80 | Et Smørret Smil & Hvor er Alexis?

43 1 0
                                    

//Joshua P.O.V\\


Hvor er du Alexandra? Jeg har ledt overalt efter dig. Avery og Phoenix danser sammen på dansegulvet. Ian er ikke kommet tilbage endnu. Hvor bliver de af? Jeg kaster mig opgivende på sofaen. Min telefon vibrerer en enkelt gang og jeg tjekker den.

[Besked fra Alexis]

Alexis: Mød mig i Ians værelse. Jeg har noget at fortælle dig.

Jeg spurter op til Ians soveværelse og åbner døren. Alexandra står med ryggen til. Jeg går langsomt over til hende og vender hende rundt. "Alexis, hvad var det du ville fortælle mig?" Spørger jeg. Hun ryster på hovedet og griber fat om min krave. Mine læber mødes hende, men det føles forkert og koldt. Jeg trækker mig væk og ser forvirret på hende. "Alexis?" Hun har ikke sagt et eneste ord. Alexis' læber er ikke så store. Jeg griber fat om hendes maske og fjerner det. Samantha kommer til syne og jeg bliver chokeret. "Hvor er Alexis?"

"Hvorfor Joshua? Hun er ikke det værd, det ved du og nød du ikke kysset?" Hun læner sig op ad mig og skal til at kysse mig igen. Jeg fjerner mig fra hende. "Du burde tænke dig om, inden du gør noget dumt."

"Hvad snakker du om?" Hun smiler hoverende, da hun ved noget jeg ikke ved og nyder det. Samantha har Alexis' telefon og jeg tager det fra hende. Hun finder sin egen mobil frem og viser mig et billede af Alexis og Matthew. Den dag han gik borte og reddede Alexis. Alexis kun iført bh. Jeg bliver vred og stirre på hende. "Ikke se så sur ud, du får rynker." Hun prikker mig i mellem mine bryn. "Bare rolig, jeg sletter dem. Hvis du går ud med mig."

"Aldrig!"

"Så du vil gerne have din lille Alexandra til at lide?"

"Hun kommer ikke til at lide. For uanset hvad, vil jeg være der til at beskytte hende."

"Også selvom hun flytter mindre end en måned?" Flytter Alexis? Hvor og hvornår? Jeg bidder tænderne hårdt sammen. Hun smiler smørret. "Det var du ikke klar over?" Samantha griner. "Hun elsker dig ikke mere. Det må du nødt til at indse."

"Det passer ikke."

"Hvorfor skulle hun ellers gøre det? Hvorfor skulle hun ellers flytte?" Jeg knytter næverne.

"Du svarede ikke på mit spørgsmål. Hvor er Alexandra?" Hun trækker på skuldrene og ser falsk væk. Jeg prøver ikke at slå hende, da hun er en pige og jeg lovede Alexis ikke at slås.

"Du er en idiot. Ved du godt det?"

"Det ved jeg," svarer jeg.

"Hvorfor holder du fast på Alexandra, selvom du ved, at hun ikke elsker dig? Og ikke nok med det flytter hun."

"Jeg er ligeglad, for jeg elsker hende."

"Fint, jeg vil gøre livet surt for Alexandra og så forbliver hun-" Jeg tager hendes telefon og tyrer ned i jorden. Derefter træder jeg hårdt på den. Jeg føler ingen skyld for, det jeg gjorde. Samantha har truet Alexis med de fotos. Ikke nok med det er Matthew også på de fotografier og det er forfærdelig, at hun tog billedet i et tidspunkt hvor en person var ved at dø. Mit hjerte banker hurtig. Alexis hvor er du?

Jeg løber rundt i hele huset og kan ikke finde hende. Min hjerne kan ikke regne ud hvor hun kan befinde sig. Midt i min søgen efter Alexis, løber jeg ind i Ian og bliver lettet. "Kan du få stoppet festen?" Spørger jeg og ser på han. "Alexis er forsvundet og jeg kan ikke finde hende i mængden. Der er for mange menensker." Ian stopper musikken og ser på alle.

