to der leger med ilden.

21.

Undskyld Undskyld UndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyld. Undskyld jeg ikke har lagt et nyt kapilte op i lannnnng tid nu. Men det er fordi jeg ikke haft noget net. Og fatisk fik det i gå. Så jeg gik i gang med det samme, og her er det elske kapilte. 

-Lexi Nielsen.                             

Brendon og Jane nåede hjem sent på eftermiddagen. Jane havde stadig killingen i sin bog taske, vugged posen forsigtigt og sørg for at lade lynlåsen lidt åben for den, til at få luft. Killingen blev opfører, hun har ikke lavet en støj så langt, og bilen kører tilbage til deres hotel, syntes at være meget længere end det faktisk var.

Jane hoppede lidt, når killingen mjavede fra hendes taske. Brendon henvendte sig til Jane for et øjeblik og stirrede på hende i forvirring.

"Meow du lige?" spurgte Brendon, ser frem og tilbage mellem hende og vejen.

"Ja, jeg gjorde. Meow." sagde Jane, forsøger at efterligne killing.

"Nogen grund til hvorfor." Spurgte han, kigge stadig på hende.

"Nej." Sagde Jane, hendes hjerte begyndt at banke hurtigere.

"Du er underligt." sagde Han. De var kommet tættere på deres hotel, og Jane bliv mere nervøs.

"H-hvorfor siger du det." Spurgte hun, forsøger sit bedste for at være diskret.

"Jane fortælle mig, hvad der foregår." Forlangte han, mens han trækker ind på parkeringspladsen.

"Der er ingen tinge." Sagde Jane hurtig, og smiled op til ham.

"Sig mig, eller vil jeg give dig en endefuld, så snart vi er inde i vores værelse." truede han, trækker ind i parkeringsplads. Jane kiggede på ham nervøst, hun skulle tænke på en løgn. Det bør ikke være alt for hårdt, hun havde lyver meget over for ham her på det sidste.

"Nej! Ingen endefuld! Det er bare ... Jeg er på min menstruation, og det er derfor jeg er fjollet." sagde Jane hurtigt, den første ting, der kom til hendes hoved.

Brendon udtryk ændret sig fra vrede til sympati som hendes ansigt blev lyse rødt. Hun kunne ikke lide at lyve for ham, men hun havde ikke et valg.

"Okay, pumpkin, skal vi ikke bare gå tilbage til værelset og jeg vil lave dig noget varmt kakao?" Sagde han, og klemte hendes lår og gå ud af bilen, og rundt for at åbne Janes dør.

Jane nåede tilbage til rummet med Brendon, uden han mistanke noget. Han var ved at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor hun vugged sin bog taske, men han besluttede sig for ikke at spørge hende.

"Jeg har brug for at skift tøj til min pyjamas." Sagde Jane, stadig holder sin bog taske.

"Okay, Jane." Brendon svarede ser hende forventningsfuldt.

Hun opholdt sig stillet, sukkede højlydt. "Jeg vil ikke have du kigger på mig."

"Er der en grunde." Spurgte han, krydse hans arme over hans bryst.

"Jeg vil bare ikke have det." Argumenterede hun, trækker hendes mest intense pouty ansigt.

"Okay, Jane, hvorfor gå du ikke ind på badeværelset?" Fortalte Brendon hende, rakte hende en af hendes foretrukne par pyjamas. Hun gik ind med sin bog taske og lukkede døren. Forsigtigt tog hun killingen ud af hendes taske, vugged det til hendes bryst blidt. Killingen spandt, nusse hendes ansigt ind i Janes bryst. Hun holdt killingen et øjeblik, nyder det omhyggeligt, men så, åbnede Brendon døren utålmodigt.

Jane gispede og skubbede killingen ind i toppen af hendes skjorte, det hviler mellem hendes bryster. Hun opholdt sig med ryggen vendt til Brendon, fordi killingens formularen kunne let ses gennem hendes skjorte.