Isa Wildwood

Løftet

Der gået et par uger siden eksplosionen, og der har ikke været noget siden. De fandt heller ikke hvem der gjorde det, men jeg har en fornemmelse det Emilia og Kim. Jeg havde også overvejet et par gange at vise bogen til Emil, men fandt aldrig tiden, for de to mænd arbejder nat og dag.

I dag er det en onsdag, og i morgen er det ferie, i hvert fald for troldmænd og hekse. " Jeg glæder mig" sagde jeg til mig selv. I det samme åbnet døren til mit værelse. " Isa Hjælp" kom det fra Rasmus, der var ved at falde om. "Hvad er der sket" sagde jeg og løb over til ham for at gribe ham, da han faldt. "Lilla Lotus " sagde han og peget på sit sår på hånden. " hvor onkel Emil" kom det fra mig der var begyndt at gå i panik. " Han er taget til byen, men skynd dig nu" sagde han lavt. Jeg satte ham op af væggen, og løb direkte ned til køkkenet. " HVOR ER DU, DUMME TE " råbte jeg og ledte overalt i køkkenet. Da jeg ligepluselig hørte trin bag mig, jeg nåede ikke at vende mig om, da et par hænder blev viklet omkring mig. " Hahaha ha du skulle se dit ansigt" sagde en lidt for velkendt stemme. "Rasmus din idiot, nå jeg kommer fri, SÅ FOR DU BRUG FOR DEN LILLA LOTUS" råbte jeg, og prøvet at vride mig fri. "Gir kun slip vis du lover at lade vær" sagde han ind i mit øre, det gav mig hjerte banken at være så tæt på ham, jeg håbet bare at han ikke kan mærke mit hjerte er ved at hoppe ud af brystet på mig. "Okay jeg lover ikke at myrde dig" sagde jeg, " tror ikke på dig, men lad gå" svaret han og gav slip. Jeg vendte mig om, og kigget ondt på ham. Jeg kigget på hans hånd, som der stadig kom blod fra, jeg tog mit lommetørklæde og bandt rundt om. " Hvordan fik du lavet det så" sagde jeg og kigget på ham, med et spøgerne blik. " En skrigende rædsel bed mig, og så tænkte jeg, at jeg ville lave lidt sjov med dig" svaret han med et lidt for kækt smil. "Du gjorde mig altså helt bange" sagde jeg. Rasmus rykket tættere på, og mit hjerte begyndte at race igen, " Undskyld... jeg" i det han ville forsætte sin sætning, gik døren op og vi rykket væk fra hinanden.

Der sket ikke rigtig noget i løbet af dagen, i hvert fald ikke før aftensmad, hvor onkel Emil sagde " Isa.. i morgen tag vi tre på ferie hos dig og din mor, har længe gerne ville møde kvinde, der har ført din fars arv videre" sagde han. Jeg var måløs, Rasmus og Emil skulle med mig hjem i morgen.... Efter aftensmaden, havde jeg tid til at ringe til min mor, for at få hende, til at få huset til at ligne en million inden i morgen. 'Duu duu ', " Det mor" kom det fra mobilen, "hej mor, ved du vi få gæster i morgen" sagde jeg, "ja det har jeg vist i en uge... Og ja har ordnet huset, med lidt hjælp fra Lion" sagde hun, da jeg kunne høre en banken fra døren på min mors side, sagde hun "skat jeg bliver nødt til at løbe, vi ses ikk " og nået ikke at lade mig svare før hun havde lagt røret på. " Det var mærkeligt" mumlede jeg til mig selv.

Næste dag vågnet jeg ved, at jeg syntes jeg kunne mærke et kys på min pande, men da jeg slog øjene op, var der igen i rummet. Jeg satte mig op og strakte mig. " Ferie, gad vide om mor vil lave, sin hekse kage, hun plejer i Sion ferien" sagde jeg, og kom i tanke om hvorfor hun laver den, det for at fejer den første engle Sion, og det derfor vi går ned til, templet i byen Sioni, og giver vores offer gave, og i år er det mig, der skal ind med offer gaven, jeg havde aldrig fået lov til at gå der ind, men i år har min mor sagt at jeg godt kan.

Da jeg hørte Rasmus kalde, blev jeg slået ud af mine tanker, "Isa vi skal afsted" råbte han, " kommer jeg skal bare lige hurtigt noget, det tag kun 5 minutter" svaret jeg, " ok " kom det som hans svar tilbage til mig. Jeg skynte mig at komme ud af den T-shirt, jeg havde fået at sove i, den nat jeg først flyttet ind. Jeg fandt min shorts og en lysegrøn top på, og en hvid cardigan ud over. Jeg vendte mig rundt og fandt min taske, jeg havde pakket dagen før.
Da jeg kom ned af trappen, stod de begge klar, mens Rasmus var den eneste af os der brugte tryllestav. "Skal i ikke havde jeres frem" sagde Rasmus spøgerne. Skulle til at find min frem, da min onkel grinet lidt og svaret " Nej, i vores familie kan man bruge hånd magi". Jeg kom i tanke om den dag med kim og halskæden, da jeg gjorde mig usynlig, der brugte jeg min hånd, af ren refleks. "Det har jeg aldrig hørt om før, kan man virkelig det... altså bruge hånd magi" mumle Rasmus. "Du har aldrig hørt om det fordi, de har fjernet vores slægts historie, fra alle bøgerne, indtil den rigtige arvefølge, sider på tronen" sagde han og kigget på mig. Jeg var lidt forvirret, for jeg var ikke prinsesse eller noget i de stil, jeg var bare heksen Isa Wildwood fra Fældeskoven (som hedder 'hekse skoven' i vores verden), ved side af byen Lille York, ikke andet end det, så jeg kunne ikke forstå han kigget på mig, da han sagde det.

"Trupo Hekse skoven" sagde vi i kor, og en stor gylden cirkel åbnet sig og vi faldte igennem, alle sammen. Da åbningen kunne ses, sagde onkel Emil, "gør klar til landing". Jeg kigget på ham og sagde "Jeg har aldrig været god til landinger", " tro mig det kender jeg alt til" kom det fra, Rasmus der blinket til mig. Lig inden vi nået åbningen, tog Rasmus fat i mig og bar mig i sine arme, så da vi kom ud at jeg ikke lavet nogle uheld.
Med det syn vi mødte var meget værer, hele huset var raseret, og en stemme fra under sofaen sagde " 'vov vov.. piv piv' de tog hende.. De tog den mor Isa". Efter han havde sagt det kom Lion til syne, og forsatte " 'Vov vov ' jeg kunne intet gøre i min hunde form".

Jeg begyndte at gå i panik, jeg vente mig om og så på dem " nogle har taget min mor" sagde jeg og begyndte at græde, helt uforstående overfor hvorfor de havde taget hende. " Det her er mit løfte til dig mor, hvor end du er, finder jeg dig, og slå alle ihjel der er indblandet, i at du er blevet taget" råbte jeg. Mens jeg faldte sammen på gulvet i gråd, med det samme satte Rasmus sig ned og krammet mig. Da jeg var færdig med at græde, rejste jeg mig, for at finde spor, eller noget de kunne sige hvem eller hvad der havde taget min mor. Men da jeg ved et uheld fik revet mig på et glasskår, regte jeg ned i tasken med den skadet hånd, for at få fat i mit lommetørklæde, da bogen ligepluselig sagde 'klik'. Jeg tog den op og så at, jeg havde ramt den med noget af mit blod. " Den er åben" sagde jeg og åbnet bogen....