Keep Going | ✔

36 | "En lækker cremet en" & Følsom anlagt

//Phoenix P.O.V\\
•
•
Omkring en time, så har Avery fri. De andre har hentet Scarletts søstre og taget dem med herhjem. Jeg håber ikke, det gør hende nervøs med så mange i huset. Selvom det er børn, men jeg ved Avery elsker børn, så det skal nok gå. Der er en, der roder mit hår bagfra og jeg vender mig rundt. "Hvad så? Er du helt væk eller hvad?"

"Nah, jeg-"

"Du venter på, at Avery kommer hjem?" Han griner kort. "Det havde jeg aldrig gættet," siger han sarkastisk med morskab i stemmen. Jeg folder armene over brystet.

"Og hvad hvis jeg gør?"

"Jeg har intet sagt om, at det var et problem," griner han lavt. "Jeg ved du er vild-" Hoveddøren åbner sig og Avery kommer ind ad døren. "Vild med børn." Efter det er sagt, går Matthew ind i stuen til de andre. Hun går over til mig og ser kort på mig.

"Hvad handlede det om?"

"Hvad? Det? Nå, det var intet. Matthew er mærkelig til stunder. Skal du ikke ovenpå med din taske? Derefter kan du komme nedenunder og sige hej til de andre," opfordre jeg hende til og smiler. Jeg går ind til de andre og ser Scarlett er omringet af hendes egne søstre. De må have savnet hende en hel del. 
De eneste, vi mangler nu, er Alexa og Joshua og Sofia. Hvad bliver de dog af? Og ned det sagt bliver det banket på døren. Jeg går ud til entreen og åbner døren. Der står de alle tre med en isvaffel i hånden. Jeg ser på dem og ryster smilende på hovedet. "I blev forsinket på grund af en isvaffel?"

"En lækker cremet en," smiler Sofia og jeg nikker mig enig. Jeg tager en bid af Alexas. Hun stirre på mig.

"Hvorfor lige miiiin?" Klynker hun for sjovt. "Du kunne have taget en lille bid, men det var et kæææææmpe bid."

"Kom. Få overtøjet af." Joshua ser på Alexa og Sofia. Han holder altid godt øje med dem og grunden til det er, at hdan holder meget af dem. "Så Scarlett er her allerede, hvis du bare-" Inden han kan nå at fuldføre sin sætning, er hun allerede inde i stuen. Vi griner alle tre og følger efter hende. De forguder Scarlett, som var hun deres mor. Avery kommer ind i stuen og sætter sig over til Alexa.

"Dude, hvorfor har du ikke fortalt mig om din hemmelighed?" Spørger Ian Matthew. Matthew ser straks forvirret ud.

"Hvad? Hvilken hemmelighed?" Griner han nervøs.

"At du er så lækker, at alle nærmest kaster sig over dig," svare han åbenlys. Matthew griner lettet, men afslappet.

"Hvad skal du om? Der er mange piger, der ville elske at være sammen med dig."

"Yeah," svare Ian og ser hen mod Charly, som leger med Melodi. Charly, Scarlett, Avery og både Alexa og Joshua leger med Scarlett søskende. Nogen af dem tegner, leger teselskab eller får lakeret negle. "Nå, jeg går over og tager noget te." Ian rejser sig og går over til Charly og Melodi, som leger teselskab. Matthew og jeg sidder tilbage. Jeg ser efter Avery. Hun griner, da Alexa drillet Joshua og roder hans hår. Hun har det mest perfekte smil med dybe smilehuller. Jeg

"Nå?"

"Nå hvad?" Jeg fjerner modvillig mit blik fra Avery og fokuser på Matthew.

"Hvornår erklære du dit kærlighed til hende?" Jeg ser forbløffet på ham. "Sagde jeg noget forkert?"

"Alt," starter jeg og synker nervøs. "Avery er over min standard. Hun er perfekt og rig og klog," ramser jeg. "Og jeg er adopteret."

"I er ikke biologisk relateret med hinanden. I kan stadig være sammen."

"Nej, hendes forældre ville aldrig tillade hende og det ville jeg hellere ikke. Jeg vil have, hun er lykke med en rig fyr og ikke mig."

"Har du nogensinde overvejet, at du er nok for hende?"
•
•

Nok for hende?

Jeg er nok en skraldespand. Alle er taget hjem igen og Avery forventer en forklaring. Men jeg føler, hun allerede ved det. De andre kunne muligvis have fortalt det. "Vil du fortælle mig det nu eller?" Spørger Avery og placere forsigtig en hånd på min skulder. Vi sidder foran hinanden på hendes seng.

"Har de andre allerede fortalt dig det?" Spørger jeg. For jeg vil ikke kede hende med den sammen historie. Hun ryster straks på hovedet.

"Nej," hun stopper og fugter sine læber. "Jeg bad dem om at lade være og lade dig fortælle mig det. For jeg vidste godt, du ville fortælle mig det senere." Jeg roder hendes hår og hun griner kort. Jeg smiler og begynder straks at fortælle hende det hele. Hun nikker, lytter opmærksom og afbryder mig ikke en eneste gang. "Så overordnet set? Er deres far mental syg efter deres mor omkom. Deres far skylder pengene og dem han skylder er efter hele familien. Derfor er de nødt til at bo hos de andre?"

"Sådan cirka. Ja." Hun nikker langsomt.

"Oookay." Hun ser væk og trækker vejret dybt.

"Avery, er du okay?" Hun nikker og ser ned i sit skød. "Græder du?" Spørger jeg og smiler lavt. Hun nikker pinligt. Hun er så følsom anlagt. Det er både morsomt og så sødt. Jeg læner mig en smule frem og kysser blidt hende på panden.

"Må jeg få et kram?" Hun strækker armene ud mod mig. Jeg smiler, løfter hende og placere hende på mit skød og ligger armene rundt om hende.

ツ

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 26/09 - 2019

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