilede. "DAMEJAAAGT" råbte de i kor, og alle piger inklusiv mig selv hvinede håbefuldt i kor.

Jeg holdt mit skilt op, men regnede egentlig ikke med at blive valgt. Anthon gik over til nogle andre piger med et skilt. "Nå, jeg kommer ikke op" tænkte jeg, og var allerede ved at pakke mit skilt væk. Pludselig gik Anthon hen lige foran mig og sagde "Hende her Leif, hun vil boisificeres". Tusind tanker fløj gennem mit hovede. Anthon stod lige foran mig, og pegede på mig. En fotograf knipsede et par billeder af min reaktion. Mine veninder som stod ved siden af råbte "OMG REBECCA" og jeg blev helt urolig.

En vagt fik mig løftet over hegnet, og jeg gik rystende op ad trapperne. Jeg turde næsten ikke at se op, men jeg tvang mig selv til det. Anthon var lige foran mig.

"Hej, hvad hedder du?" spurgte han, og smilede over hele ansigtet. "Jeg.. Jeg hedder Rebecca" sagde jeg genert. "Hej Rebecca" sagde han, og krammede mig. Thor gav mig hånden, men jeg krammede ham istedet. "Du skal bare sætte dig til rette Rebecca, og så vil vi boisificere dig på bedste vis" smilede Thor. Jeg var mundlam

"I love you more than he" sang Thor, og så mig dybt i øjnene. Han sad på hug foran mig, som om han ville fri. Han kyssede mig på kinden, og alle skreg. Jeg måtte holde en hånd for min mund for ikke at græde.

"Leif, flyt dig. Hun er min" grinede Anthon, og det var nu hans tur til at synge. Jeg så ham i hans dybe blå øjne og jeg blev helt svimmel. Han holdt mig helt ind til sig det var utrolig svært at beherske mig.

"Kan vi få en trommehvirvel? Hvem gjorde det bedst?" råbte Thor glad. Anthon så forventningsfuldt på mig. "Det gjorde Anthon" sagde jeg med et kæmpe smil. Anthon sprang op og omfavnede mig. Han kyssede mig i håret. Jeg ville ikke give slip. "Årh, tusind tak smukke. Hvor er du dejlig". I det han sagde ordene sprang mit hjerte tusind slag over.

Thor havde sat sig på hug, han så rigtig skuffet ud. Han krammede mig koldt og hurtigt, men Anthon var hurtigt over mig igen. Han krammede mig igen, og sagde "Vi skal giftes" og alle skreg. Det var alt for hurtigt slut. Han holdt hurtigt min hånd, og jeg lagde mærke til, at han efterlod et papir. Jeg turde ikke åbne det, så jeg lagde det i lommen.

Da jeg kom ned sagde alle tillykke og var helt oppe at køre, men jeg kunne ikke selv forstå hvad der lige var sket. Det var så uvirkeligt.

Senere da jeg så på sedlen stod der et nummer. "Hvornår ses vi smukke?"