"Politiet er på vej! Der er ingen tid at spilde!" Alle farer ud ad terrassedørene og hoveddøren. Efter omkring fem minutter er der ingen og huset er tomt. Ian ser rundt i stuen. "Det er løgn," stønner Ian af irritation. "Der er end er har stjålet min mors vase." Phoenix og Avery ser på Ian.

"Er det rigtig?" Spørger Avery bekymret. "Er politiet på vej?" Ian griner og ryster på hovedet.

"Nej, men det er den nemmeste måde at få folk ud af dit hus." Jeg tramper utålmodigt med føden.

"Alexis er forsvundet og jeg kan ikke finde hende. Jeg tror, at Ruby har fået hende låst inde et sted."

"Og du har kigget hele huset igennem?" Jeg nikker.

"Hvad med udenfor? Vi har et skur udenfor og-" Jeg løber udenfor og leder efter skuret. Det ligger bag huset og ser det er låst. "Vi har en nøgle-" Jeg får døren sparket op. "Bare glem det." Jeg åbner døren og ser Alexis sidde op ad skuret trævægge.

"Joshua?" Mumler hun og smiler forsigtig. Hun lukker forsigtig øjnene igen.

"Alexis!" Jeg bærer hende op i mine arme og får hende indenfor. "Ian kan du ikke fylde badekarret op med varmt vand?" Han nikker og går ind på badeværelset. Jeg følger efter ham. Toiletbrættet får jeg ned og sætter mig på det. Alexis har jeg på mit skød. Hun er også smuk selvom hun er lidt beskidt og er ved at besvime. Jeg mærker hendes pande og rigtig nok brænder hun. "Alexis?" Hvisker jeg og hun nikker. "Okay, du skal i bad om et øjeblik, så jeg vil have dig til at stå op og Avery vil hjælpe dig med tøjet." Hun nikker og smiler. Ian får badekarret fyldt op med dejligt varm lunket vand. Avery holder om Alexis. Phoenix, Ian og jeg går ud.

"Hvem har gjort det her mod Alexa?" Spørger Phoenix.

"Det var Samantha," svarer jeg.

"Hm, jeg havde forventet Ruby." Ian ser på mig. "For tidligt?"

"Har du noget tøj Alexis kan låne?" Ian går ovenpå og vi følger efter ham. Han finder en skjorte og joggers. Avery kommer ind til os og tager tøjet fra Ian.

"Tak, lige det jeg har brug for." Hun smiler, går tilbage ind til badeværelset og låser døren. Jeg sætter mig på sengekanten og lukker øjnene. Avery og Alexis kommer ind og læner sig nærmest op af Avery. Jeg rejser mig op og går over til Alexis. Hun ligner en, der er ved at falde i søvn og jeg ligger en arm om hende.

"Overnatter i?" Spørger Ian.

"Jeg tror, at jeg skal hjem og jeg tager Alexis med. Min far er ikke hjemme og Lucas er alene." Jeg har stadig en smule alkohol i blodet og jeg er næsten ædru, men jeg er på den sikre side og får Ian til at køre os hjem til mig. Avery og Phoenix kører hjem. Alexis sidder ved siden af mig og har hovedet mod min skulder. Jeg bærer Alexis op i mine arme. Ian ligger en hånd mod min nakke og gemmer sit hoved ind mod min nakke. "Matthew?" Ian trækker sig væk.

"Matthew.. jeg savner ham mere end hvad jeg giver udtryk for." Ians ansigt lige nu er trist og det sjove smil er væk. Jeg nikker. "Oh hvor jeg savner den knægts smil og tosset tankegang. Selvom han udgav sig for at være hundeskør, var han en af de klogeste iblandt os og dermed reddede Alexa." Ian læner sig ned og kysser Alexis på panden.

"Hey," hvisker jeg. Ian griner og kysser mig på kinden. Jeg laver en grimasse.

"Vi ses."

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 26/04 - 2020

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Keep Going | ✔  Where stories live. Discover now