Keep Going | ✔

47 | En tjeneste & Overgivelse

//Alexandra P.O.V\\
•
•
Lige idet jeg åbner hoveddøren, kaster Scarlett sig i armene på mig. Jeg ligger armene om hende og stryger hendes ryg. Små trin høres og jeg går i panik. Jeg ser mig tilbage og ser Sofia. "Sofia hvad med du går ovenpå, så kommer vi om lige om lidt." Hun går tøvende ovenpå.
Ikke for længe siden, havde jeg fået et opkald fra Scarlett om at hun havde brug for at snakke og om hun måtte komme over. Det er sødt, at hun spørger mig om at snakke med hende. Men det overrasker mig en smule, da hun normalt går hen til Charly, hvis hun vil snakke med nogen. "Så så, Scar. Det er okay," trøster jeg hende og smiler. I sådan nogle situationer, har jeg ingen ide om hvad jeg skal gøre for at hjælpe. "Scar, stop nu. For jeg har ingen ideer hvad jeg skal gøre," indrømmer jeg og det får Scarlett til at grine. "Vil du snakke om det?" Griner jeg kort. "Hm?"

"Ja tak," snøfter hun med røde øjne. Jeg tager hendes hånd og trækker hende med ovenpå til mit værelse. Scarlett begynder at tale om Matthew og sin mors skænderi, da hun overhørte dem. Derefter snakker hun om Charly, der kun havde sit opmærksomhed på Adam.

"Hvem? Er Matthews mor racistisk?"

"Det tror jeg," mumler hun.

"Det er jeg ked af at høre, men jeg tror bare hun skal lære dig at kende, før hun kan dømme dig. I al den tid, du har været hos Matthew, har du undgået hans mor, har jeg ret?" Spørger jeg, selvom jeg ved at det passer. Scarlett siger intet, fordi hun ved, at jeg har ret. "Nå, men det kan også være ligemeget. Kunne du tænke dig noget at drikke? Kaffe, te eller vand?"

"Kan jeg godt få noget vand?"

"Selvfølgelig, jeg er straks tilbage." Jeg går nedenunder og henter et glas vand for Scarlett. Pludselig ud af det blå, ringer dørklokken. Har vi gæster? Jeg har ihvertfald ikke inviteret nogen. Jeg åbner døren og ser Joshua sammen med Lucas. "Um, sikke en overraskelse," siger jeg langsomt og smiler halvt.

"Du ser ikke så glad ud," griner Joshua og går indenfor. Han tager glasset ud af min ene hånd og lukker døren med den anden. Derefter drikker han fra glasset, som var til Scarlett. Har han lige inviteret sig selv indenfor i mit hus? Jeg ryster smilende på hovedet og går ud i køkkenet efter endnu et glas vand til Scarlett. Lucas følger efter mig og stiller sig foran mig. Jeg klør ham bag øret. "Hvorfor henter du et nyt kop, du kan bare drikke fra det samme glas som mig?" Spørger han forvirret. "Altså medmindre du er bange for at dele et glas vand med mig," smiler han drillende. Jeg tøver.

"Nah, det er nu mere om Scarlett ville dele et glas vand med en som dig," siger jeg for sjov.

"Og hvad skal det betyde?" Spørger han og ligger armen om mine skuldre. "At jeg er ulækker?"

"Det er skam ikke det, jeg siger. Jeg siger bare, at Scarlett er her og det var hendes vand, du lige drak af." Jeg holder hans hånd og svinger mig selv ud af hans arm. "Så hvis du ville have mig undskyld." Lige da jeg skal til at give slip, griber han fat om min hånd og jeg ser tilbage på ham med et bekymret blik. Han ser trist på mig. "Er der sket noget?" Han ryster på hovedet. Det ligner ham slet ikke at være så stille.

"Kan du gør mig en tjeneste?" Spørger han lavt. Vi holder stadig i hånd og jeg ligger glasset fra mig. Derefter tager jeg hans glas og stiller den ned i vasken.

"Selvfølgelig, hvad har du brug for?" Spørger jeg smilende og håber det vil berolige ham. Han trækker i min hånd og jeg er lige ved at banke ind i ham, men når at stoppe inden det sker. Jeg ser op på ham. "Skal du også være et hoved højere end mig?" Siger jeg drillende og et smil former sig på hans læber. Det får mit smil til at blive bredere.

"Vil du ikke holde om mig?" Oh my god, hvor er han bare sød. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. "Kom nu, Alexis. Bare i et øjeblik?" Han tror, at jeg ikke vil kramme ham, men det vil jeg altså. Jeg ligger armene rundt om hans torso. "Alexiiiiiis, kommer du til kampen i aften?"