Not Just Another Love Story

Mød hjerteknuseren

28. juni 2012

Lilly's synsvinkel

"Lilly, jeg er der om fem og så hjælper jeg dig med at finde det perfekte look, så du ser fantastisk ud, når du skal møde dit crush" råber Nadia i telefonen efter en irriterende lang samtale. Nadia vil gerne have mig med til One Direction og 5 Seconds Of Summers overraskelses koncert inde byen. Niall inviterede mig med fra morgen af for rigtigt at hører deres musik live, fordi jeg fortalte ham, at jeg ikke havde hørt det før.

Ti minutter senere gør Luke præcis det samme; inviteret mig med til koncerten.

Det jeg fortryder lige nu er, at jeg fortalte hende det, for nu vil hun have mig til at tage derned og flirter med Niall. Hun vil selvfølgelig også gerne selv til koncerten. Mest for at finde det perfekte tøj, før vi tager derhen, og sørge for at der bliver sat skub i tingene, så jeg vil ende med at komme sammen med Niall bagefter. Det er det, hun vil have, men ikke det jeg vil. Jeg har fortalt hende, at jeg kan lide Luke og ikke Niall, men det virker ikke helt som om, at hun har fattet det.

Præcis fem minutter efter banker det på døren, og Nadia står bag den. Hun scanner mit tøj et øjeblik, før hun ryster opgivende på hovedet, går ind i huset og skubber mig op på mit værelse.

"Okay, lad os finde det perfekte tøj" siger hun, klapper glad i hænderne og går hen mod mit skab. Jeg ruller på øjnene og forbander den dag, hun startede med at shippe folk og da jeg fortalte hende, at jeg var inviteret til koncerten og måtte tage en person mere med. Hun er min bedste veninde i hele verden, jeg vil ikke bytte hende for noget; vi er bare så forskellige en gang imellem, at det er helt åndssvagt. Lige i det her kan man tydeligt se det.

"Nadia" siger jeg og prøver at få hendes opmærksomhed. Det virker ikke, så jeg siger det lidt højere. Hun smider bare videre med mit tøj, der ryger over hendes skulder og lander på min seng. Lige ved siden af mig og noget oven på mig.

"Nadia Marie Johnson nu stopper du!" siger jeg, så højt jeg kan, så hun endelig kan hører mig. Hun står i mellem mit skab og min seng med en blomstret kjole i hænderne og et stort smil på hendes læber. Det er så også en af de eneste kjoler, jeg ejer og det er kun fordi, at Nadia foreslog at købe dem og jeg synes selv, at de var ret pæne. Bare fordi jeg ikke kan lide kjoler, betyder det ikke, at jeg ikke kan synes at de er pæne.

"Åh nej! Det der kan du godt glemme!" råber jeg og ryster på hovedet, da hun kommer gående imod mig med kjolen i hånden og et uhyggeligt smil. Jeg går baglæns for at undgå hende, men ender med ryggen mod væggen.

"Kom nu Lilly! Du skal se pæn ud, når du skal møde dit crush" siger hun og kommer endnu tættere på mig. Hun er tæt på, meget tæt. Alt for tæt. Jeg ser mit smut til at løbe væk, så jeg løber hen mod sengen, hopper op på den... og falder i mit sengetæppe.

Nadia griner og kommer hen imod mig. Hun rækker en hånd frem, trækker mig op og lægger kjolen i mine hænder. "Hell no! Jeg tager ikke den der på!" siger jeg og kigger på den, som om den er noget virkelig afskyeligt, mens jeg holder den med to fingre i en armslængde væk fra mig selv.

"Det er enten den eller noget af mit tøj" siger hun og griner da jeg ruller øjne. "Må jeg ikke tage noget med, der passer lidt mere til min stil?" spørger jeg og hun ryster på hovedet. Jeg ruller øjne igen, kigger en enkelt gang på kjolen og sukker.

"Forklare mig lige, hvorfor du torturerer mig?" spørger jeg irriteret. Hun griner og smiler helt uskyldigt. Man, hvor jeg hader, når hun er sådan der. Leger så uskyldig og bedrevidende end alle andre omkring hende.

"Fordi du skal være pæn, for at imponere dit crush" siger hun og tegner en glorie i luften over hendes hoved. Gider hun lige at stoppe? Så meget for en hemmelighed! Og det at stole på hende... Ej, det er bare for sjov, men hun er stadig pisse irriterende.