to der leger med ilden.

10.

"Brendon?" Spurgte Jane stille og roligt, og kravlede tværs Brendon seng, da hun så ham omhyggeligt slibe hans knive.

"Ja, pumpkin?" svarede han, mens lysrefleks fra hans kniv ramte hans øjne

"Hvorfor dræber du mennesker?" Spurgte Hun, nervøst og leger med hendes lyse hår, da hun ventede hans svar.

"Fordi de er dårlige mennesker, der fortjener at dø, og det er mit job at tage dem ud af denne verden, før de kan ødelægge den. Du ønsker ikke at verden bliver ødelagt, ville du?"sagde Han og ser hen på hende som hun lå på sin seng, som hun ikke havde forladt i timer. Den eneste gang, hun ville gå tilbage til sin egen seng er, hvis han fortalte hende at hun skulle men som han aldrig gjorde.

"nej." Svarede hun, og hviler hagen på hendes hånd. "Vil du have mig til at dræbe mennesker?"

Brendon satte sin kniv ned og stirrede på Jane, da han syntes at have formulere et svar og skulle til at svare kom der en banken på døren.

"Det må være Weekes." Sagde han, og rejste sig op og strakte sine arme.

Jane sprang op, og rettede hendes enorme hvid trøje og satte hendes hår."kommer Dallon?"

Brendon rynket øjenbrynene på hendes reaktion, "Yeah, jeg fortalte dig. Jeg har noget arbejde at tage mig af så Dallon vil babysitte dig i et par timer. Og hvis han gør nogen tilnærmelser som du kommer til at fortælle mig så jeg kan dræbe-jeg mener, tale med ham. "

"Babyovervågning mig? Jeg er ikke en baby, Brendon." Sagde Jane, og rynket hendes øjenbryn af ham.

"Jo, du er, en lille pige, du er min baby, og jeg ønsker ikke at forlade dig helt alene." Sagde Han, imens han kyssede hendes kinder.

Jane nikkede, en lys flush dannes på hendes kinder, da hun kom ned fra Brendon seng og fulgte ham tæt ved hans side, da han gik hen til døren.

"Skal du være væk i lang tid?" Spurgte Jane da hun gik ved hans side til døren. Han ladet sin pistol og gemte den i hans bælte, mens han havde et hårdt udtryk i ansigtet.

"Jeg er tilbage, før du ved af det, skat." Svarede Han, kyssede hende på panden, før han åbner døren. Dallon stod i døren, hans hænder var skubbedet i lommerne på sine jeans og et nervøst smil på hans ansigt.

"Hej, Dallon." Sagde Jane, glad, og vinkede til ham.

Brendon rullede med øjnene og åbnede døren mere for ham, og han trådte ind,og smilede til Jane. "Okay, Weekes. Jeg er tilbage før midnat, så sørg for hun er i seng ved ti. Hun vil fortælle dig, når hun er sulten, og hvad hun vil, bare ikke give hende nogen koffein eller hun vil hoppe op af væggene. hun kan se film, hvis hun keder sig bare ikke noget upassende og hun kan prøve at narre dig. så , hvis du gør så meget som giver min prinsesse rynke panden, jeg vil dræbe dig."

"Vær ikke dum, Brendon, vi vil have det sjovt." Jane lo og klappede Brendon på skulderen og stående op på tæer for at kysse hans kind. Brendon smilede lidt.

Brendon gemt hendes fluorescerende hår bag hendes øre, "Jeg vil være tilbage snart, baby. Være en god pige, mens jeg er væk."

"Altid." Jane smilede, og ser ham gå ud af døren. Hun vendte sig om mod Dallon der lukket døren, og et fjollet smil kom frem på hendes ansigt og hendes øjne lyste op og hun var spændt.

"Så, hvad med en film?" Spurgte Dallon, og rynket lidt på panden.

Jane lo, greb hans hånd. "Lad mig vise dig mine nye knive."

Hun nærmest slæbte ham ind i sit værelse, og finder hendes sæt af lyserøde knive frem og viser dem til Dallon. Der var fem, alle i forskellige former og størrelser.