deep blue eyes

14.

Vi vågnede næste morgen. I dag skulle vi på strøget. Jeg så ud ad vinduet, hvor det var lidt overskyet.

Jeg tog et bad for at klare mine tanker.

Jeg havde drømt om Anthon. 

Jeg drømte at jeg stod midt inde i et stort rum. Der var fyldt med mennesker, mest piger. Anthon var der. Men han var over det hele. Der stod en af ham ved hver pige. 

Heldigvis var det bare en drøm.

Vi skulle spise brunch på Dalle Valle, så jeg tog lidt pænt tøj på. Jeg tog en nederdel på fra Isabel Marant og en Samsoe sweater. Det så vel okay ud.

Vi tog metroen til Nørreport.

Senere

Vi havde gået rundt i nogle timer og havde fået brugt en masse penge. Nu ville vi på OC og drikke kaffe.

Vi satte os ud på roof og bestilte. Lidt tid efter kom en tjener med vores kaffe.

Vi snakkede løs, mest om skolen. 

Midt i det hele stivnede Sophie. Hun kiggede alvorligt på mig. Havde jeg spildt?

Jeg fik et chok da jeg mærkede et prik på min skulder. Jeg vendte mig om og så ind i et par velkendte øjne. De dybe blå øjne. Jeg fik en underlig fornemmelse i kroppen. Hullet helede en lille smule.

"Hej smukke" sagde han med et kæmpe smil på læberne. "Hej.." sagde jeg tøvende. Hvorfor kaldte han mig smukke? Var det ikke gået op for ham det var slut?

"Må jeg lige låne dig et sekund?" spurgte han og så på mig med et blik jeg ikke helt kunne tyde. Jeg nikkede svagt på hovedet.

Vi gik lidt over mod hvor han sad. Thor sad der, med sin telefon. Han kiggede op, og vi fik øjenkontakt. Hvor var det akavet. Jeg havde ikke været til en eneste koncert siden den weekend.  Dels fordi jeg havde stuearrest noget af tiden, men jeg havde ikke turdet. 

Jeg stod op ad væggen og han stod foran mig. Han betragtede mig. "Du ser godt ud, Rebecca. Hvordan går det?" spurgte han smilende. "Øhm fint nok.. hvad vil du?" røg det ud af mig. Hvor var jeg uhøflig.

Hans blik ændrede sig. Han så mere lumskt på mig. "Bare spørge om du vil med ud i aften. Cubana. Swing med Bois". Jeg vidste ikke om jeg skulle græde eller grine. Troede han helt seriøst selv på det? Jeg grinte indvendigt, indtil det gik op for mig, at jeg ikke havde svaret ham. 

"Anthon.. Det tror jeg ikke helt" sagde jeg og så ned i jorden. Han kom nærmere og jeg forsøgte virkelig at se væk. Det mislykkedes da han tog om min hage og drejede mit hovede. Han så mig dybt i øjnene. Mit hjerte bankede hurtigt og jeg sank en klump.

"Rebecca.. Det tror jeg så nok lige. Hør, jeg ved hvordan du har det. Men kan vi ikke bare prøve igen?". Prøve igen? Hvad troede han det her var? En forlystelse i Tivoli? Jeg blev virkelig fornærmet.

"Anthon hør her, du er sød og alt det der..". Mere fik jeg ikke sagt da han lagde en finger over mine læber og sagde "Sschh. Cubana kl 21 smukke. Vi ses". Han blinkede til mig og gik over til Thor som stod klar med sine ting til at gå. 

Sophie og de andre så på mig med store øjne mens jeg gik over mod dem. 

"Han spurgte om jeg vil med ham i byen" sagde jeg. 

"Du sagde vel forhåbentlig nej?" sagde Sophie. Jeg kunne se på hende hun virkelig regnede med det var det jeg gjorde. Jeg sendte hende et undskyldende smil. Bare hun ikke blev sur.

"Hvad? Sagde du ja?" sagde hun skuffet. "Nej. Altså det var ikke et spørgsmål, det var nærmest en ordre" sagde jeg forvirret. "Hm" sagde hun og så surt ud i luften. Forhelvede altså.