Addicted to us •E.D• // Afsluttet

T W E N T Y - N I N E

At være sammen og mødes med alle er faktisk ikke så slemt. Ethan hentede mig som lovet, og min mor vinkede skeptisk farvel vil mig. Hun er ikke helt tryg ved, at jeg er ude om aftnen alene, men hun har ingen anelse om, hvad der i virkeligheden skræmmer mig.

Ja, jeg kunne da blive voldtaget igen. 2 gange på 1 måned, det må være rekord. Men nej, det er ikke det. Jeg er ikke bange for noget fysisk. Det der skræmmer mig mest, det er Josh. Han er derude, og han er ikke bag lås og slå. Det burde han ellers være, men det er han ikke.

" Alex, vil du have en cola til? " Spørger Grayson. Jeg retter forvirret mit hoved mod lyden. Jeg sidder på tvillingernes sofa alene, de andre griner og råber af hinanden nede i en af de andre værelser, jeg ved ikke helt hvad de laver, og Grayson står i døren ind til stuen, og kigger ventende på mig. Jeg nikker stille og rejser mig fra sofaen.

" Jeg kan selv komme med og hente den " Siger jeg. Grayson nikker, og jeg går hen til ham.

" Såh, du virker lidt stille her til aften? Har du det godt? " Spørger Grayson, da han åbner sit køleskab og rækker mig en cola. Den er kold i mine hænder, så jeg sætter den hurtigt fra mig på køkkenbordet. Grayson tager også selv en cola, og han lukker så køleskabet. Jeg kommer op på deres køkkebord, og Grayson læner sig op af nogle skabe overfor mig.

" Ærligt Grayson, så er jeg ret udmattet " Siger jeg. Grayson kigger mig dybt i øjnene.

" Altså, jeg havde håbet af det ville fungere med Los Angeles. Jeg... elsker Ethan! Og da han stod ved min dør, så troede jeg, at alting var løst! At intet ville kunne ramme mig mere, men der tog jeg gruligt fejl. Jeg var så tvivl og blev narret og... jeg er tilbage, hvor at det hele startede, og den person som startede det hele, er stadig ikke fanget. Det gør mig sindsyg at tænke på. Jeg vil bare gerne... kunne fokuserer på normale teenage ting. " Jeg åbner mig totalt op for Grayson, og han er en virkeligt god lytter, for han lader mig få snakket totalt ud. Han nikker og kigger medfølende på mig.

" Jeg kan ikke sige, at jeg ser tilbage på sidste år med et smil på læben " Siger han. Jeg nikker og kigger ned på mine hænder. Sidste år, var jeg ham utro med hans bror. Forståeligt.

" Men Alex, du har ikke fortjent det her! Og måske... skulle du bare prøve at give slip? Lade som om, at alting ikke er sket " Foreslår Grayson. Jeg piller ved mine negle og ryster så på hovedet.

" Alle ved det, og jeg vil ikke leve en løgn " Svarer jeg.

" Men så i det mindste være stærk! Ikke, at du skal gå tilbage til at være en bitch! Men at være badass skader aldrig, og du burde sætte folk på plads. Jeg har hørt folk snakke om dig bag din ryg på skolen, og du burde vise dem hvem der bestemmer ".

Jeg kigger bare smilende på Grayson. Hans øjne minder utroligt meget om Ethans, men der er alligevel noget unikt ved Graysons. Der er noget i dem, som der ikke er i Ethans.

" Tak Gray, det er sødt af dig at sige " Siger jeg. Jeg hopper ned fra køkkenbordet og krammer ham. Jeg svinger mine små arme i forhold til hans, omkring hans skuldre, og jeg trækker ham ned til mig. Grayson får stillet sin cola fra sig, og han lader så også sine hænder hvile om mig.

" Jeg er her altid Alex! På trods af alt sidste år, så skal du vide, at jeg holder meget af dig! " Siger hans. Hans ord varmer mit hjerte. Noget af det, jeg frygtede mest for sidste år, var at skulle miste Grayson. Men det gjorde jeg ikke, og det er jeg virkeligt taknemmelig for. Grayson er dejlig, helt på sin egen måde. Og han har måske også ret i det han siger. Jeg skal ikke være en bitch, men det betyder vel ikke, at jeg heller ikke skal være svag. Det har jeg ellers troet indtil nu. Men nej. Han har ret. Jeg burde sætte folk på plads. Ingen skal snakke ned om mig. De kender ikke min historie.

Med et løftet humør og mere selvtillid, snupper Grayson og jeg vores colaer, og vi går sammen ind til de andre, som nu har samlet sig i stuen. Marissa sidder og snakker grinende med Sofia, Cameron sidder og prøver at flette Veronicas hår, det går ikke særligt godt, og Aaron, Jack og Ethan sidder og diskuterer hvilken en film vi skal se. Jeg går glad hen og slår mig ned på Ethans skød, og han kigger smilende op på mig.

" Hey babe " Siger han. Jeg smiler stort til ham og giver ham et kys. Jeg hvikler mine ben rundt, så jeg sidder med et ben på hver side af hans lår, og hans hænder lander på min røv.

" Hey, ikke nu guys " Klager Aaron, men jeg kan se et smil spille på hans læber. Ethan smiler skævt op til mig, og jeg gengælder det med at blinke til ham. Jeg svinger så mit ene ben rundt for at rejse mig, men Ethan hiver mig ned så min numse lander lige oven på ham.

" Du skal ingen steder " Hvisker han i mit øre. Jeg griner, og vi er nu alle samlede inde i stuen. Marissa finder en plads hos Grayson. Cameron får sneget en arm om Veronica, Sofia ender imellem Jack og Aaron, og jeg sidder hos Ethan. Jack og Aaron kom frem til, at vi skal se Iron Man, og det har jeg intet imod. Filmen starter, jeg drikker lidt af min cola, og jeg føler mig for første gang ret afslappet.

Lige indtil alles telefoner bibber. Lyden af et tweet.

***

Hvem mon har skrevet et Tweet?🤔🤭❤️
Kommenter, stem og del gerne med venner❤️❤️❤️

Indtil vi ses næste gang, PEACE✌️