Why me?

Kapitel 31

Alexanders synsvinkel d 24 januar hjemme hos Emma klokken 14:30 vejret gråt og kedeligt

Emma, har her den sidste tid haft kvalme, og har kasted op. Udover det har hun fået nogle virkelig mærkelige kravings så som syltede agurker oven på chokolade. Jeg for kvalme bare ved tanken om det, idag er det fredag og Emma er lige kommet hjem over fra sine veninder af. "Skaat" Fuck hvad nu "Jer hvad er der?" "Har vi nogle pickles?" "Ja nederste hylde tror jeg" Hun kommer op med glasset og en gaffel, føj for den lede "Gider du åbne?" Jeg nikker og åbner glasset hun begynder at spise det som om det var helt normalt at kverne et helt glas med pickles. FØJ, udover det kaster hun også op så det er jo bare en bonus når hendes opkast stinker af pickles, hun kan heller ikke klare lugten af løg, eller popkorn. "Skat jeg tænkte på noget, vi skal finde på et pigenavn der er jo en chance for at det bliver en pige" Siger hun jeg griner, vi er blevet enige om et drenge navn, men ikke et pige navn. "Jeg tænkte lidt på Kylie" Jeg ryster på hovedet "Nej glem det, hvad med Clair" Hun ryster øjeblikkeligt på hovedet

 "Nej det er for u originalt, hvad med April eller Olivia" Jeg tænker lidt over det April er jo enligt et meget godt forslag, men ikke Olivia "Hvad med Molly?" Spøger hun, jeg tænker lidt min første indskydelse er at det er et hundenavn. Men lidt efter tænker jeg at det faktisk er et rigtig fint navn, især til en pige.  Idet samme kommer hendes søster ind, "Emma, jeg tror det er tvillinger du skal have" Jeg er ved at få mit eget spyt galt i halsen, "Ej det tror jeg ikke det er" Griner Emma, men på en eller anden måde så dårligt som hun har det, tror jeg ikke at det bare kan være en baby. Hendes veninder joker fandeme også med det, det er ikke sjovt. "Jo, for mor og moster er jo tvillinger og hvis det springer en generation over passer det jo med det er dig" Smiler Maggie, jeg ryster på hovedet, "Nej Maggie ganske enkelt nej" Jeg griner, hun er næsten ude da hun kaster en chipspose ind af døren til mig som jeg griber. Jeg blinker til Maggie hun er sgu en guttermand når hun gør sådan noget. 

Jeg åbner chipsposen, "Ej skat føj kan du ikke" Emma løber hurtigt hen og ud på toilettet jeg løber efter hende, jeg kan høre hun kaster voldsomt op. Jeg tager hendes hår op, så det ikke er irriterende, "Shh rolig skat" Hun for de der kramper efter det er virkelig synd for hende at hun har det så skidt, "Ej Alexander jeg er virkelig svimmel" Jeg tager hurtigt et hånd håndklæde, og gør det kold "Skat du skal altså ligge lidt ned tror jeg" Jeg finder hendes tandbørste og får hende op og side trækker ud i toilettet, og børster hendes tænder. 

Da tænderne er børstet, og Emma er puttet, hun sover faktisk. Så kan jeg gå videre med mit projekt. Emma og jeg har talt om at flytte i lejlighed, men baby og lejlighed det ved jeg ikke om er en god idé. Jeg vil helst hus, men jeg ved ikke hvad Emma vil. Jeg går nedenunder, hvor Emmas mor sider "Hej Alex" "Hej"  Jeg sætter mig ned overfor hende, "Ved du hvad du vil efter sommerferien?" Spøger hun, jeg trækker vejret "Ja jeg vil gerne igang med noget arkitekt halløj" Hun nikker, "Det fortalte Emma godt, at du gerne ville. Jeg har fundet, nogle som du kan kontakte det er nogle af vores tætte venner, som har det her firma. Så jeg tænkte at du måske kunne skrive en ansøgning til dem" Jeg nikker og smiler "Ja, mange tak det vil jeg gøre" Hun smiler og tager mine hænder "Alex, jeg ved hvordan du har det. Har du fortalt din mor og brødre at?" Jeg ryster på hovedet, "Nej, det har jeg ikke" "Sæt dig her" "Emma fortalte mig at hun er bekymret for dig" Jeg smiler, hun kender mig for godt, det irritere mig virkelig nogle gange. Jeg er på kanten til et sammenbrud, men jeg prøver at holde mig oppe. 

"Ja, der er bare sket nogle ting hjemme i London som ikke er så gode" Hun smiler, og klemmer mine hænder "Hvis du har brug for at få det ud så kan du altid tale med mig om det, jeg vil meget gerne lytte" Jeg smiler og trækker mine hænder til mig "Ja, jeg vil som sådan gerne fortælle dig det" "Min mor har saboteret u friviligt og har fået depression og hun har" Jeg trækker vejret dybt ind "Hun har det ikke godt, Charlie og Jake er helt ude af den de står med det hele alene og vores far har fra sagt sig alt ansvar, og Laura er tæt på at gå ned og jeg er ikke sikker på hvor længe jeg holder til det her" Elena kigger kærligt på mig, "Alex, jeg tror at i alle fire har brug for at snakke med en professionel, om alt det du fortrænger, og hvis det går helt galt så kan de komme her og bo" Jeg kigger chokeret på hende, er hun seriøs "Jeg ved ikke, jeg forstår bare ikke hvorfor Emma gider mig" Elena smiler kærligt til mig "fordi du netop, er dig du kan sætte hende på plads og du gør så meget for hende, hun elsker dig du er noget af det bedste der er sket for hende" 

Jeg nikker, "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" Elena smiler "Det ved jeg, nu køber vi nogle flybilletter og for dem herned og så er det på tide at i for den hjælp og omsorg i har brug for" Jeg smiler, Elena er lige den form for mor, vi har brug for hun tager sin rolle alvorligt og er der altid for sine børn. "Jeg bliver en elendig far" Mumler jeg, "Nej Alexander det gør du ikke, for du er et af de mest kærlige, omsorgsfulde ,søde og betænktsomme menneske jeg kender, du skal nok gøre et fantastisk stykke arbejde. Tror du virkelig Emma lader dig være en dårlig far for så kender du hende dårligt. Så perfektionistisk som hun er så tror jeg næppe at det sker" Jeg nikker, hun har ret "Kan du ikke lige skrive til din bror så bestiller jeg biletterne" Jeg nikker, og skriver med det samme. 

_______________________________

OMG why me har ramt 4k er i chok, for real sider og græder lige nu. Er så taknemmelig, af hjertet tak for jer❤️ Den slutter snart, og jeg tænkte om i ville have en Marton på why me på søndag? For vi har ramt 4k det skal fejres med en Marton, gider bare ikke lave den hvis ikke i læser den. Maratonen kommer til at være på 4 kapitler, så skriv hvis vil have den.💛 Udover det så husk at stemme og kommentere det gør mig så glad! Igen Tak! Tusinde gange tak for jer i er fantastiske!