Addicted to us •E.D• // Afsluttet

S I X T E E N

Ethan's synsvinkel

" Måske skulle jeg slet ikke være rejst " Siger jeg og trækker på skuldrende. Jeg vender mig væk fra hende, og jeg baner mig vej ud af cirklen af folk, som ikke har mere liv end at stå og glo på andre folk skændes. Jeg kan høre Josh berolige Alex, og jeg kan mærke min kæbe spændes. Det burde være mig ved hendes side. Men det fortjener hun ikke.

Jeg går op mod skolen, og jeg finder frem til omklædningsrummet. De andre drenge er ikke kommet endnu, men ind af døren efter mig kommer Marcus. Han er en okay cool dreng, og vi har allerede snakket lidt sammen. Men det første han gør er at scanne omklædningsrummet, og da hans øjne lander på mig, skynder han sig over mod mig.

" Yo Ethan, hvad sker der? Jeg så lige din pige med ham der Josh? " Siger han forvirret og kigger bekymret på mig for en reaktion. Jeg trækker bare ligeglad på skuldrene og tager min T-shirt af og en anden på.

" I do not care " Svarer jeg bare. Han kigger uforstående på mig og sætter sin træningstaske ned ved siden af mig.

" Hvad sker der? Hun er din pige, ikke? " Spørger han forvirret. Jeg trækker på skuldrende.

" Det er hun, men jeg ved ikke rigtigt lige nu. Hun opfører sig dumt " Svarer jeg. Og det er ikke løgn. Alex har ikke været vildt nice her på det sidste. Og det er faktisk lidt komisk. Siden at vi kom til Los Angeles for lidt over en uge siden, så har jeg taget mig mere sammen i henhold til alting, imens hun har... altså hun har ikke nået at gøre så meget, men til festen i weekenden kunne jeg ikke klare hende. Måske er jeg lidt piget, men jeg synes det er for langt ude, at hun ikke kan opgive alkoholen. Jeg er flyttet fra alting så jeg kunne være her med hende, og så er det her takken jeg får for det?

Jeg er færdig omklædt før Marcus.

" Jeg går ud og starter med at løbe nogle runder " Siger jeg, og før at han når at svare, er jeg allerede på vej ud af døren. Det kan være at jeg kan få mine tanker over på noget andet.

Alex's synsvinkel

I min første time kan jeg slet ikke samle mine tanker. Mit hoved føles som en motorvej, hvor alle tankerne vil af på samme afkørsel. Jeg har for det første dårlig samvittighed. Jeg føler mig som en stor idiot, men samtidig er jeg sur og vred. Hvorfor tror Ethan, at han kan bestemme over mig? Ja, han har ofret en hel del. Men det bad jeg jo ligesom heller ikke ham om, vel? Hvis han virkeligt savner Jersey så meget, så kan han sgu da bare rejse hjem til hans mor. Hvad rager det mig.

Jeg banker frustreret min kuglepen ned i mine historiebog, og til sidst så meget at læren beder mig "venligt", om at stoppe med at banke i bogen. Alexander kigger bekymret over mod mig igennem timen, men han siger ikke noget. Og så snart at klokken ringer, og jeg har fritime, skynder jeg mig ud af klassen. Folk kigger på mig, men jeg er virkeligt ligeglad. Folk er på vej mod deres næste timer, men jeg har fritime. Jeg burde egentligt indhente nogle lektier på biblioteket, men det er ikke hvad jeg vil lige nu. Til gengæld er der en person jeg gerne vil finde. Og jeg ved tilfældigvis, at han også har fritime lige nu.

Og jeg finder ham hurtigt stående op af sit skab med sin IPhone i hånden. Han kigger forvirret op på mig, da jeg kommer hen til ham.

" Kør mig til Down Town LA! Jeg vil shoppe " Siger jeg direkte. Josh nikker.

" Okay " Svarer han. Jeg nikker tilfreds med hovedet, og vi baner os vej ud mod skoleindgangen. Fuck alting. Jeg vil shoppe.

****

Ved godt at kapitlet er lidt kort, men der kommer mere i morgen❤️

Indtil vi ses næste gang, PEACE!✌️❤️