deep blue eyes

4.

Det var lørdag formiddag. Alting snurrede rundt, jeg havde aldrig været så nervøs. Jeg havde været ude og shoppe med min veninde, og havde fundet en flot kjole. Jeg brugte meget land tid på at gøre mig klar, uden at blive tilfreds. Jeg havde set en masse billeder af Anthon med andre piger, og mit udseende kunne på ingen måde hamle op med deres. Min selvtillid var i bund.

Jeg prøvede at slappe af i toget men det var mildest talt umuligt. Anthon og jeg havde ikke skrevet hele ugen og jeg var bange for, at han havde glemt mig. Jeg prøvede at berolige mig selv med Citybois musik, men intet virkede.

"Næste station, Københavns Hovedbanegård" Lød det i højtaleren. Jeg steg ud af toget med hjertet oppe i halsen. Jeg kendte ikke København, og vidste derfor ikke hvor Granola lå. Klokken var 19:24 så jeg havde god tid.

Jeg ankom et par minutter før tid, og Anthon var ikke kommet. Jeg var så nervøs, at jeg rystede. Bare han ikke havde brændt mig af.

Klokken var 20:08 og jeg var ved at miste modet. Han ville jo ikke komme. Hvad skulle han dog med mig?

Lige i det jeg tænkte det kom en lyshåret dreng imod mig. Han smilte til mig. Hans dybe blå øjne fangede mine, og det føltes som om, at tiden stod stille.

"Undskyld jeg kommer for sent smukke" han kyssede mig på kinden. "Det er okay, Anthon" sagde jeg og smilede bredt. "Du ser godt ud" sagde han og blinkede, "Bedre end Rihanna". Jeg fniste genert. "Skal vi finde et bord?" sagde han, og førte mig ind på restauranten.

Daten forløb sig stille og roligt. Anthon var meget flirtende, og spurgte meget ind til mig. Pludselig spurgte han "nåeh, hvor skal du sove i nat Rebecca?". "Øhm.." begyndte jeg. "Det ved jeg faktisk ikke helt, muligvis hos noget familie" svarede jeg tøvende. "Hvorfor da?".

"Tjoh, jeg tænkte du godt kunne sove hos mig. Bare sådan.. hvis du vil" svarede han og så genert ned i bordet. Jeg rødmede. "Det vil jeg gerne" svarede jeg smilende. "Lækkertz" sagde han, og blinkede.

Vi tog metroen hjem til Anthon i Gentofte. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, og hans dybe blå øjne hvilede konstant på mig. Da vi steg ud af metroen tog han sin hånd i min.