Addicted to us •E.D• // Afsluttet

F I V E

Jeg vinker farvel til drengene som er på vej mod Idræt, og jeg kigger selv ned på det ny udskrevne skema i mine hænder. Papiret er stadigvæk varmt. Drengenes skemaer er næsten ens, så i det mindste kan en af Ethan og jeg holde øje med Josh. Jeg stoler virkeligt ikke på ham. Han har såret, løjet og været verdens starter bedrager. Og jeg holder virkeligt øje med hvert skridt han tager. Han har en plan. Inde i det meget pæne hoved og inde bag det selvfede smil, der lurer noget. Men i det mindste ved jeg, at Ethan kan passe på sig selv. Så at efterlade dem sammen er fint. De valgte at skynde sig afsted da der bliver afholdt udtagelse til fodboldholdet i dag, og de ønsker vidst begge at blive en del af holdet. Jeg har også min egen mission. Cheerleading har aldrig været noget jeg nogensinde har overvejet. Men jeg har nu tænkt mig at møde op til udvælgelsen. Det her betyder en ny start, og hvorfor ikke joine cheerleading holdet? Popularitet er ikke grunden til at jeg gør det. Jeg gør det for at møde folk, men så er det også godt at have stående på sit CV. Og da mit ikke er særligt godt som det er lige nu, kan alting virkeligt hjælpe.

Jeg tyder mig til at jeg har engelsk her i første time, og jeg kigger så rundt på gangen omkring mig. Nogle elever der er sendt på den løber lydløst forbi, men ellers er her pænt øde.

Jeg følger kortet jeg også fik udleveret på kontoret, og jeg finder frem til det klasseværelse, som jeg gætter på er det lokale, jeg skal være i. Jeg tager en dyb indånding og banker så på døren. Jeg skal til at tage i håndtaget, da døren bliver åbnet indefra af en ung fyr. Han ligner en elev, og alligevel ligner han slet ikke en elev. Han er højere end mig med lyst flot hår og nogle virkeligt klare blå øjne. Han kigger nysgerrigt ned på ham, og jeg kan mærke hans øjne tjekke mig ud.

" Du må være min nye elev! " Siger han efter lidt stilhed og træder til side så jeg kan komme ind. Jeg kigger måbende på ham og træder så ind. Han ER min nye lærer! Hvis alle lærerne ser sådan der ud i Los Angeles, så bliver det her jo luksus.

Jeg træder ind i klasselokalet som er stort, åbent og lyst, og læreren lukker døren bag mig. Jeg kigger udover klassen og jeg kan mærkes alle blikke. Jeg sørger bare for at være rank i ryggen og tage mine solbriller op i håret. Manden kommer hen foran tavlen til mig, og jeg afleverer et papir jeg fik fra kontoret til ham. Han kigger ned på det og smiler, og kigger op på mig.

" Velkommen! Jeg er din lærer Mr. Bower! Du er velkommen til at præsentere dig for resten af klassen! " Siger han. Jeg smiler nikkende til ham og sender ham et lille uskyldigt smil med et bid i læben, og jeg kigger så udover klassen igen. De fleste folk i lokalet er piger, og de sidder sjovt nok alle oppe foran. Ikke alle savler åbenlyst over Mr. Bower, men nogen af dem har hevet lidt ned i deres trøjer. Det er ynkeligt at de behøver det for at få opmærksomhed. Jeg er bare mig selv.

" Jeg er Alex! Jeg er er nyankommet fra New Jersey " Siger jeg. Pigerne kigger ligeglad på mig, imens drengene alle kigger nysgerrige på mig.

" Tak Alex! Du kan sætte dig ned " Siger Mr. Bower. Jeg nikker og har allerede spottet den tomme plads bagi. En dreng med sorte briller og pjusket sort hår sider alene ved et bor nede bagi, og jeg går ned og sætter mig ved siden af ham. Jeg kan mærke drengenes blikke på min røv da jeg går igennem lokalet.

Jeg sætter mig ned på den tomme plads og kigger se hen på drengen. Han kigger med store øjne på mig, nærmest skræmt, og smiler et lille nervøst smil til mig.

" Alexander! " Siger han stille og nervøst. Jeg ligger smilende hovedet på skrå.

" Jeg hedder Alex! " Retter jeg ham smilende. Drengen ryster på hovedet og tager en dyb indånding.

" Jeg hedder Alexander! " Siger han. Han stemme er lys, men den lyder også skælvende, som om at han helt oprigtigt er bange for mig. Jeg rækker min hånd frem mod ham. Han tager den tøvende.

