"Mon det er vores personlige problemer?"
"Hvad er der med dem?" Spørger han opgivende, da jeg minder ham om dem.
"Hvis vi bare var normale, ligesom alle andre?" Jeg ser på ham.
"Hvis vi var normale, ville jeg nok aldrig have mødt dig eller lært di...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬
//Charly P.O.V\\ • • Ballet er livet, rettere sagt, mit liv. Jeg elsker at danse, det med at man udtrykker sig anerledes. Ligemeget hvad du føler, kan du få det ud gennem dans. Igen, er jeg den sidste til at forlade danselokalet. Jeg er nødt til at øve mig, ellers kan jeg ikke overbevise mine forældre om, det virkelig er det her, jeg vil. Flere spinninger, flere split, flere spagat og går igennem alle positioner. Der kommer en blink lyd fra min mobil. Jeg ser, det er en notifikation hvor der står: 'Se Adam Christopher's nye billede' Jeg swiper og indtaster min kode. Billedet af Adam og en brunette. Hun har en lille bikini på og Adam kun badeshorts, så man kan se hans veltrænet mave. Jalousien vokser i mig, men jeg skubber til den. Stol på ham, kærester stoler på hinanden. Det er svært med en lang distance forhold, når den ene part tager billeder med modeller med bikinier på.
Jeg ser en skikkelse bag klaveret.
"Hvem der? Hvis du ikke kommer frem, så..-" Jeg ser, det er Ian, som er sneget sig herind.
"Så hvad? Charly, du er lige så farlig, som en flue."
"Du må ikke være herinde." Han ryster på hovedet.
"Det samme gælder for dig. Din lektion var slut for over en time siden nu, så jeg må være herinde, lige så meget som dig." Jeg sukker lettere irriteret og går over til min taske. Det kræver en del for mig ikke at gå akavet over mod min taske. Mit hår er sat op i en knold og min balletdragt har en lav udskæring på ryggen. Jeg sætter mig på gulvet ved min taske og begynder at binde mine ballet sko op, også kendt som 'point shoes'.
Jeg har bundet dem for stramt.
Ian sætter sig på gulvet foran mig, tager fat om min ankel og begynder at binde den op for mig. Jeg prøver at trække min fod til mig, men han holder fast. Han ser på mine fødder, men jeg ignorer hans blik og tager sokker på. "Du har trænet hårdt," mumler han.
"Ja, det kan man godt sige." Jeg smiler, tager min lange jakke på og dækker min krop med jakken.
"Skal jeg følge dig hjem?" Han ser på mig og jeg ryster tøvende på hovedet. Det er senere end forventet, virkelig mørkt og det eneste der lyser er gadelygterne. Han er ved at gå, men jeg tager fat om hans overarm og han ser på mig. "Okay.. jeg vil faktisk gerne have, du følger mig hjem." Mørket skræmmer mig. Ikke nok med, at jeg har danset alene i flere timer, men gå alene hjem i mørket. Ian begynder at gå og jeg skynder mig at følge ham.
"Hvor ved du fra hvor jeg bor?" Han svare mig ikke.
"Hvad fik dig til at ændre mening?" Han ignorer mit spørgsmål og jeg lader det ligge.
"Det er pinligt.." jeg kan ikke fortælle en af skolen populæreste og lækreste fyre, at jeg er bange? Det er utjekket.
"Det okay, du kan fortælle mig det. Jeg griner ikke." Jeg fumler med mine hænder.
