Not Just Another Love Story

'Nilly'

Lilly's synsvinkel

Næsten en time senere står vi endelig foran hoveddøren ind til bygningen, hvor drengenes lejlighed er. Det var virkelig svært at finde derhen, for jeg ved ikke hvilken gade de bor på. Vi fandt heldigvis stedet, efter Niall skrev adressen til mig.

Vi tager elevatoren, der fører direkte ind i deres stue. Entréer er der ikke tid til, når man har mange penge.

"Bitches are back" råber jeg, så snart vi er kommet ind. De sidder alle med øjnene på skærmen, men jeg fik deres opmærksomhed.

"Hej Lilly" siger Louis, men kigger knap nok på mig. Hans øjne er næsten klistret fast til skærmen. Niall rejser sig derimod op og går hen til os. Så stiller han sig foran os, mens han står lidt akavet og flytter vægten til den ene fod.

"Hej Niall" siger jeg en smule akavet og genert, men smiler til ham. Det her er vildt akavet! Jeg har kun lige mødt ham næsten og jeg synes det er meget akavet at få folk til at møde hinanden for første gang.

"Nadia, det her er Niall" præsentere jeg, stiller mig ved siden af ham og giver ham et hurtigt kram. Eller det var det, jeg troede det ville blive, men han giver ikke slip, og det har jeg heller ikke noget imod, så det er egentlig lige meget. Nadia, der står foran os, storsmiler til os og jeg ruller øjne af hende.

"Niall, det her er min bedste veninde, Nadia" siger jeg og giver hende et blik, der fortæller hende, at hun skal opfører sig ordentligt.

Hun ignorere det og mimer et "Aww". Jeg kan ikke klare sådan noget lige nu. Faktisk kan jeg aldrig rigtigt klare det, men lige nu pisser det mig af fordi jeg synes det er pinligt, når Niall også er her.

Niall kilder mig i siden og jeg ender ud i et lille piget hyl. Nadia og Niall griner inden vi sætter os ned i sofaen, sammen med de andre.

Der er bare ikke plads til alle, så Nadia og jeg sætter os på armlænet i hver vores side. Der sidder jeg til at starte med, men finder ud af at jeg ikke kan se særlig meget, så jeg sætter mig på ryglænet bag Niall, fordi han sidder tættest på.

Vi ender med at se film efter film og flere gang er jeg ved at falde i søvn.

Mine øjenlåg bliver tunge og jeg kan mærke, at jeg er ved at falde sammen. Det er lidt besværligt at lægge sig til at sove, når man sidder oven på et ryglæn. Hvis jeg falder i søvn, vil jeg bare falde ned på gulvet.

Niall's synsvinkel

Lige nu er jeg mere optaget af Lilly, som sidder bag mig, end filmen. Også selvom det er min yndlings film, hvilket er ret sjovt, for det plejer aldrig at ske.

Hun er ved at falde i søvn. Jeg vil nødigt have, at hun falder ned og slår sig, så jeg rejser mig op og tager den halvt sovende Lilly ned i mit skød. Hun krøller sig sammen på mit skød med hendes hoved på mit bryst og med benene på sofaen ovenpå nogle af drengenes skød. Nadia kigger over på os og smiler stort.

"Uh... Love Is In The Air" siger hun, smiler, peger og laver et hjete med sine hænder. Jeg tysser på hende. Lilly skulle nødigt vågne igen og Nadia's smil bliver større.

Lilly begynder at rører på sig, så jeg synger stille for hende. Den første sang, der faldt mig ind er åbenbart Next To You af Justin Bieber.

Nadia bliver ved med at stirre på os og jeg kigger hen på hende ud af øjenkrogen. Hun sidder med hendes mobil rettet mod os, men jeg tager mig ikke af hende. Lilly falder hurtigt rigtig i søvn og jeg sidder bare med hende. Hun ser så sød ud, når hun sover. Så smuk og fredfyldt.

Jeg tager min telefon op af min lomme, eller prøve på det, men det svært når at der ligger en på ens skødover lommen. Jeg får den op og tager et billede af mig og Lilly.

