Keep Going | ✔

82 | Flyttet & Overraskelse..

//Alexandra P.O.V\\
•
•
"Ruby der er gået omkring en måned nu. Nu er du altså også nødt til at slette billederne," siger jeg til Ruby og hun sletter billederne. Hun gør det, imens jeg ser på og er sikker på, at hun har fået det gjort. "Tusind tak." Hun stirrer på mig og jeg stirrer tilbage.

"Skal du ikke hen til dine venner?" Spørger Ruby og ser surt på mig. Jeg smiler og ryster på hovedet. "Nå? Kan du bedre lide mig?"

"Hm," tøver jeg og hun fnyser. Jeg griner af hende. "De er bedre tjent uden mig og det er trods alt min sidste dag her på South High." Mit smil falmer. "Ruby, du kan godt finde nogen venner, der elsker dig for den du er. For du er sjov og klog, ihvertfald når du vil være det." Hun slår mig på skulderen.

"I starten, var jeg ude efter dig på grund af Joshua. Men ærligt ville jeg bare være tæt på dig og jeg håber ikke, at du hader mig." Jeg ryster på hovedet og smiler. Hun rejser sig op og ser rundt. "Farvel," hviner hun og krammer mig kort. Hun skynder sig pinligtberørt væk. Jeg smiler og lukker kort øjnene. 

Skolen slutter og jeg siger farvel til vicerektoren som er midlertidig rektor, lige indtil en ny rektor kommer og tager over. Min far kommer kørende og stopper op foran mig. Jeg hopper ind i bilen. "Du kommer ikke til at savne dine venner, når du flytter?" Jeg nikker.

"Jeg kommer til at savne dem uden tvivl," siger jeg uden tøven. "De er mine første rigtige venner. Hvor end jeg har været har jeg bare aldrig rigtig passet ind og det ved du far. Troublemaker er lige med mig." 

"Når vi kommer hjem, så skal du pakke det sidste og så er det med at komme afsted." Jeg nikker og smiler. Det får jeg gjort, da vi ankommer vores hjem. 

"Hey far?" Råber jeg inde fra mit værelse af. "Inden vi tager afsted til lufthavnen kan vi ikke lige hurtig tage et smut forbi posthuset?"
•
•

"Har du glemt noget?" Jeg ryster på hovedet. Vi kører hen til lufthavnen og vi flyver til Oregon. 

"Hvordan var det lige vi fik vores ting med?" Spørger jeg og ser på Paul.

"Vi får det leveret hen til os." Selvfølgelig. Jeg nikker. Efter cirka to timer med fly er vi i Oregon. Det er utroligt koldt. Vi kører med en taxi og ankommer til vores nye hjem. Paul rusker mig let. "Hvad synes du?" Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er som om min hjerne ikke kan registrer, at jeg er flyttet og skal starte på ny igen.

"Jeg er vild med det."

[Et halv år senere]

"Geez, lad nu være. Man skulle tro, du var en pige! Du er alt for bekymret for dine eksamener, selvom de sikkert er gået helt fantastisk. Du bliver ved med at overreagere alt for tit," griner jeg og ryster smilende på hovedet. "Du skal bare være glad for, at eksamerne er ovre og vi har endelig sommerferie. 

"Siger du tomboy! Du er aldrig bekymret over noget som helst," brokker Rigs sig. Jeg ser væk. Det passer ikke. "Det var bare en joke," skynder Rigs at indføre og jeg nikker. Jeg går baglæns og ser på ham. 

"Rice," kalder jeg. Det er det jeg kalder ham. For Rigs navn minder alt for meget om ris. "Skal du noget i ferien?"

"Min familie tager mig med til spanien. Hvert eneste år, jeg brokker mig ikke, men jeg kan stadig ikke snakke spansk. Ihvertfald ikke flydende." Jeg griner og smiler.

"Du skal bare sige 'no entiendo' eller 'no lo se.'" Han ser opgivende ud.

"Jeg forstår ikke hvad det betyder!" Siger han og skubber mig. Jeg skubber igen.

"Begge dele betyder, jeg forstår ikke," griner jeg og smiler. "Derfor har du mere end nok grunde til at lære det." Jeg får masser af tiden til at udforske Oregon.