Keep Going | ✔

51 | Relation til hinanden & Døende

//Mélanie P.O.V\\

•
•
Dominic falder i søvn. Jeg hører stemmer nedenunder og hoveddøren smækker i. Han griber fat om min hånd og trækker mig tættere ind til sig. Hvad hvis det er Brandon? Og han ser mig her sammen med Dominic? Jeg bliver nervøs og får set varmt. Dominic ser så fredfyldt ud, når han sover. Jeg løfter let hans hår væk fra panden og mærker hans pande. Han brænder stadigvæk. "Jeg håber virkelig, at du snart får det bedre," hvisker jeg. Jeg fjerner mig forsigtig fra ham og går nedenunder. Brandon kommer gående imod mig.

"Hvor er Dominic?"

"Um, han er inde på mit værelse. Han har feber og oh, han sover lige nu."

"Okay, så vil jeg ikke vække ham. Kom, lad os gå hen til køkkenet. Ian er her." Ian?

"Hey Mélanie," hilser han og smiler.

"Hej," siger jeg akavet og rødmer. Hvad laver Ian her? Jeg har aldrig rigtig snakket med ham, men det har Avery til gengæld og det er også den eneste grund til, at jeg ved hvem han er. "Hvad laver du egentlig her?"

"Hvad smider du mig allerede ud?" Spørger han drillende og jeg rødmer kraftigere. Han griner ad mig. "Mélanie, hvor høj er du?" Harris og Brandon begynder at skraldgrine. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. "Ej, undskyld. Det er bare Brandon stod ved siden af dig og jeg havde hørt du var lille. Men jeg vidste ikke det var så slemt," smiler han venligt til mig. Jeg får et chok, da jeg mærker arme om mig og ligger hænderne over armene.

"Flirter du med min dame?" Både Brandon og Harris ser overrasket på Dominic bag mig. "Mel.." Jeg vender mig rundt og han ligger alt sin vægt over til mig. Brandon skynder sig hen til mig og hjælper med at holde Dominic oppe. 

"Så makker, jeg tror vist, du skal op i seng igen." Brandon får Dominic ovenpå. Jeg ser efter dem. Jeg er bekymret for Dominic. 

"Er det din kæreste?" Spørger Ian. 

"Det er Brandons bedsteven."

"Ah, men hvad er jeres relation til hinanden." Brandon kommer ned, inden jeg når at svare. 

"Hvordan har Dom det?" Spørger Harry og ser bekymret ud.

"Han døsede væk med det samme, han kom ned at ligge." Jeg ånder lettet ud. "Er i sultne? Jeg vi bestille pizza for Ians skyld?"

"For hans skyld? Er vi ikke alle sultne?" Siger jeg forvirret.

"De vandt kampen," smiler Harry. Jeg bliver helt vildt glad på deres vegne.

"Seriøst?" Udbryder jeg glad. "Ej tilykke." Brandon har telefonen i hånden og ser hen på mig.

"Skal du ikke sidde?" Brandon stirre på mig. Jeg ryster på hovedet.

"Jeg går op til Dominic." Han nikker.

"Skal du have noget?"

"Hm, kan jeg ikke få en pepperoni?" Spørger jeg og smiler.

"Selvfølgelig," griner Harry. "Det er altid den du bestiller."

"Det smager virkelig godt," kommentere jeg, inden jeg går ovenpå. Jeg går ind på mit eget værelse og opdager han ikke er herinde, så måtte han være inde på Brandons værelse. Det er rigtig nok. Men han ligger ned med åbne øjne. "Du er vågen. Brandon sagde du faldt i søvn igen?"

"Yeah, men jeg vågnede. Kommer du ikke herhen? Eller har du tænkt dig at stå derovre forevigt?" Jeg går over og sætter mig hen til ham. Han sætter sig op. "Var jeg nedenunder lige før?"

"Ja, kan du ikke huske det?" Spørger jeg og ser undrende på ham. Han ryster på hovedet og smiler pinligberørt.

"Når jeg lige er vågnet. Har jeg svært ved at opfange det hele. Jeg troede, det der lige skete var en drøm." Han klør sig bag nakken og får røde øre. Jeg smiler til ham. "Sagde jeg det, jeg tror, jeg sagde?"

"At jeg var-" Dominic sætter en hånd foran min mund og en hånd mod min nakke. Han trækker mig tættere på og hviler sin pande mod min. Han sukker tungt.

"Ikke mind mig om det. Det er pinlig nok i forvejen," mumler han. Han fjerner sin hånd foran min mund, men har stadig sin pande mod min og den anden hvilende mod min nakke. Han sætter hans frie hånd mod min kind. Mit hjerte banker hurtigere. "Mel?"

"Mh." Jeg rør mig ikke det mindste, bange for at ødelægge øjeblikket og holder vejret.

"Jeg har tænkt over, at vi-" Pludselig bliver døren smækket op, jeg skriger og fjerner mig fra Dominic. Jeg trækker vejret uregelmæssige.

"Oh my, du gav mig et chok," siger jeg lavt.

"Undskyld, jeg blev lige så glad, fordi pizza'erne er kommet," siger Brandon undskyldende. Jeg ryster smilende på hovedet.

"Det har ikke ens betydning med, at du skal smække med døren."

"Du har fat i noget," griner Brandon og trækker mig nedenunder. Jeg ser tilbage på Dominic.

"Hvad med-"

"Han kommer. Er du ikke lidt for bekymret for ham?" Jeg ser væk og siger intet. Er jeg for bekymret for ham? Men han har feber, selvfølgelig er jeg bekymret for ham. Han fik feber i mit selvskab, så det er mit ansvar at tage sig af ham eller er det? Vi sidder alle om spisebordet uden Dominic. Brandon sidder ved siden af mig og overfor sidder Harris og Ian.

"Vent? Hvad skete der?" Spørger Harris og ser på Ian.

"Joshua blev skadet i anden halvleg."

"Er han okay?" Spørger jeg bekymret. Jeg håber, Joshua er okay. Alexa må være meget bekymret. Dominic kommer nedenunder, han sætter sig ved bordkanten ved mig og trækker stolen tættere på min.

"Bare rolig, han skulle gerne være på hospitalet i øjeblikket og Alexa er sammen med ham. Jeg nikker. Det skal nok gå, de er sammen.

"Er du sulten?" Spørger jeg ham. "Du tager bare, ikke?" Han nikker bare og stirre på mig. Jeg ser væk og tager endnu et stykke af min pepperoni pizza.

"Dominic, det her er Ian. Ian Dominic."

"Dominic, har du feber?" Spørger Ian.

"Yeah, derfor tager Mel sig af mig." Han smiler og ligger armen om mig. Jeg prøver at ryste hans arm væk, men den forbliver hvor den er.

"Hvor gammel er du?" Ian ser på mig.

"23," svare han. "Ser jeg gammel ud eller?"

"Mere døende." De begynder alle at grine og jeg ser smilende på dem. Jeg er glad for, at de kommer godt ud af det med hinanden. Jeg mærker en prikke mig på skulderen og ser på Brandon, men han ser ikke en gang i min retning. Der hviles noget mod min anden skulderen og jeg ser Dominic, som hviler hovedet mod min skulder med lukkede øjne. Jeg rødmer kraftigt og tør ikke at se op. Hvorfor bliver han ikke påvirket af det? 

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 18/11 - 2019

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