74 | Forandre mig til det bedre & Ud af mit hjerte

33 0 0
                                    

//Alexandra P.O.V\\


"Bøh!" Ruby hopper ud foran mit skab og dør af grin. "Du skulle have set dit ansigt," griner hun og smiler. Jeg siger intet og lukker mit skab. "Hvorfor så nedtrykt? Lad os gå hen til kantinen og få mad." Hun sætter sig på sin sædvanlige plads i midten af kantinen og ser på mig. Hun vifter med hænderne op mod maden. "Hent lige maden til mig, okay?" Jeg nikker, går derover og stiller mig i kø. "Uh tak," siger hun, da jeg ligger bakken på bordet foran hende. Ruby gemmer sit lille spejl væk. "Er du ikke sulten?" Jeg ryster på hovedet og hun trækker på skuldrene. "Det minder mig om, lad os tage hen til skolens bibliotek og lave lektier sammen." Jeg løfter forbløffet brynet, da hun siger det og jeg overvejer kort om jeg skal noget senere.

"Jeg havde ikke forventet, at du ville tage til biblioteket og især ikke for lektier."

"Det har du fuldkommen ret i, du laver dem, imens jeg ser på som din støtte." Selvfølgelig. Ruby er stadig Ruby trods alt. "Det er kun fordi jeg er dårlig til at lave lektier."

"Jeg kan hjælpe dig?" Tilbyder jeg. Hun laver en grimasse.

"Jeg foretrækker, at du laver dem for mig og skriver mit navn på." Jeg nikker og ser rundt i kantinen. Der er helt proppet med mennesker. Mine øjne søger ubevidst Joshuas øjne og han ser ikke på mig. Han snakker med Ian, ser rundt og møder mit blik. Jeg skynder mig at se væk og ser i stedet på Rubys mad. "Er dig og Joshua ikke sammen længere?" Jeg ryster på hovedet. "Okay? Hvad med at hvis du kan få Joshua til at tage mig ud på en date, så behøver du ikke være min tjener i en måned og jeg sletter billederne af dig? Hvad siger du til det?" Spørger hun og ser på mig. Mit hjerte banker langsommere. Joshua sammen med Ruby. "Eller er du stadig vild med ham?"

"Jeg- nej, det er.. jeg ikke. Men jeg tror ikke, at jeg kan få Joshua til at tage på en date med dig. Han er sin egen herre."

"Okay," tøver Ruby. "Hvad med du får ham til at kunne lide mig? Blive mere som dig?" Spørger hun og smiler.

"Blive ligesom mig? Men hvis Joshua skal kunne lide dig, så skal det være fordi det er din personlighed og ikke min. Synes du ikke-" Hun løfter med hånden, som får mig til at stoppe med at snakke og jeg venter på tilladelse.

"Hør Alexandra, jeg vil gerne ændre mig, så alle dem omkring ikke bliver fornærmet af min personlighed og du virker.. sød." Hun ser væk og rejser sig op med bakken. "Lad mig ligge bakken på plads." Ruby skynder sig væk. Gav hun mig lige en kompliment?

På vej til skolens bibliotek, bliver jeg standset af Porter og han spørger om jeg har brug for et lift. Men jeg takker nej. "Jeg skal faktisk hen til skolens bibliotek for at lave lektier," fortæller jeg ham. "Ellers mange tak," smiler jeg og skal til at fortsætte. Han stopper mig.

"Har du brug for hjælp med lektierne? Jeg vil elske at hjælpe dig."

"Jeg har lavet en aftale med en anden ellers tusind tak. Vi ses i morgen." Jeg skynder mig videre hen til biblioteket. 

På skolens bibliotek er der næsten ingen. Jeg ånder lettet op, da jeg ser Ruby. "Hvad tog dig så lang tid?" Spørger hun højlydt og utålmodig. Jeg sætter mig overfor hende. Bibliotekaren tysser på os.

"Undskyld Porter forhindrede mig."

"En forhindring siger du? Er du vild med Porter?" 

"Nej," siger jeg. "Han hjælper mig bare med matematikken." 

"Vent? Porter Newman? Min årgang?" Jeg nikker og finder mine lektier frem. "Ad, han er bare for klam."

"Fordi?"

"Duh, han er en nørd. En enspænder."

"Find nu bare dine lektier frem. Hvis du skal imponerer Joshua, så lav dine lektier og derefter kan vi tage hjem meget hurtigere," opfordrer jeg hende til og smiler kort. Jeg fortsætter med at lave min matematik aflevering og finder min mac frem. Et matematisk program, jeg stadig ikke 100% har styr på og dermed ikke fungere. Jeg sukker lavt. Ruby har fundet sine lektier frem. "Hvad er det du har for?"

Keep Going | ✔  Where stories live. Discover now