Not Just Another Love Story

Fjolledag

21. juni 2012

Lilly's synsvinkel

"Lilly, så står vi op" siger en stemme og jeg kan hører nogle trin gå over gulvet, inden der kommer en risch lyd mens noget skarpt lys rammer mig og jeg kan se det bag mine øjenlåg, som noget gult lys.

"Lilly?" spørger en stemme og bliver ved med at prikke til mig, så jeg prøver at slå ud efter den. Personen griner og jeg prøver at slå ud og ramme personen igen. Personen griner igen, så jeg tror ikke, at jeg ramte rigtigt.

Jeg vender mig i sengen og lægger dynen over mit hoved, for at skærme mig selv mod lyset. Nogle suk og flere trin følger mens jeg ligger i sengen med lukkede øjne. Jeg kan også hører nogle snakke, men ikke forstå ordene de siger, fordi jeg ikke ved hvem, der snakker sammen.

"Lilly Den Sovende Prinsesse vågen op nu" siger en stemme med en accent, jeg ville kunne genkende næsten hvor som helst. Ikke bare accenten, men også de ord stemmen sagde, vil fortælle mig alt om, hvem personen er. Der er kun én jeg kender, der ville kalde mig 'Prinsesse' og selvom jeg kun er halvvågen, ved jeg stadig hvem personen er. Det er heller ikke så svært, at vide hvem det er, og bag mine øjenlåg danner der sig et billede af personen. Det blonde hår stritter op i luften, de blå øjne lyser og et smil er på personens læber, mens jeg smiler stille for mig selv.

Nogle få samtaler kommer, men jeg forstår stadig ikke, hvad de siger, selvom jeg prøver. "Okay, Lilly nu står du op" siger en ny stemme, jeg ikke genkender med det samme. Jeg vender mig igen i sengen, sparker lidt med benene, så dynen ryger ned til mine hofter og lægger armene over mine øre.

"Vågen op, for ellers" siger stemmen igen. Jeg rækker ud efter dynen og trækker den over mit hoved, for at holde lydende og alt andet ude. Nogle brokker sig og stille sammen. Det giver mig tid til at tænke over, hvad 'for ellers' betyder. For nogle er det bare en tom trussel, men andre tager det alvorligt...

Nogle fodtrin bliver langsomt lavere, som om personen er på vej den anden vej. Jeg kan også hører en grine og det lyder som om, at personen er tæt på mig. Andre griner eller snakker og pludselig går det op for mig, hvem det faktisk er. Selvfølgelig! Hvorfor tænkte jeg ikke på det? Det kan kun være One Direction, jeg inviterede over for at lave et pyjamas party i går aftes.

Vi havde det virkelig sjovt i går aftes. Vi så et par film, snakke, fjollede og legede 'S, P eller K', selvom jeg først ikke gad, fik de mig overtalt, så jeg også var med. Så havde vi også en lille chips-popcorn-og sodavands-kamp. Nu hvor jeg tænker over det, ligner stuen sikkert et bombekrater. Drengene har sovet dernede, så jeg tror også, at de har rodet endnu mere og derfor får jeg et kæmpe arbejde med at rydde det op. Jeg bliver nødt til at gøre det, inden Josh kommer hjem og ser vores hus, sådan som det er lige nu.

"Lilly du får en sidste chance: hvis du ikke står op nu, får du en hel spand isvand over dig. Og jeg laver ikke sjov, bare så du ved det, jeg kunne sagtens finde på det" siger den stemme, jeg genkender efter så mange gange, jeg har hørt den.

Det er Louis Tomlinson den eneste ene. Jeg ved ikke helt, om jeg tror på, hvad han sagde før med det vand. På den ene side vil jeg gerne teste, om det er en tom trussel, men på den anden side gider jeg ikke blive gennemblødt i min egen seng. Så skal jeg også til at skifte lagen, dyne -og pude betræk. Det magter jeg simpelthen ikke.

"Jeg tæller til 5. 1... 2... 3... 4... 4 1/2... 5..." siger han og inden han hælder vand på mig, ruller jeg ud af sengen og ned på gulvet. Vandet når lige at strejfe mig og gøre der, hvor jeg lå for få sekunder siden helt plaskvådt. Jeg smiler over, at jeg nåede at komme væk, så det ikke var mig, der blev våd. Det var virkelig heldigt.