Why me?

Kapitel 27

Alexanders synsvinkel 5 december klokken 10:30 i Californien lufthavn vejret solskind og skyfrihimmel 

Jeg har ikke hørt fra Emma i lidt tid, det gør mig nervøs især fordi at hun plejer at svare. Men ikke idag det gør mig lidt nervøs, jeg har fundet mine bagage. Så nu er det bare om at komme ud til Emma, da jeg kommer ud til ankomst hallen. Men jeg kan ikke se Emma, men jeg kan se Emmas mor. Det bekymre mig rigtig meget, hun kommer over til mig "Hej Alex" Jeg krammer hende hurtigt "Hvor er Emma" Hun trækker vejret tungt, godt nok er hun min svigermor, men hun må gerne snart sige hvad der er "Hun er der hjemme " Jeg kigger på hende "Er der sket noget?" Hun sukker tungt "Han var her i nat" Jeg lukker mine øjne jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige tænke eller noget, han var der han var der og jeg beskyttede hende ikke. "Det er ikke din skyld Alex" Det spøgrsmål er svært at få over mine læber 

"Skete der noget" Hun  sukker tungt, "Nej ikke andet end at hun blev så bange, at hun ja stoppede med at spise og han truede hende" Jeg lukker øjnene og trækker vejret jeg bliver hos hende fuck min familie, og mine venner de må komme her ned. Hun klemmer forsigtigt min hånd "Alex, det er ikke din skyld. Du kunne ikke vide det"  Vi køre ind i indkørslen for så at køre ind i garagen, jeg vidste godt de havde mange biler, men ikke så mange de er vold dyre, men hvad forventer jeg. Hendes far er en af Usa dyreste og bedste advokater, og hendes mor arbejder med mode. Jeg tager mine tasker og går ind i huset, den første jeg ser er hendes far, han rejser sig hurtigt optog giver mig et lille smil. "Hun er oven på, hun spøger efter dig" Jeg nikker og løber op ad trapperne,  da jeg kommer ovenpå går jeg direkte hen til hendes værelse. Da jeg kommer ind sider Emma i sin seng, men med et tomt udtryk i ansigtet et bange udtryk. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, jeg går ind og hun smiler jeg smider mine tasker på gulvet og krammer hende "Undskyld skat undskyld virkelig"  Hun smiler 

"Det er ikke din skyld" Jeg kigger på hende hun rykker sig så jeg kan sætte mig ned "Hvad sagde han?" Hun trækker vejret dybt ind "Han sagde han ville slå mig ihjel, men min far kom og han er i fængsel for livstid" Alexander kigger på mig,  "Undskyld skat, det er forbi nu, jeg bliver her med dig for altid" Hun smiler "Min skat, det er ikke en løsning lige nu, jeg vil gerne flytte sammen med dig, men du skal gøre det sidste år færdigt"  Han smiler "Jeg gør det færdigt, men jeg vil være her med dig, jeg vil ikke risikere det sker igen"  Hun smiler og tager begge mine hænder og sætter sig over skrev på mig "Skat, der står bodyguards rundt om hele huset vi har alarmsystemer, der sker mig ikke noget det skal nok gå" Jeg trækker vejret dybt, hun er tydeligvis ikke klar over hvor meget jeg elsker hende og bekymre mig om hende. "Emma du er grunden til jeg trækker vejret du er min eksistens grundlag, hvis der skete noget med dig ville jeg ikke leve med mig selv. Jeg vil ikke leve uden dig jeg elsker dig så meget jeg vil gøre alt for dig" Hun rødmer "Du samlinger en lille sø med et stort hav skat jeg elsker dig mere " Jeg himler øjne og griner lidt, Emma rejser sig fra mig "Når, men vi skal pynte op her hjemme" Hun går ind til Maggie og de sætter musik på og begynder at pynte op, jul har aldrig været min ting, men Emma er den største juleelsker jeg kender. Hun pynte top i bestemte farver, og temaer danser rundt til last Christmas. Jeg prøver at hjælpe hende og Maggie det her er hyggeligt, bare jeg havde en familie som Emma. 

