to der leger med ilden.

22.

gæt hvem der er tilbag, nemlig, mig. Haha. Endlig virker internette her hjemme. Så nu kan jeg bare give den gas med at oversætte, og skrive bøger. :) <3 

-Lexi Nielsen. 

----------------------------

Deres første morgen i huset var absolut ikke afslappet, som Jane havde ønsket. Brendon vågnede tidligt, og endte med at vågne Jane op. Han var allerede klædt på det tidspunkt, og sørge for alle hans våben blev lastet og hans knive blev skærpet.

Jane gned hendes trætte øjne med bagsiden af hendes hånd og så op på ham, Brendon smilede fra sit skrivebord, give hende den 'du ser ynkelig ud' ansigt. Hendes killing blev krøllet sammen i hendes arme, som hun havde været hele natten.

"Se hvem der er vågen." Sagde han, cocking (ved ikke hvordan jeg skal oversætte 'cocking' så i bliver nød til at, deal whit it) sin pistol, før sætte den ned på skrivebordet. Han gik hen til hende gnidningsløst, børste hendes morgen hår ud af hendes ansigt.

"Du vækkede mig." Sagde Jane stille, har svært ved at holde øjnene åbne.

"Jeg er ked af det, prinsesse. Hør, Daddy har brug for at få nogle business gjort nedenunder og jeg vil have dig til at blive her oppe, okay? Der vil være noget meget farlige nedenunder og jeg kan ikke risikere du kommer til skade. Forstå du?" Spurgte han strengt, og sørg for hun hørte ham tydeligt.

"Ja, Daddy." Sagde hun, hendes øjne lukker igen.

"God pige, Jane. Nu, jeg vil være tilbage op for at se dig i et par timer." Han sagde,kyssede hendes pande og derefter forladt han soveværelset.

Jane sov i en anden time, men vågnede igen og blev straks kede sig. Hun vidste, at hun var nødt til at vente på Brendon at se hende, så hun forsøgte at underholde sig selv. Hun farvede omkring otte sider i hendes prinsesse malebog, anbragt hendes udstoppede dyr, legede med Marie og spillede Dress Up. Det tog to flere timer. Han var stadig ikke der.

Jane sukkede, sidder på sengen i hendes lyserøde ballerina outfit og fjerboa. Hendes Kedsomhed havde nået maksimal kapacitet, hun desperat havde brug for noget at gøre. Hun dansede rundt i lokalet for en stund og så havde hun det. Hun skulle til at snige sig nedenunder og se, hvad der tog Brendon så lang tid. Jane sikre sig Marie var sikkert og sov på deres seng, hun krøb ud af lokalet.

Hun gemt en af hendes knive i linningen af hendes nederdel Just In Case, og trippede ned marmortrappe i hendes ballet flats (en form for sko.). Hun hørte Brendon dybe stemme fra et af værelserne, og fulgte den ned. Døren var revnet lidt, og Jane lydløst gik op til det og kigged igennem.

Men hun var ikke tilfreds med, hvad hun så.

Inde i rummet, var Brendon med en kvinde. Kvinden var smuk, med langt mørkt hår og en høj, kurvet figur som var ganske sparsomt klædt i en rød kjole. Jane kiggede ned på sin egen figur og tøj, hendes hjerte slippe. Hun var kort, og havde nogle buttede områder, og hun kunne lide at klæde sig som en ballerina prinsesse. Men hun var ikke sexet nok.

Janes øjne blev våde, da Brendon trak kvinden tættere ved hendes talje, siger noget i hendes øre. De blev presset mod hinanden, og hun havde en smørret grin på hendes ansigt som hun var ved at få, hvad hun ville. Janes ansigt følte varmt, og hun skubbede døren op let.

"Brendon?" Sagde hun stille, nok for ham at høre. Hans hoved skudt over til hende og han trådte straks væk fra kvinden.

"Jane, jeg troede, jeg fortalte dig at være i dit værelse." Brendon mindede hende i sin hæk stemme, men Jane var ikke i humør til at følge hans ordrer.