Why me?

Kapitel 29

Alexanders synsvinkel den 14 januar hjemme hos Emma vejret varmt solrigt

Den seneste tid har været mærkelig, men god. Jeg valgte at blive hos Emma grundet at jeg ikke gider at komme hjem, jeg forstår slet ikke hvorfor min mor vælger at få et barn mere. Når resten af hendes børn ikke ligefrem har det godt, i forvejen. Og jeg har da også fået samtlige sms fra hende. Men jeg har ikke svaret, jeg har istedet bekymret mig omkring Emmas forekommende fødselsdag, hun har den 20 januar og der bliver hun 18, hun har givet mig så mange ting, men jeg har da fundet et par ting, first of all giver jeg hende et sæt sko da hun har snakket meget om dem. Nummer 2, Emma har fået denne her sindssyge idé om at hun ikke vil have gaver, da hun ikke syntes at jeg skal bruge penge på hende, men hun bruger jo penge på mig så jeg tænker det går op i et. Vi har også snakket om at flytte sammen, når hende og jeg har færdiggjort det sidste år eller der er jo kun et halvt år tilbage. Så det skal nok gå, udover det har jeg for første gang i mit liv skrevet et langt eller semi langt brev. 

Jeg er ikke romantisk anlagt og jeg må sgu erkende at det der brev er noget af det mest tykke fløde nogensinde, jeg tror jeg kaster op. Jeg har sendt det til drengene og de var også ved at kaste op, men jeg ved ikke om det er for meget. Jeg er ikke god til det her pis alt det der med at forklare og udtrykke hvordan man føler det er jeg ikke god til, men det lykkedes, det var en dag hun skulle på noget shoot og jeg kedet mig. Så kom det til mig, så jeg skrev det, det er da okay, men ikke perfekt. Men hvad fanden give man til pigen der har alt hun mangler jo ikke noget, udover de der sko. jeg har googlet mig frem til et par ting, men de er fandeme også kedelige undertøj det har hun massere af, og det er frækt undertøj så det behøves jeg ikke købe til hende. Men jeg har fundet en ting, måske et billede af os, det er det jeg gør. Hun mangler jo ikke noget. Jeg finder det perfekte billede, det har været min baggrund i jeg ved ikke hvor langtid, så skal det jo bare laves. Håber hun kan lidet det. 

Emma har hele dagen været sådan lidt underlig, meget underlig. Hun ligger på sofaen sammen med mig, og jeg har spekuleret som en gal på hvad fanden der kunne være galt. "Skat?" hun kigger op "Jer hvad?" "Er der noget galt?" Hun ryster på hovedet "nej, jeg er bare træt" Jeg ser undersøgende på hende, jeg kan ikke finde ud af om hun bare er træt eller om hun lyver. Hun ligner umiddelbart ikke en der lyver, hun har jo været i skole bevares, men bliver man så træt af det. "Er der sket noget med Christian?" Hun kigger på mig med et underligt blik "Nej, han er bag tremmer det ved du da godt, jeg er bare træt intet andet" Mmh bare træt tro på det, men jeg kan godt fornemme at det ikke er nu jeg skal tage den diskussion med hende, "Jeg går ud og ryger" Jeg rejser mig irriteret op, hvad fanden er hendes problem altså, hun kan vidst mærke at jeg er irriteret hun sukker ihvertfald opgivende. 

Jeg lukker døren bag mig og sætter en smøg mellem læberne, og puster langsomt ud, hvad er der galt hun plejer aldrig at snerre på den der måde. Det er mere mig der kan finde på sådan noget, men ikke hende. På ingen måde hende, jeg puster røgen ud, denne her smøg føles sgu ikke som den plejer. Jeg ved godt hun hader at jeg ryger og jeg har også sagt at jeg skal stoppe, men jeg skal have hjælp til mit føles kaos ind ei mig. Hvorfor bliver jeg så fucking paranoid, har hun en anden, det kunne jeg bare ikke forstille mig, ser jeg spøgelser der hvor der ikke er nogen? Jeg ved hun har forandret mig, og jeg erkender gerne at jeg ikke ville kunne leve uden hende, hun løfte mig til et højere level, men jeg ved også bare at jeg trækker hende ned, så det ville på en eller anden måde være forståeligt hvis hun havde fundet en anden. Hvorfor er jeg usikker det ligner mig ikke, jeg er aldrig usikker men lige nu erkender jeg blankt at jeg er usikker. 

Da jeg kommer ind igen virker hun stadig underlig, hun er fandeme mærkelig. Piger altså de er ikke til at finde ud af, jeg går ind til hende og stiller mig foran hende "Skat, hvad er der galt og jeg ved godt du ikke er træt du lyver" Hun kigger fornærmet, men også såret på mig, men sukker så højt "okay, men du skal vide jeg elsker dig fucking meget" Hvad fuck det giver ingen mening det her, så kommer der fandeme tårer de løber bare ned af hendes kinder jeg ligger armene om hende, jeg kan umuligt stoppe med at elske hende. "Baby fortæl mig hvad der er galt" "Jeg..." Men hun bryder fuldstændig sammen, hvad kan det være er hun dødelig syg, eller hvad jeg forstår det ikke, jeg krammer hende ind til mig. Jeg slipper hende forsigtigt, okay min tålmodighed bliver seriøst sat på prøve her, "Emma fortæl mig det,jeg bliver bekymret" Hun ser mig dybt ind i øjnene, jeg kan se hendes tårer væddet øjne. Hvad fanden "Jeg er gravid" Jeg lukker øjnene jeg hørte forkert, hvad fuck "Hvad er du?" Hun kigger mig ind i øjnene "jeg er gravid med dit barn" Jeg ryste uforstående på hovedet, hvad fuck i helvede? 

___________________________

Så var der et kapitel mere, massere drama på vej, hvordan tror i Alexander reagere? 

på forhånd undskyld for ikke at have opdateret, men seriøst skole tage livet af mig med alle de her lektier, så undskyld, og noget andet er, mange tusinde tak for 3,6 k i er jo sindssyge❤️ Og det er 2020 jeg forstår det stadig ikke, men der komme meget snart nye bøger, og denne her bog er ved at ramme slutningen der er kun 4 kapitler tilbage, de er lange godt nok så nyd det!😘 Smid gerne en kommentar! Forsat god fredag!

hvis det her kapitel når 10 votes og 10 kommentar kommer der et mere idag! Det er lovligt at kommentere flere gange🤩