Efter et par film mere er det kun mig og Nadia, der stadig er vågne. Heldigvis er der mere plads, fordi vi har flyttet dem, der sover ned på gulvet. Hun og jeg sidder almindeligt mens at Lilly ligger over hele sofaen.

"Nå, hvad sker der lige for det her?" spørger Nadia og vender telefonen. Den viser et billede af Lilly, som sover i mit skød. Jeg smiler og begynder at pille ved Lilly's hår, for at mine hænder bliver distraheret.

"Hun skulle ikke falde ned af sofaen" svarer jeg som en dum undskyldning og rykker lidt rundt i sædet, så jeg sidder bedre og hun ikke falder ned, hvis hun nu vender sig rundt i søvne.

"Hold op! Jeg ved det er mere. Den måde du kigger på hende og sang hende i søvn, siger noget andet" svarer Nadia og begynder stille at synge en jeg-vidste-det-sang, fordi jeg ikke svarer, men bare sidder med et lille smil på læben.

"Har du ikke kun kendt hende i et par dage?" spørger hun og mit smil forsvinder langsomt. Hun har ret, det her er underligt, alligevel føles det så rigtigt.

"Ja og alligevel føler jeg allerede noget for hende" siger jeg og hun smiler. Det er som om at hver gang jeg siger sådan noget, gør det hende endnu mere glad.

"Det kaldes også kærlighed ved første blik" svarer hun bedrevidende og jeg griner.

"Jeg er nu bare glad for, at det er en fyr som dig og ikke en eller anden, der er forelsket i hende" svarer hun.

"Hvad mener du med det?" spørger jeg undrende.

"Hendes sidste kæreste, var en rå fyr eller sådan var hans look. Han har en læbepircing, går mest i mørkt tøj, læderjakke og trøje med enten et band eller tegneserie på. Han fik ændret hende så meget, at hun pludselig kun gik i mørkt tøj og opførte sig som en total bitch og en total badgirl. Hun kunne desværre rigtigt godt lide ham og troede ikke på at, han havde ændret hende. Da de slog op var hun virkelig knust. Hun låste sig ind på sit værelse, græd og kom ikke ud flere uger i træk" svarer hun og jeg kan være ret glad for at jeg ikke er sådan. Jeg vil kun Lilly det bedste.

Jeg nikker for mig selv, mens tingene falder på plads i mit hoved.

"Du skal bare vide et par ting om Lilly... Hun er, jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, meget vild og skør. Hun kan ikke klare noget som helst med romantik. Hun elsker musik, men kan ikke tage hvis man tildeler en sang til hende. Du skal for at i verden IKKE gøre for meget ud af tingene, ellers mister du hende bare" fortæller hun og jeg priser mig lykkelig for, at hun gør det her, fordi det bliver nemmere at få hende.

"Tak, men vil du holde det hemmeligt, at jeg kan lide hende?" spørger jeg lidt nervøst. Det er lidt for tidligt og jeg tror bare, at det vil skræmme hende væk.

"Selvfølgelig! Jeg tror faktisk også at hun kan lide dig" svarer hun. Jeg rødmer og smiler stort, mens hun smiler stort.

"Tak for det" siger jeg og kan ikke lade være med at smile, mens mit hovedet forstiller Lilly og jeg som et par.

"Du er en god dreng for hende, men husk at hvis du begynder at behandle hende dårligt, vil jeg personligt komme efter dig! Eller i hvert fald hendes storebror og han har gået til boxing i ti år" fortæller hun og jeg bliver lidt skræmt, men jeg ved at det aldrig kommer til at ske.

"Bare rolig, det kommer aldrig til at ske" forsikre jeg hende. Det vil aldrig komme til at ske, jeg vil behandle hende som den prinsesse, hun er.

Vi finder en madras, dyne og pude, så Nadia kan ligge på gulvet og sove. Lilly sover stadig på sofaen, så jeg lægger mig op til hende og holder om hende. Jeg må rejse mig op igen, for at finde et tæppe til os. Da jeg har lagt mig ned igen, lægger Lilly hurtigt hendes arme om min mave og jeg kan ikke lade være med at smile. Det er sådan her, det burde være! Jeg falder hurtigt i søvn med et stort smil på mine læber.