Isa Wildwood

Drømmen

Jeg kom op på dronningens slot. Hun sad på sin trone og lignet en engle, men sådan er elver, skønne efter englen fra tidernes morgen og ondskabsfuld som dæmonen. 

Hun gav mig og Ivan elevator blikket, vi stod helt stille som altid. "elver, dæmoner og troldmænd.. sæt jer ned" sagde hun og der kom 3 stole frem. jeg tog min taske af, løftet Rasmus over på en af stolene og satte mig selv på en af de andre, mens Ivan bukket for hende og satte sig så på den sidste stol. hun kigget på Rasmus og sagde "du er vis i den forkerte størrelse", hun gav et blik med øjet og Rasmus vokset og vokset til sin rigtige størrelse. " var det ikke bedre" spurte hun, "jov deres nåde" svaret Rasmus. 

vi sad der et stykke tid i tavs hen, da jeg begyndte at sige "Vi er kommet for" nået jeg at sige inden jeg blev afbrudt. "jeg ved godt hvorfor i er kommet.. du Isa Wildwood skal bruge nøglen.. men er du værdig til at få den" sagde hun. jeg kunne mærke en trykken ved teningen. " du kan godt spare dig.. din dæmon kan ikke komme frem, i mit slot.. det sådan jeg er beskyttet fra din fuldblods dæmon far.. som du er ligesom.. en dæmon der ikke kan kontroller sig selv" kom det fra dronningen. "jeg er ikke min far" råbte jeg.. og tog mig til hoved af smerte.. "stop det" råbte Ivan, mens Rasmus, prøvet at berolige mig.  jeg begyndte at skrige i smerte, "det lige som at rører dæmon glas" råbte jeg. "dæmon glas, Isa der er intet dæmon glas her" sagde Ivan, der begyndte at ligge mærke til at det støvregnet, "det ikke støvregn.. det dæmon glas" råbte Ivan der tog sin jakke af og lagde den over mig.. "STOP" råbte dronningen, og begyndte at se mere ud som en dæmon end en engle. "Rasmus nu ser du hendes sande natur.. ligeså ondskabsfuld som en dæmon" sagde Ivan, mens jeg var begyndt  at få det bedre.. "du prøvet at fremprovokeret et skift" sagde jeg og kigget på dronningen. 

hun gav tegn til at dæmon glas regnen skulle stoppe. "jeg vil stadig se dit skift, hørte du kunne skrifte med dæmon glas i maven" sagde dronningen, jeg kigget på hende og sagde hun kunne se skiftet vis jeg fik nøglen. hun kigget tøveene på mig, men hun gav tegn til at jeg skulle havde nøglen. en af de hellige Alfen, kom med den på en pude.  det ligende mere en krystal end en nøgle, krystallen  var gennemsigtig og da jeg tog den på som en halskæde blev den blod rød. 

"nu.. skal du holde din del af aftalen.." sagde hun, jeg gav tegn til de skulle gå lidt væk. "mon med dæmon glasset" sagde jeg, hun gav tegn til det skulle regne med dæmon glas igen.. jeg kunne mærke smerten, og jeg gik ned på knæ, "Stop du slår hende ihjel" sagde Rasmus, men dronningen forsatte. i alt smerten kunne jeg mærke en svag trang, den plejet at være stærkere ved dæmon glas, jeg kigget på min finger, lukket øjnene og tænkte på den skulle skifte, da jeg åbnet øjnene var den skiftet, "jeg kan kontrollere det" sagde jeg til de andre. Og med en stod der en dæmon, i dæmon glas regn, man kunne se min krop røg lidt når dråberne ramte min hud. 

dronningen var målløs og sagde hun ville havde jeg skulle prøve at gå, og det gjorde jeg. Hun var ved at falde ned af kronen. hun gav tegn til at få regne til at stoppe og jeg transformeret mig tilbage. "giv hende, drømmens kop" kommenderet hun, og en af tjene kom løbende ind med en kop, "sæt dig og drik" sagde hun. jeg gjorde som hun sagde. Og lidt efter lidt blev jeg træt og til sidst faldt jeg i søvn.

I min drøm var der uhyggelige skelleret og døde ting, og en stemme bliver ved med at sige "Isa.. Isa.. tag til dæmon riget.. tag Lion med.. Gå af de døds sti.. Find Samuel.. Isa.. Isa..".. jeg vågnet ved der var en der rusket i mig, og kaldte mit navn "Isa.. Isa.." jeg åbnet øjnene og så Rasmus, var bekymret og tæt på at græde. "jeg er okay.. lad os bare tag hjem.. vi skal noget vigtig i morgen" svaret jeg.