Why me?

Kapitel 33

Emmas synsvinkel d 17 februar hjemme i Californien vejret solrigt og varmt klokken 13:40

Det er i dag i fucking dag at vi for kønnet af vide jeg er ved at dø af spændning, hele familien skal med, inklusiv Alexanders søskende, det er hyggeligt at de er her. Udover det så er vi ved at tegne vores hus, og det er blevet ret stort, jeg er tilfreds og han virker også glad, vi har købt en grund her i Californien. Så det ikke så langt væk, "Hvad tror du det bliver?" Spøger Laura, da jeg sider i mine egne tanker, "Ehm jeg tænker to drenge, hvad med dig?" Hun smiler "To piger" Jeg griner, Alexander er overbevidst om at det er en dreng og en pige, men jeg tvivler. Vi har heller ikke noget pigenavn klart så det er jo super. Jeg er begyndt ikke at have så meget kvalme mere, men til gen gæld er jeg blevet slem med de der cravings de er ret slemme. Her fortiden er det donuts og feta feta er bare så godt, jeg spiser det hele tiden. "Er vi klar til at køre?" Råber min mor og jeg nikker, Maggie og hendes kæreste køre derhen selv så det er jo meget godt. 

"Føler du dig klar?" Spøger Alex, jeg smiler "Nej ikke helt, men det er jo 2 drenge så jeg tror ikke at jeg bliver overrasket" Alexander griner "Jo, for det bliver både en dreng og en pige" Jeg griner, ja ja det siger han jo, men jeg er 99,9% sikker. Charlie, Jay og Laura er alle 3 kommet med forslag til navne, ikke dårlige, men vi har besluttet os, men vi har ikke noget pigenavn klart. Hvilket stresser mig for sindssygt "Emma, flytter i så væk fra dine forældre?" Jeg nikker "Jer, det gør vi hvorfor da Laura" Hun smiler vemodigt "Vi ved jo ikke hvor vi skal bo når nu at mor er indlagt og alt det" Jeg kigger på hendes blanke øjne i bakspejlet hun ser meget vemodig ud "Vi finder ud af det" Siger Jay, jeg smiler for mig selv og parkere bilen. 

Da vi kommer ind i rummet hvor jeg skal undersøges er jeg ved at sprænges "Jamen velkommen Emma du skal smide lidt af tøjet" Jeg nikker, og tager min bukser af, man er begyndt at kunne se bulen hvis jeg har stramt tøj på forståligt nok der er jo også 2 babyer inde i min mave. "Så er det hele familien i har med idag" Jeg nikker "Jer eller næsten" "Hvad tror i så det bliver" Spøger Dr Jones, Maggie tror 2 piger og min mor er på Alexanders team med en dreng og en pige, Charlie og Jay er dog på mit team med de tror det er to drenge.  Hun smiler, "Jeg kan faktisk se kønnene nu" Så sig det dog kvinde menneske vi sider her og er ved at dø over at få det af vide kom dog igang "Kan i se det?" Hun zoomer lidt ind, men jeg kan stadig ikke se det alle ryster på hovedet og hun smiler "Jamen, Emma desværre manden fik ret i skal have en pige og en dreng" Jeg er i chok, tog jeg virkelig fejl hvordan er det overhovedet muligt.

 "Jeg vidste det" Griner Alex, jeg fniser stadig chokeret, jeg høre snøften og kigger over på min mor som er helt overvældet og sider med tårer i øjnene. Jeg griner lidt, men ikke at jeg ikke forstår det for det er lidt vildt at tænke på at de ligger inde i mig. "Vi skal også lige have dig på vægten Emma, du lå lidt lavt sidst" Jeg nikker, og rejser mig op, det er det her jeg hader. "Sidst vi vejede du 53, 3 og nu vejer du 57,5 så du er taget på, men Emma husk nu at spise ordenligt" Jeg rødmer, Alexander husker mig på det hver dag, "Husker hun at spise ordenligt?" Hun kigger på Alexander og han smiler til mig "Hun spiser ikke altid morgenmad, men ellers går det meget godt" Hun smiler og nikker "Hvad med det der rygestop der, hvordan går det med det?" Jeg smiler stolt, og kigger hen på Alexander "Jeg er stoppet helt her for 3 uger siden"  Hun notere det i sin journal ting, og smiler "jamen så har jeg ikke mere at sige end at vi ses her i marts måned" Jeg smiler og tager mine bukser på giver hende hånden, og vi er på vej ud derfra, min mor krammer os og siger tillykke igen igen, "Når skal vi ikke gå ud og spise jeg er sulten" Siger jeg, Alexander griner "Jo lad os det" Min mor smiler "Vi giver idag" Jeg griner og vi køre mod en cafe. 

Vi e kørt hen på en diner, en virkelig lækker diner de laver de bedste burgere her. Jeg er mega sulten, "Jeg kan altså ikke forstille mig dig tyg" Siger Jay, med munden proppede med mad jeg fniser Alexander sagde det faktisk også igår at han ikke kunne forstille sig det. Enligt kan jeg heller ikke selv forstille mig det "Du er så fucking tynd, og så lige om lidt ligner du en ballon" Griner Laura og jeg smiler til hende "Hov hov unge dame, var der ikke noget med at vi skulle shoppe sammen" Laura fniser og smiler derefter "Jeg vil med når i skal shoppe til babyerne" Jeg griner, min søster har også sagt dips, men jeg tvivler på at vi magter at have alle dem med, for de har allesammen en mening. "Hvad med navne hvad har i i tankerne" Jeg smiler hemmelighedsfuldt "Ja, vi har besluttet navnet til drengen, og det holder vi hemmeligt indtil i ser ham" Maggie taber sit bestik "Ej er du seriøs?" Jeg nikker, Alexander griner lidt "Kæft hvor er i nederen" Jeg griner "Jer, men du kan jo altid gætte" Hun sukker dramatisk, og begynder at gætte, men jeg ryster bare på hovedet. Hun er jo helt væk. 

____________________________

2 kapitel i vores lille maraton, hvis jeg kan få 8 stemmer og 8 kommentere, kommer der en ny bog ud idag! Så stem stem stem det er lovligt at kommentere flere gange, det næste kapitel kommer ud klokken 16.❤️