Keep Going | ✔

59 | Hvis jeg var blind & Skræmmende sandhed

//Joshua P.O.V\\
•
•
Alexis ser virkelig ked af det ud, men vred. Hun ser ikke en gang på mig, men ned på gulvet. Vi er inde på hendes værelse og døren er lukket. Jeg står stadig henne ved døren og hun står ovre ved hendes seng. Det føles som flere kilometer væk fra hinanden, selvom det kun er få meter og jeg kan se hende tydeligt. "Er du sur?" Spørger jeg og lyder nærmest undskyldende. Selvfølgelig er hun ked af det, jeg hader at se Alexis ked af det og det jeg hader endnu mere, hvis det er mig, der er skyld i det. Hun ryster på hovedet, siger intet og ser ikke på mig. "Har du lyst til at slå mig?" Hun ryster på hovedet igen. "Hader du mig nu?" Det er først nu, hun løfter hovedet og ser mig ind i øjnene. Hun fugter sine læber og ser med triste øjne på mig. Det her piner mig. 

"Hvad er det dog, du siger?" Spørger hun med rystende stemme, hun er på nippet til at græde. Jeg går tættere på hende, smiler stille til hende og bukker mig ned, så vi er på samme øjenhøjde.  "Stop det, jeg er ikke så lav." Hun smiler og sætter hænderne foran mine øjne. Hvis jeg er blind, ville jeg kun have Alexis til at guide mig. "Jeg kommer aldrig nogensinde til at hade dig." Jeg bliver overrasket over det hun siger. Jeg griber fat om hendes håndlede og fjerner hendes hænder fra mine øjne. Hun ser genert væk og rødmer. "Men det gør mig stadig ked af det, at du sagde de ting og Charly." Jeg nikker flere gange og hun smiler. "Lov mig, at du vil opføre dig ordentligt til festen i aften," siger hun og ser seriøst på mig. Alexis løsner mit greb om hendes håndled og tager mine hænder i sine. "Mh?"

"Hvis det gør dig glad, så skal jeg nok opfører mig ordentligt," siger jeg og håber det beroligere hende. Hun stiller sig på tæer, læner sig ind mod mig og kysser mig let på læberne.

"Tak." Jeg slipper hendes hænder, griber rundt om hende og kysser hende igen. Hun bliver forskrækket og prøver at fjerne sig fra mig. Men jeg holder fast om hende, hun kæmper imod, men i sidste ende kysser hun tilbage og hun hviler blidt hendes hænder mod mine skuldre. I det øjeblik, jeg slipper hende, trækker hun vejret kraftigt. "Oh my, du gav mig et chok." Jeg griner af hendes reaktion og Alexis smiler glad. "Du er um.. hellere ikke sur på mig, vel?" Jeg rynker med brynene. 

"Hvorfor skulle jeg dog være sur på dig?"

"Jeg tvang dig til at tage med." Hun lyder så uskyldig og så sød. Hendes stemme er lav. 

"Nej, jeg er ikke sur over jeg skal med, hvis det er sammen med dig, har jeg intet imod det," indrømmer dig. "Medmindre du flirter med andre, så bliver jeg sur på dig," siger jeg, men mener det seriøst.

"Hvad? Jeg ville aldrig-"

"Det ved jeg," afbryder jeg hende og griner af hende.

"Det samme gælder for dig. Du må hellere ikke flirte med pigerne ellers bliver jeg rigtig sur."

"Hm, jeg har aldrig set dig sur før? Måske skulle-"

"Du vover på at gøre det med vilje," siger hun og peger troende på mig med sin pegefinger. Hun trækker sig væk fra mig. Jeg trækker hende tilbage ind til min favn. Hun ligger armene rundt om min torso. "Josh?"

"Mh?"

"Det var ingenting, jeg ville bare gerne kalde på dig." Hun laver ikke sjov, hun kaldte bare på mig.

"Alexis," kalder jeg.

"Yeah?"

"Du er smuk." Jeg ser ned på hende og hun rødmer. Hun skubber mig væk fra sig. 

"Stop det. Du skal ikke drille mig." Jeg griner og rækker ud efter hende.

"Jeg mener det, søde søde Alexis," smiler jeg. Jeg kommer i tanke om noget. Det her er ikke godt, hvorfor kom jeg først i tanke om det nu? "Alexandra, der er noget jeg skal fortælle dig og jeg vil have dig til at stole på mig." Hun går hen til mig.

"Josh, du skræmmer mig. Hvad er det? Du ser så seriøst ud." Hun ser bekymret op på mig, jeg smiler kort og roder hendes hår. Jeg sætter mig på hendes seng og vinker hende over. Hun sætter sig ved siden af mig og griber min hånd. Det beroligere mig. "Du har dejlige varme hænder," siger hun pludselig og smiler til sig selv. Jeg smiler og ryster kort på hovedet. Jeg kan ikke koncentrer mig, når jeg er sammen med Alexis. 

"Alexis." Hun ser seriøst på mig, da jeg ser seriøst på hende. "Ian fortalte mig, at Adam er Charly utro."

"Hvad!" Hun rejser sig op. "Det er simpelhen bare løgn."

"Det passer. Ian så ham til kampen kysse med en anden chick og ikke Charly."

"Jeg smadre ham," hun lyder oprigtig sur nu. Jeg rejser mig også op nu. 

"Alexis, du kan ikke bare sådan smadre ham. Charly skal først selv indse det, inden vi træder ind ellers bliver Charly sur på dig for at gå attack på hendes kæreste." Hun nikker og krammer mig.

"Der er så mange problemer, Josh." Jeg kysser hende på hovedet.

"Det ved jeg." Jeg kysser hende på kinden og let på læberne. "Du burde nok skifte, vi skal mødtes med de andre foran mit hus om cirka en halv time. Hvis du tilfældigvis er rigtig hurtig, kan du nå at sige hej til Lucas." Hun slipper mig og skynder sig at åbne sit closet. Jeg smiler og føler mig som den heldigste fyr.

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 13/1 - 2020

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