to der leger med ilden.

7.

Jane var iført Brendon's skjorte, som endte midt på låret og opslugte hende, næsten som det var hans arme rundt om hendes krop. Hun lagde sig over på hans seng med hendes hoved hængende ud af kanten, hendes hår svingede stille i blæsten fra AC der blæste køligt luft ud i værelset. Hendes knæstrømper, var faldet ned til hendes ankler. Brendon ville syntes, det var et smukt syn at se, hvis blot han havde været her. Han efterlod hende helt alene i det låste hus, når han skulle ud og gøre "forretning". Jane havde ingen idé om, hvad hans "forreting" var, men hun var helt sikker på det var noget slemt. Der var den ting med Brendon, alle hans hensigter er dårlige, og der var intet at han ville gøre for at gøre det godt igen.

Nu var alt blodet gået i  Janes hoved, og vendte hun sig om, og blev lidt svimmel. Hun sukkede og strøg puden, som Brendon hvilede hovedet på om natten. Det havde været to uger siden Brendon havde taget hende her til, og Jane hadede at sige det, men hun havde vænnet sig til at være i huset. Det var som han var kommet ind i hovedet på hende, nej, hun var sikker på at han var men jo med stor Succes. Det var, når han gjorde de søde ting der lokkede hende. Ligesom at tag noget ned for hende fra den høje hylde, fange hende, når hun snublede, at sætte en forbinding på hendes skrabet knæ og kyssede det blidt. Det var de ting, der gjorde hendes hjerte stram i brystet. Og når han ville lægge ved siden af hende uden at sige et ord, og bare træk hende ind til hans bryst og kærtegnet hendes hud med sin tommelfinger. Det gjorde så hun følte sig fortabt, kold og alene når han ikke var hjemme.

Jane hoppede ud af sengen og så at Brendon's taske var åben. Hun trak en sort kaste kniv op, og lod den lege imellem hendes finger. Brendon havde undervist hende i at kaste knive, og hun var faktisk helt naturlig talent på dette område. Hun så på hullerne hende og Brendon havde lavet i væggen da de øvet sig i at kaste.

Hun gik et par skridt tilbage, og lukkede det ene øje for at sigte. Hun tog et godt greb om kniven og kastede den så hårdt hun kunne. på et split sekund sad den i væggen, et par millimeter væk fra hvor hun havde sigtet. Jane gik over og greb fat i kniven og hev den ud af væggen. Hun havde ikke kastet den hårdt nok, det gjorde Brendon rigtig gal og noget hun skal arbejde på. Han kunne kaste kniven så hårdt, så Jane ikke engang kunne tage den ud af væggen, hvor Jane's kast er for blødt.

Jane kastede kniven omkring fem gange mere, og derefter skete der det der ikke måtte ske. Da hun skulle til at trække kniven ud af væggen, snittede hendes finger det skarpe blad på kniven, og skar sig bybt i det blød hud. Jane gispede og trak hurtig sin finger til sig. Hun så den friske snit med bekymrede øjne, først var det ikke blod, men med et kom der blod fra hendes pegefinger. Hendes hjerte begyndte at banke hurtig, hun løber ud af Brendon værelse, nede af gangen og ud i køkkenet. Hun greb hurtigt køkkenrullen, og hev et stort stykke af til at holde på hendes finger og anvendte så meget pres som hun kunne. Med et hørte hun en nøgle blive sat i døren og den gik op og en taske blev sat på gulvet og nøglerne lagt på kommoden som stå ved døren.

"Jane, skat. Jeg er hjemme." sagde brendon, og kommer ud i køkkenet. Jane gispede og gemte sin finger bag hendes ryg, stadigvæk med  køkkenrulle om den.

"Hvad sker der?" Spurgte han, og så på hendes nervøse ansigt udtryk.

"ingenting " sagde Jane og kiggede væk.

Brendon sukkede, og kommer tættere på hende. "Hvad har du lavet?"

Jane rystede bare på hovedet, smilede forlegent på ham.

"Giv mig dine hænder." Sagde han og holdte sin hånd frem. Han havde ærmerne smøget op til sine albuer.

Jane viser sin ene hånd til ham, som var farvet med blod. Brendon greb den straks, træk hende tættere på.