Addicted to us •E.D• // Afsluttet

T W E N T Y - F I V E

At skulle stå op og gå i skole. At gøre det, eller ikke at gøre det. Jeg hælder mest til at begrave mig under min dyne, og aldrig nogensinde vise mit ansigt til offentligheden igen, men mine forældre holder fast ved, at jeg skal færdiggøre mit sidste High School år.

Jeg er stået tidligt op for at have tid nok til, at gøre mig klar. Det er underligt, sådan, virkeligt underligt at skulle tilbage til min vante skole. Jeg havde lige vænnet mig til Los Angeles, og nu er jeg tilbage i Jersey. Jeg stod tidligt op, fordi jeg gerne vil gøre et godt indtryk når jeg kommer tilbage, men lige meget hvad jeg tager på, så føles det bare ikke som normalt. Noget er anderledes.

Marissa og min mor forsikrede mig begge, at det hele nok skulle gå. Marissa sagde at folk nok ville snakke lidt første dag, men så ville det dø hen. Min mor mener ikke at folk overhovedet vil snakke, men hun sætter sig godt nok heller ikke ind i et være teenager. Hun ved ikke hvor meget omtale der var om mig, Ethan og Grayson, før at jeg blev sendt væk, og bare det at vi så kommer tilbage, altså Ethan og jeg, det sætter jo bare gang i noget endnu vildere sladder. Tilbage fra Los Angeles, solgt af ekskæresten, utro med Ethan og voldtaget. Altså jeg kan se alle overskrifterne for mig, og der er ikke nogen af dem, og gør noget positivt for mig. Min fars holdning til det hele er, at man skal være ligeglad med hvad andre tænker. Noget totalt sandt og sådan, men umuligt. Jeg ville gerne være ligeglad. Jeg ville ønske, at jeg var ligeglad. Men det er jeg ikke. Jeg elsker omtale, især når det er positivt. Og jeg har altid elsket det. Jeg ved faktisk ikke hvor meget jeg i dette øjeblik elsker det. Som teenager forandrer en hel del ting sig hele tiden, og jeg kan da dårligt følge med. Jeg håber bare, at folk vil lade mig være. Jeg vil bare afslutte dette år fredeligt og roligt. Ingen stoffer, alkohol, syge ekskærester eller drama. Intet drama.

Jeg beslutter mig for nogle sorte jeans med en langærmet mørkegrå trøje, men et eller andet rockband foran. Jeg har arvet den af min far, fra den gang han var teenager, og jeg har faktisk aldrig brugt den. Normalt ville jeg ikke vælge sådanne noget, men jeg føler for at have det på i dag. Mit hår lader jeg hænge løst, og jeg lægger minimal makeup. Den nye Alex er ikke som den gamle. Jeg gider ikke være en bitch mere. Jeg vil være et godt menneske, lave mine ting, og ikke fucke flere ting op.

***    

Jeg vidste, at det ikke ville være nemt at ankomme til skolen. Men da jeg stiger ud af min bil, bliver jeg overrasket. ALLE kigger på mig. Som om, at de har stået og ventet på min ankomst. Jeg svinger min taske over min skulder, låser min bil, og så går jeg roligt op mod skolen. Folk hvisker og peger og snakker, og nogen prøver ikke engang at hviske.

" Er det ikke Alex Morgan? " Hører jeg en pige spørge hendes to veninder om, og veninder nikker og følger mig med blikket. Jeg kigger ligeud og prøver at ignorere alle, men det er meget svært. Jeg går forbi en gruppe drenge fra fodboldholdet, hvor nogen ser nye ud, og andre bare er dem selv.

" Hey Morgan, tidligt tilbage " Griner en dreng som jeg har glemt navnet på.

" Nogen der blev bollet tyk og måtte tage hjem? " Spørger samme dreng. Jeg stivner og stopper på stedet. I det at jeg stopper, er det som om at alle stopper. Alle stopper hvad de laver, og det virker næsten som om, at de alle holder vejret. Jeg kigger stift over på den rapkæftede idiot, men jeg sender ham bare et neutralt blik.

" Drop det " Siger jeg. Drengen virker forvirret. Alle virker forvirrede, da jeg begynder at gå videre. Som om at de mangler noget. De kigger alle paffe efter mig.

" Er det virkeligt Alex? "

" Hun virker sejere i rygterne! "

" Hun har en god røv "

Jeg får mig selv frem til mit skab, men blikkene hviler stadig på mig fra alle sider af. Folk kan da heller ikke lade være med at glo. Jeg åbner mit ny tildelte skab, og jeg begynder at tage ting derind, og bagefter lukker jeg det. Inden første time, skal jeg lige ned og hente mine bøger.

Jeg håber, at jeg klarer mig igennem den her dag. Men så længe folk og deres blikke holder sig på afstand, så skal jeg nok kunne klare det.

***

Det gik op for mig, at jeg ikke kunne opdatere i morgen, så jeg besluttede at gøre det i dag💓❤️
Håber i har haft en god dag!

Indtil vi ses igen, PEACE!✌️❤️