deep blue eyes

27.

Der gik flere uger før jeg følte mig nogenlunde klar til at tage i skole igen. Jeg var fuldstændig magtesløs og lå i min seng hele tiden.

Da jeg endelig kom tilbage var det åbenlyst, at Sophie undgik mig i skolen.

Den første dag jeg kom, havde hun lige pludselig fået ny plads, og jeg sad alene ved bordet. Det gjorde mig ikke noget. Jeg ville helst bare være alene.

Min fødselsdag nærmede sig, og min mor havde planer om at invitere hele min årgang – hvilket jeg ikke ligefrem var fan af. Jeg ville helst spare dem.

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Da jeg kom i skole på min fødselsdag stod der en kæmpe buket blomster på mit bord. Der blev stille da jeg gik hen mod min plads, og folk kiggede nysgerrigt. Som om jeg havde tænkt mig at fortælle dem noget.

I buketten lå der et lille kort.

Kære Rebecca.

Kæmpe tillykke med fødselsdagen og de 16 år.

Selvom det er uendeligt længe siden, så savner jeg dig stadig.

Jeg tænker ofte på dig, og du betyder stadig en hel del. Ring når du har læst dette.

- Anthon ♡

Jeg fik kvalme på stedet. Jeg greb om buketten og gik over til skraldespanden uden overhovedet at blinke – han skulle bare holde sig væk. Jeg havde ikke tænkt mig at ringe. Han havde virkelig ødelagt det hele.

På vej tilbage til min plads mødte jeg Sophies øjne som så bebrejdende på mig. Jeg så mig omkring og alle stirrede. Jeg løftede øjenbrynene for at signalere "ellers andet?".

Senere

I frikvarteret sad jeg for mig selv i kantinen. Som jeg efterhånden havde gjort flere uger i træk. Jeg lavede ingenting, jeg sad altid bare og så ud i luften.

Jeg blev afbrudt i min rutine da Sophie med hastige skridt kom over til mit bord.

"Hvordan kan du være det bekendt over for Anthon? Han har det faktisk virkelig dårligt. Jeg synes det er enormt barnligt, at du sådan bare ignorerer ham. Det er virkelig tarveligt".

Jeg sendte hende et spørgende blik. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, før ordene fløj ud af munden på mig.

"Og det skulle komme fra dig?" sagde jeg hånende.

Hun sendte mig et vredt blik og gik sin vej. Heldigvis.

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Nyt kapitel ved 7 votes guys :D