Flugten

13 1 0
                                    

Jeg løb så hurtigt jeg kunne, jeg kunne høre fodtrind, kom løbende efter mig.. ligepluslige hørte jeg også heste hove.. Jeg var begyndt at sænke farten, for jeg var ved at blive træt.. jeg vælte og, slog mig på knæet..  jeg skyndte mig at rejse mig op.. og løbe videre.. 

jeg løb i hvad jeg syntes var en evighed, da jeg nået til en klippe kant. Jeg stoppet og vendte mig om.. de 4 sorte klædte mænd, sad på en hest hver og stoppet foran mig, og stod af deres hest. jeg vendte mig om og kigget ned.. jeg kunne se en flod for bunden af klippen.. "du dør lige meget hvad du gør" sagde den ene af dem.. jeg kigget ned og så op "hjælp mig Sion" sagde jeg og sprang ud fra klippen.. da jeg faldet, var der en inde på klippen der tog fat i min arm og skubbet en stor sten ud over, den klippe afsats personen stod på. stenen røg ned og lavet et plask og personen trak mig indtil sig, og holdet mig for munden. Vi stod der et stykke tid til vi var sikker på de var gået, da jeg hørte de red væk, fjernet jeg personens hånd fra min mund, jeg kunne ikke se personens ansigt eller om det var en pige eller dreng.. personen havde en kappe på der også dækket ansigtet.. "hvem er du" sagde jeg, da personen fjernet hætten der dækket hans ansigt, så jeg en blondt elver med meget lyse blå øjne.. han svaret ikke, og jeg kigget forundret på ham, og havde svært ved at tag øjnene væk fra ham.. han tog fat i mit håndled og hev mig med..  vi gik lidt, kom vi til en hule i klippe væggen, han trak mig med der ind. 

vi nået til en lysene sø, " hvad er det " spurgte jeg. Han kigget på mig og hoppet i.. jeg kigget men om op igen men det gjorde ikke. jeg kigget rundt før jeg selv hoppet i.. da jeg ramte vandet.. kom der et sus og et kraftigt lys, og det føltes som om jeg blev revet i to og skylet ud.. da det var forbi, kom jeg op af en rød sø, et andet sted eller demission. Han stod og kigget på mig og raget mig hånden, og trak mig op. Da jeg kigget op, så jeg en elver kvinde side på en sten "var det hende du skulle hente " sagde kvinden, Elver drengene kigget på hende og nikket, kvinden kigget på mig, og rejste sig op og gik over til mig. "hej mit navn er Elenor, og ham der er Ivan" sagde hun og gav mig et skulder klap. "hvorfor snakker han ikke" spurgte jeg nysgerrig, "Din far skar hans tunge ud" svaret hun, gav tegn til at følge efter hende.. 

Vi kom til et stort træ, vi stoppet og Ivan lukket hans øjnene og hans hånd rørte træet, jeg blinket et par gange, da der poppet en dør op.. vi gik ind og det var et stort hus.. der var lidt trængt i starten hvor der stod flere mixolog border, og mixture, bøger og pentagarmer, men jo længere ind du kom jo mere plads var der.. jeg så et billede på væggen.. og tog det ned og holdet det i     hånden, det var et familie billede. Elenor kom over til mig, og fortalte hvem der var på billedet, "det mig og Ivan da vi var yngre, det Ida hunvar 4 år og hun er 14 år nu, hun er ovenpå og øver sig i vokse magi, det onkel Edgar" sagde hun, jeg stoppet hende og sagde "som i Edgar Goldenstein" spurgte jeg og hun nikket "og det Ellen" sagde hun og peget på min mor i sine yngre dage, hun havde en 8 årig pige foran sig, hun holdet på skulderne "det dig og det er Isabell  min og Ivan og Idas mor" kom det fra hende.. "i jo elver mens min mor og Edgar er heks og troldman og hvorfor kan jeg ikke huske det her billede blive taget" sagde jeg, " vi har samme mormor men ikke morfar og det finder du ud af snart" svaret hun. hvem er det og peget på en mand bag Isabell, Elenor fik en tåre i øjet og sagde " det min far". "undskyld jeg viste ikke at han er d.." sagde jeg da hun afbrød "han er ikke død, din har ham i sin fangekælder", hun tog billedet og hang det tilbage, jeg hørte 3 piger komme løbende og råbte mor og løb over mod Elenor.. hun krammet dem og de løb videre " det var Emma, Elisa og Esther " sagde hun og gik ud i køkkenet og jeg fulgte efter.. Ivan sad der allerede med sin bog om hvordan man får lemmer til at vokse ud. 

"mor..  Isa er her" sagde Elenor.. den lidt ældre elver dame, der stod og lavet mad over et gammelt komfur vendte sig om og fik tåre i øjnene da hun så mig, "Isa min pige hvordan går det" sagde hun og gav mig et kram, "Ivan gå lige ind og hent hendes barndoms minder" sagde hun og stoppet krammet.. hun satte mig på en stol og sagde "du skal slappe af, når jeg begynder på magien". Ivan kom ind med et glas med sort røg, "det hvad været grønt vis du var elver" sagde Elenor "Shh Elenor" sagde Isabell "men fordi du har mest dæmon er den sort" sagde Elenor enden Ivan sparket hende ud af køkkenet. hun åbnet glasset under min næse og sagde "mindius veturnus". med et blev min falske barndom i noby byen, skiftet ud med en grusom far og en flygt fra alt og hvordan vi skjulte os i familie træet, men jeg fik fjernet mine minder og flyttet til noby samfundet.. jeg skreg da jeg vågnet fra minde drøm.. "det må du undskylde, men du skal bruge dine minder til at komme til elever byen for at få fat i nøglen" sagde Isabell.. " det var frygteligt" sagde jeg og rystet.. jeg så på Ivan "UNDSKYLD" sagde jeg og begyndte at græde.. Isabell kigget på mig.. "Det var mig der skar tungen ud af Ivan" sagde jeg helt græde færdig. "det var da en god ting" sagde Isabell og tog Ivans bog og slog op på side 3890 og gav mig bogen " så kan du jo, få hans tunge igen" forsatte hun.. jeg kigget i bogen, jeg kigget på Ivan, "vil du havde jeg gør det, det kommer til at gøre ondt" sagde jeg.. Ivan nikket helt vildt.. jeg tog en dyb indånding og skar en tot af mit hår af, Ivan fik totten i munden og bed sammen om den.. " er du klar" sagde jeg og hun sank en klump og nikket, jeg lagde min hånd på hans hoved og sagde "ImbUs DragOn" skar i min hånd og en dråbe af mit dæmon blod landet på hans pande, i det den ramte skreg han af smerte, alle kom løbene og stod og kigget på ham, han var besvimet af alt den smerte.. jeg kigget på Isabell "det var ikke mig den gang.. det var " hun afbrød mig, "din indre dæmon, der lyttet til din far" sagde hun..  Ivan vågnet i løbet af og snakket for første gang i 10 år.. og det første han sagde var 

"jeg tilgiver dig Isa"

Isa WildwoodWhere stories live. Discover now