to der leger med ilden.

17.

(den her kapitel, bliver lidt underligt, da der er blevet lavet en anden bog, som er åbenbart med i den her. men i få at se hvad jeg mener det. men jeg vil prøve at spørge om jeg også må oversætte den, så det ikke bliver ligeså underligt. men jeg ved det ikke. lad mig høre om jeg skal spørge om jeg må oversætte den.)

Brendon kyssede Jane, indtil han havde sat hende på skrivebordet i et tilfældigt kontor. Han synes mærkeligt fortrolig med det, som om han kendte hende, men hun satte ikke spørgsmålstegn ved det.

Men Jane afbrød lige pludselig og trak sig væk fra ham, da hun kom i tanke om. "Dallon!"

"Hvem?"spurgte Brendon , og løftede et øjenbryn.

"Jeg er helt glemt Dallon, han kan være så bekymret."sagde Jane , hoppede ned fra skrivebordet og glattede hendes nederdel.

Er det noget, der skal løses lige nu? Fordi jeg har travlt."sagde Han , og hæve øjenbrynene, da hans øjne gik op og ned Janes krop.

"Jeg er ked af det, men jeg er nødt til, jeg har det forfærdeligt. Men jeg vil se dig, når du kommer hjem." sagde Jane , kyssede ham på kinden.

"Jeg er forvirret."sagde Brendon stille og stirrede på hende, da hun løb igennem kasinoet.

Jane løb gennem gaden,samme vej som hun kom fra . Og efter omkring ti minutter og havde taget fejl af tre forskellige mænd der lignede Dallon, fandt hun ham. endelig Han ledte i en anden slikbutik, for sandsynligheden for at finde hende der.

"Dallon!" råbte Jane da hun løb igennem butikken, vinkede ophidset. Han vendte sig om, sukkede i lettet da han så hende.

"rolig, Jane."sagde Han da hun kom løbende hen imod ham, hoppede hun op i hans arme. Han fangede hende let ved hendes talje, Jane svingede hendes ben omkring hans hofter.

"Hvor fanden blev du af?" spurgte Han, lidt forpustet.

"Til et Casino, jeg så Brendon men jeg fik det dårligt, så jeg kom for at finde dig."forklarede Hun , og prikkede Dallon's næse med sin pegefinger.

"Og han er ikke ude på at slå mig ihjel?"spurgte Dallon , virkelig forvirret.

"Nej, han var fint." Jane strakt hendes arme som stadig er viklet rundt om Dallon hals.

"Lad os gå tilbage til hotellet, og blive der."sagde Dallon i et hurtigt og møvede Jane, omkring sig så hun nu klyngede sig til hans ryg, da han begyndte at gå ud af butikken.

"Hvorfor bærer du mig, Dallon?" lo Jane da han holdt fast hendes lår for at holde hende sikker.

"Fordi jeg ikke tager nogen chancer for at miste dig igen, Sweetheart."sagde Han, og fortsætte med at bære hende til hvor hans bil var parkeret.

Jane smilede, legede med hans hår igen af kedsomhed. Hun blev til sidst forsigtigt placeret på passagersædet af Dallon's bil, og han så på hende omhyggeligt, som han gik rundt til den anden side.

"tag din sikkerhedssele på." beordrede Han, og kørte ud af parkeringspladsen, og for at sikrer sig kiggede han over på hende hvert andet sekund.

"Sikkerhedsseler er sjove."smilede Jane , og tog hendes på.

"Nå, men de holder dig sikrer fra at dø, så længe du huske det, kan du kan grine alt hvad du ønsker." fortalte Han hende, og minde sig selv om at holde øjnene på vejen.

Efter en ti minutters køretur tilbage til hotellet, faldt Jane allerede lyde i søvn. Dallon kiggede på hende i et stykke tid, da de havde parkeret, gad vide om han skulle vække hende eller bare bærer hende op i seng. Han besluttede på den anden mulighed, transporterer hende i sine arme hele vejen til hendes og Brendon værelse, hvor han lagde hende ned på sengen, og tog hendes lyserøde trøjer af og trækker dynen over hendes krop.