Vi sider og spiser og sikker da Emmas mor pludselig spøger "Når Alex, har i så nogle juletrationer hjemme hos jer?" Jeg ryster på hovedet "Nej ikke rigtigt, vi ja gør det bare som vi føler for" Hun nikker "Hvad med din mor, har hun det bedre" Jeg ryster på hovedet "Øhm hun er gået fra sin mand, og hun venter et barn, vi flytter vidst i næste uge. Men jeg tvivler på at hun har penge til en ny lejlighed hun har meget gæld i huset" Elena ser trist ud "Det er jeg virkelig ked af at høre, husk  vi vil gerne hjælpe du skal endelig bare sige til, hvis hun mangler penge, eller noget vi vil meget gerne hjælpe" Jeg smiler "Tak,men vi klare os ellers tak Elena" Jeg ved godt det er løgn og at vi nok højst sandsyneligt ikke gør, min mor er virkelig dårlig til at stå på egne ben. Hun er bedst til at være sammen med en, hun er mor, men hun opføre sig ikke som en. Emmas hånd ligger sig oven på min hun ser bekymret ud "Er du okay skat?" Jeg prøver at fremtvinge et smil, "Ja ja det er fint, men jeg skal lige ud at ryge" Jeg rejser mig "Tusinde tak for mad Elena det smagte fantastisk" Jeg stiller min tallerken ud, Emma rejser sig og tager sine ting ud og følger efter, jeg hader min mor, hun har aldrig taget en skid fucking ansvar i sit liv. Hun har 4 børn som tydeligvis klare sig, men har de det godt nej, og nu skal hun kraftedme have et barn mere. Jeg går udenfor med Emma i hælende, tager en jakke på og sætter en smøg mellem mine læber og tænder den. 

"Undskyld, du ved hvordan min mor er" Jeg nikker "Det er ikke hendes skyld, din mor er sød hun minder meget om dig" Hun smiler "Ja det ved jeg, men skat sig til hvis der er noget jeg kan gøre " Jeg smiler "Der er noget du kan gøre" Hun lyse helt op, "Hvad?" "Stop med at bekymre dig om mig det skal nok gå skat" Hun går over til mig og rækker ud efter min hånd, jeg giver hende den "Hvordan skal jeg lade være, jeg elsker dig og jeg vil gerne hjælpe dig og din familie" Jeg smiler og puster røg ud "Der er ikke noget at gøre Emma" "Lad mig nu hjælpe, mine forældre vil gerne betale en ny lejlighed med plads eller et hus" Jeg ved hun gør det i god mening, men det kan jeg ikke tillade hende. Jeg ville stå i gæld resten af mit liv "Skat, det kam jeg ikke tage i mod det er for meget stop det" Hun ryster på hovedet og rækker ud efter min cigaret. Jeg giver hende den, uden at tænke mig om hun tager den mellem sine fingre, hvad fanden har hun gang i hun skallige til at tage den op til munden.

 Men kaster den så ned og træder på den, "Alex, jeg ved du ikke er okay, men du lades som om, og det skal du ikke overfor mig, du kan være ærlig " Jeg nikker hun ligger armene om mig, jeg krammer hende ind til mig "Skat jeg ved det godt, men undskyld" Hun smiler, og nikker "Syntes du ikke du er lidt fræk" Hun smiler uskyldigt, "Stop Emma bare stop" Hun griner "Skat ved du godt jeg elsker dig rigtig meget"  Jeg smiler "bare stop Emma bare stop" Jeg tager fat i hende, og kyler hende over skulderen og går ind med hende, da vi når op på hendes værelse kaster jeg hende ned i sengen "Du skal ikke være så fræk du skal ikke" Hun forsøger at smile et engle smil "Alex undskyld, hvad vil du have" Jeg griner "Jeg skal ikke være et sexobjekt bare stop skat" hun griner jeg begynder at kilde hende, hun griner og skriger samtidigt "Er du færdigt" Hun nikker "Grædefærdig" Jeg griner "Det var godt" Hun smiler "Må jeg få et kys?" Jeg smiler og kysser hende, det er lige det her jeg elsker. Hun kan være min bedsteven og kæreste samtidig.

_________________________________

Første december yaaaas🤩 Husk at stemme og kommentere, og læs min julekalender. Den kommer ud klokken 17:00 så husk at læse den!! Glædelig første december❤️