" Hej Alexander! Jeg er Alex! " Siger jeg smilende. Jeg ved ikke helt hvad der er med den her dreng, men jeg kan godt lide ham. Han kigger slip på min hånd og gemmer den hurtigt væk under bordet igen, og vi vender os begge mod tavlen og Mr. Bower.

Timen skrider hurtigt fremad, og da klokken ringer, rejser Alexander og jeg os op sammen dybt begravet i en samtale.

" Jeg synes bare ikke det passede ind at Kylo Ren gjorde det! Det er det samme som med Luke Skywalker og Darth Vader, det er bare gentagelse! " Siger Alexander ophidset, da vi går sammen ud af lokalet. Jeg sender et lille smil til Mr. Bower da vi går forbi katederet, og vi går så videre ud på gangen. Det vrimler med elever, og jeg finder mig skema frem igen.

" Altså jeg synes bare i det hele taget at Star Wars er begyndt at være en gentagelse af sig selv " Svarer jeg imens at jeg kigger ned på papiret. Alexander nikker. Vi går hen til vores skabe som er overfor hinanden. Vi har faktisk ret mange ting tilfælles. I starten virkede Alexander bange, men nu virker han ret snaksaglig, og jeg tror at vi kunne blive gode venner. Han er anderledes end dem jeg plejer at være sammen med, og det er virkeligt rart. Jeg har heller aldrig fortalt nogen om min kærlighed til Star Wars. Men Alexander elsker også filmene, og det er det vi diskuterer lige nu.

" Hvad har du i næste time? " Spørger jeg og kigger over på Alexander, men jeg bliver mødt af en flok drenge der står rundt om mig. Den forreste sender mig et flirtende smil og de andre smiler også. Jeg lukker mit skab i og kigger på dem.

" Hej drenge " Siger jeg og smiler rundt. Jeg læner mig baglæns op af skabene bag mig.

" Hey! Vi har ikke set dig her før, så vi går ud fra, at du er ny? " Siger ham den forreste. Jeg nikker.

" Jeg er Alex! Og i er? " Spørger jeg og kigger rundt.

" Jeg er anfører for fodboldholdet! Og det her er mit hold " Siger han. Jeg nikker og kigger rundt og siger hej til dem.

" Så Alex, vi holder den her fest på lørdag, og vi tænkte på om du ville komme? " Spørger ham den forreste.

" Dit navn først! " Siger jeg. Han smiler selvfedt, og jeg morer mig bare over, at jeg faktisk er optaget. Den måde de kigger på mig, fortæller mig at de allerede fantaserer om mig.

" Marcus! " Præsenterer han sig selv som. Jeg smiler til ham.

" Send mig adressen Marcus, og så ses vi på lørdag! " Siger jeg. Marcus smiler og de forsvinder så alle igen. Alexander kommer hen til mig med store øjne.

" Alex ved du godt hvem de er? Det er skolens populæreste drenge! Og de har inviteret dig til en fest... på første dag! " Alexanders stemme bliver lys og han virker helt begejstret. Jeg smiler grinende.

" Alex, du er allerede populær, og det er din første dag " Siger han. Jeg griner.

" Tag du det roligt, jeg har ingen planer om at blive viklet ind i for meget drama. " Siger jeg. Alexander nikker.

" Jeg har for resten biologi " Siger han, og jeg kigger ned på mit skema og smiler.

" Også mig! " Siger jeg. Alexander smiler og begynder at guide mig mod lokalet, og jeg følger smilende med. Jeg har allerede luret noget omkring Alexander. Han har en forholdsvis lys stemme, hans øjenbryn er plukket inde bag hans briller, og hans øjne tjekkede totalt fodboldholdets anførers røv ud. Jeg tror Alexander er gay.

****

UNDSKYLD IGEN!!❤️❤️
Jeg er virkeligt ked af at der er gået så lang tid😬❤️ Så jeg skrev et langt kapitel som undskyldning❤️
Nu har i mødt ALEXANDER!! Ehehe Alex og Alex😂❤️ Jeg elsker ham! Ham skal i nok høre mere til❤️
Jeg håber stadig at i vil læse med, selvom at der går lidt tid imellem opdateringerne!
Jeg tager på tidlig vinterferie på tirsdag, så jeg ved ikke om jeg opdaterer da jeg tager til Thailand🌺🌴☀️🌼❤️ Men jeg skal prøve!

HVAD SYNES I OM ALEXANDER INDTIL VIDERE? Altså der er ikke så meget info, men i har vel nok fået et indtryk❤️

Indtil vi ses næste gang, PEACE✌️🔥❤️