to der leger med ilden.

23.

Brendon havde planen for Janes første dræb, han have planlagt det hele.

Trin et var at få hende så vred som overhovet muligt ved offeret.

Brendon gik op til hvor Jane var i køkkenet, farve et billede af Aurora. Han vaskede blodet væk fra hans hænder, kigged på hende omhyggeligt.

"Hvornår er du færdig?" Spugte hun, sukkede i kedsomhed.

"Han er en hård en, Jane. Det kan tage mig et stykke tid. Hvorfor kommer du ikke se?" Spurgte han hende, forsøger at holde til hans plan så hurtigt og effektivt som muligt.

"okay." Sagde Jane, idet Brendon have nu rende hænder, som han førte hende ned til kælderen, hvor han holdt sit offer.

Han blev lænket til væggen, hans lemmer strakt ud. Jane bare stirrede på ham blankt, men dette var noget hun ville været bange for, over flere måneder siden. Manden Stønnede, naturligvis næppe bevidst.

"Hvad gjorde han?" Spugte Jane, øve hendes ballet positioner, hun havde lært fra sin ballerina bog.

"Han var forfærdeligt for hans kone og lille pige, helt forfærdelig." Sagde Brendon da de begge betragtede den tredive år gammel mand, der var tæt på døden.

"Hvordan?" Spurgte Jane, tilpassede hendes nederdel lidt.

"Han ville være hans kone utro hele tiden, og han gjorde forfærdelige ting ved sin datter. Ligesom ødelægge hendes smukke dukker og malebøger." Fortalte Brendon hende, omhyggeligt kigge på hendes reaktion.

Jane gispede, "Det er forfærdeligt, gør det af med ham, Daddy."

Brendon smilede, knælende ned til hendes niveau og rakte hende sin kniv. "Hvorfor gør du ikke af med ham, skat?"

"Mig? Jeg har aldrig dræbt nogen før ..." sagde Jane, snurrer kniven omkring hendes fingre problemfrit. Hun var blivet særligt gode til hendes kniv kaste.

"Du vil gøre Daddy virkelig stolt, hvis du gør det." Sagde han, at stå ret op og ned og trykke et kys på hendes kinder.

"Vil jeg?" Spurgte hun da han trak hende tæt ved hendes talje.

"Ja, selvfølgelig. Jeg vil være så imponeret." Sagde han, og tilskynde hende til at flytte tættere på manden.

Jane var glade for, at hun ville imponere ham, og så hun stabiliserede sig, glatning hendes kropsholdning. Hun stod i hendes bedste position og sigtet mod hans hoved.

Spændning, var de følelser hun følte, hun følte sig stæker nå kniven susede forbi hende og plantet i mands hoved. Hun hvinede da han blødte løb ud, Brendon ser hende med en smørret grin, da hun sprang op og ned, svimlende med spændingen. Der var ikke én spor af vræde i hendes krop, især når hun blev rost af Brendon.

"Var det godt ?!" Spurgte hun, fnisende og løb over til Brendon som svøbt hende i et kram.

"Det var så godt, sweet pea, jeg er så stolt af dig." Sagde han, plukke hende let op.

"Tak, Daddy. Har du nogen flere?" Spurgte hun, kysse hans skarpe kæbe.

I den følgende måned, Jane formentlig dræbt flere ofre end Brendon gjorde i tre måneder. Han fik hende en bande på tre mænd til at dræbe for hendes syttende år fødselsdag. Det var, da hun først introducerede hende ballet positioner teknik. Hun Gjorde dette normalt, at finde det hendes foretrukne måde at dræbe. Hun fandt et par forskellige teknikker til tortur så godt, alt imens Brendon overvåget i beundring

Denne gang hun skar temmelig designs ind i en mands hud og Hot Glued og perler til hans sår og øjne, alt imens hvinende over, hvor smuk han så.

"Daddy se hvor smuk!" Sagde Jane som manden skriger mens Jane udskårne hjerter over hele blødning torso.

"Du er sådan en stor kunstner, min kærlighed." Sagde Brendon, ryge en cigaret, mens han lænede sig op ad en væg.

"Tak." Sagde hun, sukkede da hun så lykkeligt på hendes arbejde.

Brendon gik over hende, der ønsker at trække hende tilbage til sit værelse og har sin vej med hende. Han havde aldrig været så tiltrukket til en person i hele sit liv, havde han aldrig haft nogen, der var så psykotisk som ham, og han var på toppen af verden. Han gik amok, bare ved at se hende brutalt torturere en mand med at uskyldige barnlige glimt ihendes øjne, det gjorde en vraget af ham.

"Er du færdig?" Spurgte han hende stille og roligt, løb hans fingre ned ad hendes ryg.

Hun nikkede, træde til side som Brendon fik sin pistol fra linningen af hans jeans. Han holdt den op, sigter mod den semi-bevidste mands hoved. Han skød ham hurtigt, og sætte pistolen tilbage som blodet sprøjtede, selv om han havde mistet det meste af det fra Janes kunstprojekt.

"Hvorfor ikke lade mig rydde dette op, og du kan gå ligge på sengen og vente på Daddy." Sagde han, hans hænder leger med linningen af hendes nederdel.

"Okay." Sagde hub, smilende og batting hendes øjenvipper flirtende. Hun kyssede hans kind og sprunget ud af kælderen og op ad trappen.

Jane var ikke engang nå deres værelse, på grund af alle de pludselig en kniv susede forbi hende, piercing gennem tyl i hendes nederdel og pinning hende til væggen. Hun Gispede, så op for at se den sidste person hun ønskede at se.

"Vi har virkelig brug for at stoppe med at møde sådan her." Sagde Jay Romano, nærmer hende som han twirled en kniv omkring hans lange fingre.

"Du." gispede Jane gennem sammenbidte tænder, plukning kniven fra væggen og kaster det på ham. Han fangede den, før den nåede sit ansigt.

Jane løb på ham, forbereder sig på at angribe ham kun at blive udløst. Han fangede hende og holdt hendes stramme, en serviet vædet i chloroform bliver presset til hendes ansigt. Og de var tilbage til udgangspunktet.

Brendon var ikke morede i det mindste for at finde Jane mangler og Jays kniv på gulvet. Han var ikke nødvendigvis overrasket, de ville altid forsøge at finde ham. Han ønskede bare Jane ville ikke blive taget fra ham lige før han skulle til at kneppe hende. Han ville finde hende alligevel, FBI var altid alt for dum om deres skjulesteder. Men måske ville de intensivere det denne gang.