Addicted to us •E.D• // Afsluttet

F O U R T Y - O N E

At komme hjem til Ethan den eftermiddag føltes underligt. Stemningen var virkeligt presset da hans mor lukker Cameron og jeg ind på hans værelse. Ethan ligger i sin dobbelseng og ser fjernnsyn, men han kigger nysgerrigt op på os, da vi træder ind. Vores øjne mødes, og vi kigger bare dybt på hinaden. Cameron derimod smiler stort og skynder sig hen til sengen.

" Oh boy! Hvor du dog ser ud " Siger Cameron og griner. Ethan trækker lidt på smilebåndet. Cameron kravler op i sengen til Ethan, og jeg går stille hen til dem. Cameron er hurtigt distraheret af fjernsynet i et øjeblik, og jeg sætter mig på den modsatte side af Cameron, men stadig ved siden af Ethan.

" Hey " Siger jeg. Jeg føler en lettelse sprede sig i mig. Han er okay. Han er ikke død. Men jeg kan ikke helt slappe af. Ethan kigger op på mig og rækker ud efter min hånd. Han griber den og giver den et kærligt klem.

" Hey smukke " Siger han. Jeg kan ikke lade være med at smile til ham. På trods af hans tilstand og alt der foregår, har han stadig tid til at være pisse charmerende.

" Så øhh man, hvad skete der? " Spørger Cameron og vender sin opmærksomhed mod Ethan. Ethan kigger væk fra mig, men han holder mig stadig i hånden.

" Alex's eks Josh var der! Jeg kunne ikke bare lade ham slippe væk, så jeg slog ham ned. Men han er stærk, ja, nok stærkere end mig, så det var svært at gøre andet. Han formåede at slå mig totalt ud, og jeg har nu fået en mindre hjernerystelse " Fortæller han. Cameron klapper ham opbakkende på skuldrende.

" Jeg er stolt af dig bro, du kæmpe for din dame, det er fandme stærkt " Siger han. Ethan kigger hen på mig, og jeg smiler til ham. Hans ene øje er lidt hævet, men han er stadig lige så smuk som altid.

" Jeg vil altid kæmpe for min pige! " Siger Ethan. Jeg smiler til ham og læner mig ned og kysser ham blidt på læberne. Cameron sukker, men han lader os slutte kysset. Jeg smiler ned til Ethan, og jeg bliver i det øjeblik totalt bekræftet om, at jeg virkeligt elsker ham. Vi har været igennem så sindsygt meget, og jeg vil bare gerne gøre sådan så det hele kommer til at fungerer. Sådan rigtigt denne gang.

Jeg kigger væk fra Ethan og over på Cameron.

" Må jeg gerne snakke med Ethan under 4 øjne? " Spørger jeg Cameron. Han kigger frem og tilbage i mellem os og rejser sig så hurtigt op.

" Selvfølgeligt, øhhh, jeg smutter ud og finder Grayson!... Jep, det tror jeg at jeg gør " Cameron forsvinder ud af døren ret hurtigt, og jeg fornemmer at han tror, at Ethan og jeg har tænkt os at lave en makeout session, men det ved jeg ikke lige hvorfor at han tænker. Det kunne vi, minus det, at Ethan har en hjernrystelse og at det ville være underligt at snave med en person på dette tidspunkt. Eller, det synes jeg da i hvert fald.

Da døren lukker efter Cameron, rejser jeg mig op fra sengen. Ethan kigger forvirret på mig.

" Ethan, vi skal snakke sammen " Siger jeg.

" Jeg kunne godt mærke på dig, at noget var galt " Svarer han. Han virker trist.

" Jeg har en plan for det med Josh " Siger jeg. Ethan sukker med nikker også.

" Det tænkte jeg nok at du havde " Siger han. Jeg nikker og finder så min rygsæk frem. Jeg går hen til ham, ikke helt hen til ham, og jeg trækker sp pistolen op af tasken. Ethans øjne bliver gigantiske og han kigger skræmt på mig.

" Er du blevet fucking sindsyg Alex? Hvad tænker du på? " Siger han oprevet. Han rækker ud efter mig, men jeg træder et skridt tilbage.

" Han skal stoppes Ethan! Se dog hvad han har gjort mod dig... vi ved jo ikke om han abgriber andre på et tidspunkt! " Siger jeg. Ethan ryster kraftigt på hovedet.

" Det er sindsygt Alex! Det gør du ikke. Læg den tilbage hvor du fik den fra " Siger han bestemt. Men jeg ryster på hovedet. Jeg lægger den tilbage ned i min taske og lyner den op. Jeg kigger op og ind i Ethans øjne.

" Det ved du godt at jeg ikke bare kan " Svarer jeg. Det føles underligt, for jeg føler ikke rigtigt noget. Jeg har en plan, eller måske har jeg ikke, men Josh skal ikke slippe godt fra det her.

" Alex please... jeg ber dig! Lad være " Siger Ethan bedende. Jeg kan høre panikken i hans stemme, og jeg har lyst til at kaste mig i hans arme og fortælle ham, at alt nok skal gå, men det gør jeg ikke.

" Jeg ornder det her selv... jeg elsker dig, okay? " Siger jeg. Jeg begynder så at bakke bagud, og Ethan prøver at rejse sig op, men hans balance er fuldstændigt ødelagt.

" Alex vent! Bliv her!!! ALEX! " Råber han efter mig. Jeg river døren op og skynder mig ud fra hans værelse. Da jeg styrter igennem huset kan jeg høre hans råb. Men jeg vender ikke om. Nu afslutter jeg det her.

****

Oh oh oh!!!❤️❤️❤️ Tilbage med et længe ventet kapitel!

Indtil vi ses næste gang, PEACE!✌️❤️