to der leger med ilden.

20

heeeeeeeeeej undskyl jeg ikke har optaget i så fucking lang tid. men det er fordi jeg har vært i Sverige, og der er var inte internet. så, men her er der et katpile, håber du kan lige det.

......................

Jane var i badekarret i lidt over to timer. Hun havde virkelig mistet tidsfornemmelsen. Hun genspiller hvad der var sket med Dallon igen og igen, så meget, at hun var i tvivl, om det endda er sket. Hun havde knap nok selv bemærket, da vandet begyndte at blive kold, hun stirrede bare på væggen og tænkte endnu mere.

Og så da Brendon kom ind i lokalet. Hun kunne høre ham gennem badeværelsesdøren kalde hendes navn, men hun svarede ikke, tilsyneladende stadig i en trance , og det kolde vand chokerende hende lidt.

"Jane er du der inde?" spurgte Brendon, og forsøger at åbne døren. Han var bekymret over, at den var låst, Jane låste aldrig døren. Hun forsøgte at formulere et svar, men intet kom ud, da hun åbnede munden.

Og lige pludselige var der et højt brag af Brendon's fod som sparkede mod døren, låsen rev sig løs og døren svinge åben. Jane gispede, og drejet hovedet for at se Brendon stod der, hans med bekymret følelser.

Han løb hen til hende, og krammede hendes. "Jesus Cristus, Jane, hvorfor svarer du mig ikke?"

Jane trak, sig rystende, hendes underlæbe var blevet lysblå. Brendon stirrede på hende i bekymring, mens hun dypper hans fingerspidser i vandet og indser, at det iskoldt.

"Fuck, Jane kom ud derfra." bandede Han, og med en hurtig bevægelse grab han et håndklæde og løftet hende op for pakke hende ind i det. Janes ben var stadig svage og smertende så Brendon bar hende og svøbt hende ind i det store håndklæde,og satte hende på kanten af badekarret, hvor hun rystede, da han forsøgte at tørre hende.

"Hvordan fanden er der sket , jeg dræber Weekes." sagde, Brendon og tørret hendes hår og ansigt.

"N-Nej, Dallon vidste det ikke, jeg fortalte ham at hans skulle gå væk."sagde Hun og ønskede kun at ligge i Brendon's arme.

"Nå, skat, hvorfor gjorde du det?"spurgte Han , og langsomt lagde vreden fra sig

Jane så op på ham med tårer i øjne og hulkede stille. "Jeg er så ked af det, Brendon."

Brendon bryst strammet og han straks trak hende ind til hans bryst, "Shh, Jane, det er i orden. Jeg lover, det er okay."

"Du er ikke gal?" spurgte Hun, og snøftede højlydt.

"Selvfølgelig ikke. Lad os give dig i noget varmt tøj på, du fryser"sagde Han , og bar hende ind til hans seng. Han fandt noget undertøj og hendes yndlings pink tank top, og hjalp hende med tøjet og lagde hende i sengen og puttet dynen godt om hende.

"Hvordan har dine nydelige ben det?" spurgte Han hende, og lagde hans hånd på hendes hofter som kunne ses, da hun lå på hendes side.

"Øm."svarede, Hun og sukkede sagte.

"Jeg er ked af det, skat, det vil ikke være sådan næste gang."fortalte Han hende, og førte hendes hår bag ørerne.

"Vil du fortælle mig en historie?" spurgte Hun, og stirrede på ham, da han var blevet lidt roliger efter at være rasende på hvad der skete med hende.

"Selvfølgelig, doll, hvilken?"spurgte Han hende,og tog den lyserøde taske, hvor hun holdt sine yndlingsbøger og udstoppede dyr og legetøj frem som skulle holde hende beskæftiget når han ikke var der.

"Den om killingen og fuldmånen."sagde Jane , og ser på Brendon da han gled hans hånd i tasken for at finde den. Han smilede til titlen og trak en stol hen for at sidde ved sengen, og åbner bogen.