Isa Wildwood

Afpresning!

Selvfølgelig blev jeg vækket af en spand meget koldt vand. " Ahh" skriger jeg. " Ja undskyld, jeg prøvet at vække dig normalt, men du ville bare ikke vågne" sagde kim. Jeg blev så sur at mit hår rejste sig. Og selvfølgelig hælde hun det sidste vand i spanden over mig. " Så kan du tag en slapper" sagde hun til mig. " Hvordan skal jeg slappe af, med vådt alting" svaret jeg med foragt i stemmen. " Jeg laver bare en tørings besværgelse" sagde hun, med en munter stemme. Og selvfølgelig, gik der ild i mit hår. Det ente med brand alarmen gik, og vi blev gennem blødte igen. Og ganges vagt, åbnet døren. Og grinte da hun så mit hår. " Isa Wildwood... Hahaha... kooom med mig... Hahaha.." sagde hun. Vi gik ind på vagtens værelse. " Undskyld " sagde jeg flovt. " Ja det kan ske for alle" sagde hun, og skulle lige til at grine, ved synet af mit hår.

Jeg kigget i gulvet. " kan du hjælpe mig? " spurte jeg. Jeg kigget op, og så hun stod med en saks i hånden. "Vi klipper det brande af og så laver vi en vokse besværgelse" sagde hun og hev i mit hår, og begyndte at klippe. " Avv" udbrød jeg. " Undskyld " sagde hun. " Det er okay" svaret jeg. "Så, nu til vokse besværgelsen. Hvordan var det nu den var" mumlede hun, da hun gik over til hendes bogreol, hun rømet sig og sagde " der var bogen". Hun bladet i bogen og stoppet. "Tra-dido lad Isas hår vokse nu" sagde hun, og svinget hendes stav. Mit hår vokset til normal hår længde. " Yes, mange tusind tak" sagde jeg og skyndte mig videre.

Da jeg drejet om et hjørne, støtte jeg ind i en pige. " Aj Undskyld" sagde jeg og samlet hende op. "det gør ikke noget " svaret hun høfligt. " HEY er du ikke Isa Wildwood " udbrød hun lige pluselig. " jo det mig" svaret jeg, rigtig sukker sødt. " vil du ikke hjælpe mig med noget" sagde hun. " Det kommer an på hvad" sagde jeg. " Hjælpe mig med at blive kærster med Rasmus" svaret hun, og drejet om på hælen og gik baglæns. " Øhh " sagde jeg og kigget mærkeligt på hende. " Eller du vil vel havde dette billede op, på alle vægge i hele skolen" sagde hun efter fulgt af en ond latter. " Det jo mig da jeg var i bad" sagde jeg og kigget op. Men hun var væk. " Hvor har hun det fra" mumlede jeg, med en klump i halsen.

Jeg kigget forvirret omkring. Da en vel kendt stemme, sagde bag mig "Undskyld jeg er forsendt". Jeg vente mig om, og kigget ind i Rasmus' s meget flot brune øjne. "Snakker du til mig" spurte jeg. " Øhh ja, jeg fik dit brev i morges hvor vi skulle mødes" svaret han. " Øhh hvilket brev" sagde jeg og kigget dumt på ham. Han hev brevet op af lommen, og gav mig det i hånden. "Og inden du siger noget, så er jeg ikke interesseret og jeg kender dig heller ikke" sagde han, og gik.

'Hvad skete der lige der' tænkte jeg. "Der blev du lige disset" sagde pigen fra før, hun sad i vindues karmen, og smilet ondt. Og jeg løb grædende væk.