Isa Wildwood

Elverne

Den nat drømte jeg at jeg fløj på en drage, da jeg ligepluslig faldet af den. Jeg vågnet ved nået hårdt ramte min mave, *uff* kom det fra mig, jeg åbnet øjnene og så Lion, side på min mave, "LION" råbte jeg og krammet hårdt, 'piv piv' "prøver du og gøre mig døv " sagde han. "hvordan fandt mig" sagde jeg, i det jeg hørte en rømme sig over i døren, jeg drejet hovedet og så Rasmus.. "vi har ledt efter dig i 1 uge" sagde Rasmus, "men jeg så Jacks vandspejl" sagde jeg. "da jack fandt ud af Emilia ville slå dig ihjel, brugte han en illusion, der hjalp os med at finde dig" svaret han. Jeg rejste mig fra sengen, og gik over og kysset ham på munden.  "undskyld jeg tvivlet på dig" sagde jeg og begravet mit ansigt i hans skulder, han tog fat rundt om mit og trak mig tætter på. vi sagde ikke så meget, vi stod der bare. 

senere på dagen, havde jeg pakket en rejse taske, for der var et stykke hen til portalen, der ville tag os hen til elevernes hovedstad, min fødeby. vi stod i køkkenet da Rasmus lige pludselig spørg "hvordan kan det være din fødeby Isa". jeg kigget på ham og tog familie fotoet fra væggen "jeg er kvart hvid heks, kvart elver og halv dæmon" sagde jeg og viste ham fotoet. "så elver er engle og dæmon afkom fra tidernes morgen, og  de gode hekse gener og dæmon gener, det utroligt du er så god nå der løber mere ondt blod i dine åre en godt" sagde han, han kigget op og så alle var tavse og kigget væk. "sagde jeg noget forkert" spurte han. Han skulle til at spørge igen da Ivan sagde "nu hun er i sin dæmon form, kan hun hverken styre den, eller hoppe tilbage, før en eller anden er død". alle var tavse, men det var sandheden. "jeg kan ikke engang huske, jeg har slået nogle ihjel, når jeg vågner fra mørket" sagde jeg, og begyndte at gå ud at huset. Rasmus var på vej efter mig da Ivan stoppet ham. 

da jeg havde fået et puste rum, kom de ud. "er du klar" kom det fra Ivan, "om jeg er" svaret jeg med et smil, "skal vi race til portalen som da vi var yngre" spurte Ivan. "jeg har ikke brugt mine elver kræfter i langtid" sagde jeg og kigget på min ben. "det ligesom når du har lært at ride, så glemmer man aldrig hvordan man gør" svaret han. "lige som at køre på cykel" kom det fra mig. Ivan kigget mærkeligt på mig " hvad er en cykel" spurte han. "det en noby ting" svaret jeg. "jeg har ikke elver kræfter" kom det fra Rasmus midt i det hele. Jeg kigget på ham, og tog min taske på ryggen, "men du ved da hvordan, man laver en hurtigstheds besværgelse" sagde Ivan, Rasmus kigget ned i jorden og svaret "Nej". "jeg har en idé" sagde jeg, "Forminskus" forsatte jeg, der kom et grønt lys og Rasmus blev mindre og mindre, til sidst, kunne jeg sætte ham i min taske. Jeg kigget på Ivan og nikket, vi stod over for hinanden, og sagde samtiddig "Elfen" og banket vores fødder ind i hinanden.  der begyndte at komme små gnister fra vores fødder, hans farve var grøn, men der jo også klart han er fuldblods elver, og min farve er mørke lilla. 

vi vendte os i den retning, hvor portalen er i. "3... 2... 1.. " kom det fra Ivan, og vi sagde "NU" samtidigt. og vi begyndte at spænende der ud af, vi løb og hoppet over grene og rødder. vi kom tæt og tætter på en kløft, og jeg kunne huske hvordan jeg plejet at hoppe over den. Ivan var kommet et stykke foran mig, og han tog den udenom, men vis jeg ville slå ham, måtte jeg prøve at hoppe over, så jeg satte farten op, Ivan kigget bagud og så hvad jeg ville gøre " du sindsyg" råbte han da han drejet mod broen længere henne af kløften. Da jeg var 500 meter fra kløften, råbte jeg til Rasmus at han skulle holde godt fast. og 10 sekunder efter, hoppet jeg. jeg lagde mig vandret i luften, imens kunne jeg se Ivan løbe over broen længere nede, jeg rettet hurtigt mit fokus tilbage på den kant jeg skulle lande på, jeg strakte armene, og lavet en kolbøtte da jeg landet på hænderne, og 2 sekunder efter var jeg oppe, og begyndte bare at løbe til nu, for at kunne nå at vinde. 

jeg nået til portalen først, og Ivan var ikke langt bagefter. " du jo lige så sindsyg som da vi var yngre" sagde Ivan og klappet mig på skuldrene.  "må jeg godt blive stor igen" hørte jeg, Rasmus råbe.. "helst ikke vi er på vej ind i et hellig sted for elver" kom det fra Ivan. mig og Ivan besluttet at holde Rasmus lille, og det blev han sur over for han havde ikke fået lov til at få et ord indført.

portalen lignede sig selv, den så ikke ud af så meget, men det var den eneste vej ind. 

vi tog et bær hver fra træet, vi skrumpet Rasmus's bær, for han ville ikke kunne spise et i normal størrelse, alle der ikke var Elver eller har elver blod i årene, ville falde i søvn, men ville stadig kunne komme igennem portalen, så da Rasmus sov, gik vi igennem portalen, det var et fantastisk, forsvar mod alle uvedkommende. da vi trådte igennem grenene, stod vi midt i byen, jeg vendte mig om, for portalen tilbage ser anderledes ud, fra denne her side. Rasmus vågnet op da, vi gik ud af portal cirklen, der var rundt om portalen. Det var fantastisk, og lige som jeg husker det, vi stod der et stykke tid, da 3 hellig Alfen kom, ( hellig Alfen er dronningens, forudsiger og med rådgiver). "vi har ventet på dem" sagde de samtidigt "følg venligst med os" forsatte de og vendte sig om og gik.