deep blue eyes

7.

Anthon og jeg gik hånd i hånd til togstationen. Jeg ville virkelig ikke hjem. De sidste to dage havde været nogle af de bedste. Jeg savnede ham ved tanken om at være væk fra ham.

"Hey, Becca?" spurgte han. "Ja?". "Alfred du ved, han holder fest på lørdag. Vil du med?" sagde han, og bed sig i læben. "Det vil jeg rigtig ge.." Vi blev afbrudt af en gruppe hvinende teenagepiger. Anthon trak hurtigt hånden til sig og kørte den gennem håret.

"Omg, hej Anthon" sagde de i kor, helt uden at se på mig. "Må vi ikke nok få et billede?" spurgte en af dem, jeg genkendte hende fra Citygirls gruppen. "Vi skal også have et fællesbillede" sagde en af dem, og så på mig. "Skal jeg øh.." igen blev jeg afbrudt. "Ja du kan tage det" beordrede hun. De var godt nok ikke særlig søde. "Tak Anthon, vi ses til Glostrup koncerten" sagde de og gik. Et par meter væk hviskede en af dem "omg piger var det ikke hende der var oppe på scenen til Smuk?". De vendte sig om og stirrede.

"Du skal ikke tage dig af dem, det er meget normalt" sagde Anthon, og lagde igen hans hånd i min. "Jeg ville sikkert også have været sådan" sagde jeg og Anthon grinte.

Mit tog rullede ind på stationen, og det skar i hjertet, at skulle sige farvel til Anthon. Han kyssede mig farvel. "Skriv til mig når du kommer hjem" sagde han inden han inden han slap mig. "Det skal jeg nok. Vi ses". Jeg havde svært ved at smile ved tanken om, at der ville gå hele 6 dage uden ham.

Efter et par minutter i toget lyste min telefon op. "Anthon Edwards Knudtzon accepterede din venneanmodning". Hvis ikke jeg havde været forelsket havde jeg skreget op.