deep blue eyes

13.

Jeg havde ikke set eller hørt fra Anthon i en måneds tid. Savnet var forsvundet. Men det var hullet ikke. Tvært imod. Det var vokset.

Jeg havde ikke længere stuearrest. Men jeg ville ikke se Anthon. Jeg ved ikke hvad der stoppede mig, men jeg vidste heller ikke, hvorfor jeg skulle opsøge ham igen. Jeg havde jo afsluttet det.

Jeg skulle med Sophie og et par andre piger til København i weekenden. Vi skulle sove hos Sophies faster som boede der. Jeg glædede mig rigtig meget, da det var længe siden jeg havde lavet noget med pigerne.

Det var fredag eftermiddag og vi skulle til at med toget. Vi havde købt en masse snacks og hyggede i toget.

Sophie vidste selvfølgelig det hele med Anthon. Hun havde været så sød til at lytte til mig.

Togturen gik ret hurtigt og vi kørte ind på Københavns Hovedbanegård.

Vi tog hurtigt hen til Sophies tante med vores ting og tog derefter i byen. 

Vi spiste aftensmad på Sticks'N'Sushi. Hvor havde jeg savnet at være i København. Jeg prøvede virkelig at stoppe tanken om minderne med Anthon. Men de sad godt fast.

Min telefon brummede ved siden ad min tallerken. "@anthonedwards har lige slået et billede op" stod der. Jeg måtte have glemt at slå notifikationerne fra. Det ville jeg gøre senere. Lige nu ville jeg bare gerne nyde mine veninders selskab.

Senere

Det var ved at blive sent. Vi ville tage metroen hjem til Sophies tante. 

I metroen tjekkede jeg min telefon. Jeg glemte at Anthon havde postet noget og tjekkede bare Instagram som normalt.

Mit hjerte sprang et slag over. 

Billedet Anthon havde lagt op ville nu altid side klistret til min nethinde. 

En smuk lyshåret pige sad på skødet af ham. Hun kyssede Anthon, som havde en drink i hånden. "byen" var det eneste han skrev til billedet. Jeg låste min telefon og rystede på hovedet.

"Er der noget galt?" spurgte Sophie undrende. "Nej det fint" løj jeg og smilte falskt. Det lagde hun heldigvis ikke mærke til.